Startup & venture: Er I med på de nye regler for ansættelsesaftaler?

Flere og nye krav stilles til ansættelseskontrakten med den nye ansættelsesbevislov, som er trådt i kraft hen over sommeren 2023. Loven omfatter både nye og eksisterende medarbejdere. Læs mere om nødvendig compliance i forhold til ansættelseskontrakter i jeres selskab.  

Kontrakt - ansættelsesret - ansættelseskontrakt 1920x1080.jpg

Krav til ansættelseskontrakter til  medarbejdere ansat fra 1. juli 2023

Flere og nye krav stilles nu til ansættelseskontrakten med den nye ansættelsesbevislov, som trådte i kraft hen over sommeren 2023. Du kan læse mere om det i vores tidligere udgivne nyheder:

Ansættelsesbeviser
Nyhed

Regeringen har fremsat det længe ventede lovforslag om den nye ansættelsesbevislov. Det foreslås, at loven træder i kraft den...

Ansættelsesbeviser
Nyhed

Folketinget har i dag, den 11. maj 2023, vedtaget lovforslaget om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår ("den nye...

Kort opsummeret er nedenstående punkter gældende for medarbejdere, som er ansat fra 1. juli 2023:

  1. Medarbejdere, som arbejder helt ned til tre timer pr. uge, eller hvor der ikke på forhånd er garanteret en mængde betalt arbejde, skal have en ansættelseskontrakt. Nogle oplysninger i ansættelseskontrakten skal gives senest henholdsvis syv dage og én måned efter ansættelsesforholdet er påbegyndt.
  2. Ansættelseskontrakten skal fortsat indeholde oplysninger om navn og adresse på medarbejderen og jeres startup. Den skal også indeholde information om arbejdsstedets beliggenhed, medarbejderens titel eller beskrivelse af arbejdet, ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt, løn og tillæg, herunder udbetalingsterminer, arbejdstid, opsigelsesvarsler, henvisning til gældende kollektive overenskomster mv.
  3. Nye krav til ansættelseskontrakten medfører, at jeres startup skal give supplerende oplysninger om ansættelsesforholdet, som omfatter medarbejderens ret til alle former for fravær med løn. Det kan for eksempel være ferie- og feriefridage, barsel eller andre betalte fridage, medarbejderens eventuelle og ret til (lovpligtig) uddannelse. Det kan også være oplysning om identiteten på sociale sikringsinstitutioner som for eksempel ATP, AES og jeres startups lovpligtige arbejdsskadeforsikring, varigheden af og vilkårene for en eventuel aftalt prøvetid og hvis relevant, vilkårene for et uforudsigeligt arbejdsmønster. 
  4. Ansættelseskontrakten skal  indeholde alle øvrige væsentlige vilkår for ansættelsen (har altid været et krav). Det omfatter for eksempel konkurrence- og/eller kundeklausuler, IP-klausuler, en beskrivelse af eller en henvisning til gældende bonusaftaler og/eller andre former for variabel aflønning, for eksempel warrants.  

Krav til ansættelseskontrakter til medarbejdere ansat før 1. juli 2023

Medarbejdere, der er ansat før 1. juli 2023, skal ikke nødvendigvis have en ny ansættelseskontrakt.

Eksisterende medarbejdere kan dog anmode om at modtage de nye og supplerende oplysninger efter ansættelsesbevisloven. Det skal I udlevere senest otte uger derefter i et tillæg til ansættelseskontrakten. 

Efter den nye ansættelsesbevislov og som noget nyt kan en medarbejder ikke forbydes at tage bibeskæftigelse hos en anden arbejdsgiver i sin fritid. Det kan medarbejderen ikke, så længe bijobbet ikke karambolerer med den fastlagte tidsplan og/eller ikke af andre årsager kan anses for uforeneligt med ansættelsen hos jeres selskab. 


NB! Hvis eksisterende ansættelseskontrakter og/eller jeres standard-ansættelseskontrakt indeholder bestemmelser, som er ugyldige, for eksempel et generelt forbud mod bibeskæftigelse, skal det berigtiges i et tillæg til den eksisterende kontrakt. I bør opdatere jeres standard-ansættelseskontrakt i samme ombæring. 

...

Har jeres medarbejdere tidligere haft fri på store bededag? Så har de krav på et løntillæg fra 1. januar 2024

I forbindelse med afskaffelsen af store bededag som helligdag skal en medarbejder, der tidligere har haft fri på store bededag og som følge heraf får en forøget arbejdstid, have et løntillæg svarende til 0,45 % af medarbejderens årsløn. Det tillæg skal I give fra 1. januar 2024.

Efter ansættelsesbevisloven skal en medarbejder som nævnt oplyses om den aftalte løn og alle tillæg. Det omfatter også løntillægget for store bededag. Eksisterende medarbejdere skal på den baggrund have et tillæg til deres ansættelseskontrakt, der beskriver løntillægget for store bededag.

Vores rådgivning

Ansættelseskontrakten er et vigtigt redskab til at regulere kravene og forventningerne til medarbejderen, som skal hjælpe med at udvikle jeres virksomhed. Det skaber tryghed blandt medarbejdere, at der er godt styr på ansættelsesretten, og jeres startup kan risikere at skulle betale godtgørelse for en mangelfuld ansættelseskontrakt eller overtrædelse af lovens øvrige regler, hvis I ikke følger dem.  

Vores team af specialister i arbejds- og ansættelsesret rådgiver vækstvirksomheder om alle typer af ansættelseskontrakter, herunder for fuldtids- og deltidsansatte samt direktør- og eksterne konsulentkontrakter. Vi bistår gerne med sparring om, hvordan vi kan håndtere de nye regler også i jeres kontrakter.

Juridiske specialer

Kontakt

Amalie Paludan
Senior Associate, Advokat (København)
Dir. +45 38 77 42 59
Mob. +45 20 19 74 04
Mette Bull Richmann Graah
Senior Associate, Advokat (København)
Dir. +45 38 77 44 37
Mob. +45 61 55 21 88
Kirsten Bech
Assistant Associate, Advokatfuldmægtig (København)
Dir. +45 38 77 10 78
Mob. +45 61 20 18 62