Virksomhedsjuristprisen

Virksomhedsjuristprisen uddeles hvert år af Kromann Reumert og Danske Virksomhedsjurister (DVJ). Formålet er at synliggøre virksomhedsjuristerne som en værdiskabende og strategisk ressource for dansk erhvervsliv.

Virksomhedsjuristprisen

Virksomhedsjuristprisen 2024

Danske Virksomhedsjurister og Kromann Reumert inviterer til uddeling af Virksomhedsjuristprisen onsdag den 2. oktober 2024 kl. 13.00 - 17.00.

Temaet for dagen er "Geopolitisk usikkerhed: Navigering fra en strategisk og praktisk vinkel".

Deadline for at nominere en kandidat til prisen er fredag den 30. august 2024 kl. 12.00.

Nominer en kandidat

Prisen uddeles for en særlig anerkendelsesværdig indsats for den virksomhed, som virksomhedsjuristen eller det juridiske team arbejder i, eller for tiltag, der fremmer anerkendelsen af og forståelsen for virksomhedsjuristens rolle.  

Vinderen af prisen modtager 75.000 kr., som doneres til en velgørende organisation efter eget valg. 

Prisen blev uddelt første gang i forbindelse med Danske Virksomhedsjuristers generalforsamling i 2014, hvor ISS' juridiske team vandt prisen.

  • I 2016 løb Mette Valentin, Senior Vice President, Legal and Public Affairs hos Scandinavian Tobacco Group, med prisen.
  • I 2017 vandt det juridiske team hos Ørsted A/S prisen.
  • I 2018 var vinderen Bang & Olufsens juridiske afdeling, der donerede de medfølgende 75.000 kr. til Kwerafund.
  • I 2019 løb Lene Ramm, Group Vice President hos Haldor Topsøe, med prisen, og hun donererede den medfølgende check på 75.000 kr. til Human Practice Foundation.
  • I 2021 løb Trygs juridiske afdeling med prisen og donerede den medfølgende check til Børnecancerfonden.
  • I 2022 vandt Ole Færge, General Counsel, DFDS prisen. Han donerede de 75.000 kr. til Læger uden Grænser.
  • I 2023 vandt Ho Kei Au, Chief Legal Officer, Better Energy prisen. Han donerede pengene til Mellemfolkeligt Samvirke og deres indsats i Ukraine.

Komitéens udvælgelseskriterier

Priskomitéen vurderer de nominerede ud fra følgende hovedkriterier (der er ikke krav om, at alle kriterier opfyldes):

  • Kommercielle projekter
  • Juridiske projekter 
  • Ledelsesmæssige tiltag
  • Særlig anerkendelsesværdig indsats for den virksomhed, juristen arbejder i
  • Tiltag der fremmer anerkendelsen af og forståelsen for virksomhedsjuristens rolle

Kontakt

Default avatar
Eventkonsulent (København)
Dir. +45 38 77 21 44
Mob. +45 20 40 79 68