ESG-rapportering
Rapportering af oplysninger og data om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) forhold og bæredygtighed har for alvor fået momentum i Danmark i de senere år. Og intet tyder på, at udviklingen bremser op i nærmeste fremtid. I artiklen her kan du blive klogere på, hvordan din virksomhed kan gribe arbejdet med ESG-rapportering an. Når vi her omtaler ESG-rapportering dækker det også over det, som mange kalder bæredygtighedsrapportering.
Hvad er ESG-rapportering?
Begrebet “ESG-rapportering” bliver anvendt om virksomheders offentliggørelse af oplysninger og data om virksomheders ESG-forhold.
Selve rapporteringen omhandler ofte oplysninger om specifikke ESG-forhold såvel som samfundsansvar og bæredygtighed som bredere emner. Udtryk som “ESG-rapport”, “bæredygtighedsrapport”, “sustainability report” og “CSR-rapport” bliver derfor ofte anvendt synonymt i praksis, selvom der er forskel på ESG, bæredygtighed og CSR.
Hvem skal rapportere og indberette ESG-forhold?
Rapporteringen kan være frivillig eller lovpligtig afhængig af virksomhedens konkrete forhold. Når danske virksomheder udgiver ESG-rapporter eller ESG-oplysninger som en del af deres årsrapport, er det efterhånden ofte en kombination af frivillige og lovpligtige oplysninger.
Selskaber og koncerner, der er omfattet af årsregnskabslovens §§ 99a og b eller § 107d, er forpligtede til at rapportere om deres samfundsansvar som en del af årsregnskabet. De forpligtelser bliver udvidet i EU i disse år med blandt andet CSRD, som er det centrale omdrejningspunkt for bæredygtighedsrapportering i Danmark. Bæredygtighedsrapportering kan i mange tilfælde tage afsæt i ESG-nøgletal.
Visse virksomheder er underlagt ESG-rapporteringskrav i regelsæt ved siden af årsregnskabsloven. Dét gælder for eksempel finansielle virksomheder. Derudover vil ESG-rapportering under CSRD - som noget nyt - skulle påtegnes af selskabets revisor. Til en start er det en revisionspåtegning med begrænset sikkerhed, altså niveauet under den normale revisionserklæring, som bliver givet for det finansielle regnskab.
Selvom CSRD i det første år alene er gældende for store børsnoterede virksomheder og visse finansielle virksomheder, oplever vi, at øvrige virksomheder og organisationer er nødt til at forberede sig grundigt på de kommende krav allerede nu. Det er de for at kunne fastholde og tiltrække kunder, kapital og medarbejdere på kort, mellemlang og lang sigt.
De omfattede virksomheder bliver blandt andet forpligtede til at rapportere om ESG-forhold i virksomhedens værdikæde, herunder i forhold til virksomhedens ydelser, forretningsforbindelser og leverandører.
Rapporteringskravene får således en ’spillover’-effekt på de virksomheder, der ikke selv er omfattet af reglerne, men som er en del af værdikæden hos en virksomhed, som er omfattet af reglerne.
Udviklingen af krav til ESG-rapportering
Erhvervslivet samarbejder med regeringer og organisationer om en række internationale rammeværker, standarder, vejledninger og certificeringsordninger vedrørende ESG-forhold.
Gennem en årrække er der sket en stigning i tiltag inden for navnlig klima- og miljøforhold samt menneskerettigheder, diversitet og inklusion. Visse rammeværker og standarder bliver nu direkte nævnt eller endda indarbejdet i lovgivningen. Det gælder eksempelvis the Science Based Targets Initiative (SBTi), der bliver nævnt som en mulighed for at opfylde visse krav i miljøstandarderne til CSRD, samt FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, som eksplicit bliver nævnt i blandt andet CSRD og EU’s taksonomiforordning for bæredygtige investeringer.
Lovkrav om ESG-rapportering
I Danmark og EU spiller CSRD den mest markante rolle inden for ESG-rapportering. Det gør det blandt andet på grund af de skærpede krav til de vurderinger, der skal foretages forud for rapporteringen og den forventede offentlige bevågenhed på området.
Din virksomhed kan dog meget vel samtidig være omfattet af anden lovgivning på ESG-området, som også indeholder krav om rapportering af ESG-forhold. Hertil hører disclosureforordningen og EU’s taksonomiforordning.
Hvad hvis din virksomhed ikke overholder kravene?
Overholder din virksomhed ikke kravene til rapportering, enten ved at I ikke indleverer årsregnskab, eller at jeres oplysninger ikke er fyldestgørende, finder de almindelige sanktioner om årsregnskaber og offentliggørelse af lovpligtige oplysninger anvendelse. Overtrædelsen kan resultere i bøder eller påbud om indlevering eller berigtigelse af oplysningerne. I yderste konsekvens kan det resultere i tvangsopløsning af jeres selskab.
I tillæg til de formelle sanktioner oplever vi også, at forskellige interessenter – eksempelvis pressen, organisationer, konkurrenter eller borgere – gennemgår de offentliggjorte ESG-rapporter (eller mangel på samme).
Vi oplever også, at mangel på troværdige, fyldestgørende og korrekte oplysninger kan have væsentlige negative konsekvenser. Det kan være i form af påvirkning af din virksomheds omdømme og til tider jeres eksterne “ratings”. Inden for klimaforhold og menneskerettigheder ser vi en stigende tendens til søgsmål fra berørte interessenter, som ikke nødvendigvis er investorer, medarbejdere eller på anden måde formelt knyttet til virksomheden.
Hvorfor er rapportering af ESG vigtig?
Begrebet “ESG” er efterhånden flyttet ind hos mange danske virksomheder. Udviklingen er delvist drevet af de stigende lovkrav, men vi oplever også, at virksomheders arbejde med ESG i høj grad er motiveret af et ønske om at være en ansvarlig virksomhed. Vi oplever også, at arbejdet bliver drevet af et ønske om at blive opfattet som en ordentlig virksomhed, som kunder, investorer, medarbejdere og omverdenen kan have tillid til.
Vi ser, at mange virksomheder har gavn af at bruge ESG som et af flere beslutningsparametre, når de træffer beslutninger om strategiske indsatser for at tilpasse produkter, ydelser, arbejdsplads og værdikæde til en mere bæredygtig fremtid.
En veldokumenteret ESG-rapport kan være et middel til at gøre – ofte diffuse – ESG- og bæredygtighedsforhold mere håndgribelige ved at fortælle om din virksomheds indsats ved hjælp af både kvalitative og kvantitative oplysninger.
Den vigtige forskel på ESG-data I skal og kan offentliggøre
Selvom CSRD i det første år alene omfatter de store børsnoterede virksomheder og visse finansielle institutioner, ser vi allerede nu, at aktører i værdikæderne – eksempelvis leverandører og samarbejdspartnere – bliver pålagt kontraktuelle krav om ESG. Det kan derfor i praksis opleves som om, at CSRD’s ikrafttrædelsestidspunkter bliver udvisket i erhvervslivet.
For at kunne skabe en god og troværdig ESG-rapport skal I derfor være opmærksomme på, at der vil være forskel på, hvilke oplysninger og data I skal og kan offentliggøre. Derudover gælder øvrig lovgivning – for eksempel markedsføring, beskyttelse af persondata, konkurrenceret og immaterialretlige hensyn – fortsat. Dét vil til tider tale for, at al data ikke bliver gjort tilgængelig for omverdenen.
Arbejd strategisk med jeres ESG-indsats
Det har gennem længere tid været anerkendt i internationale rammeværker og standarder, at det er væsentligt at integrere ESG-forhold i en virksomheds strategiske indsats og beslutningsproces. Det er anerkendt som vigtigt for at bidrage til den bæredygtige udvikling og opnå en værdiskabende ESG-indsats for den enkelte virksomhed.
Med CSRD er det nu blevet lovfæstet i EU, at de omfattede virksomheder skal offentliggøre en kort beskrivelse af deres forretningsmodel og -strategi.
Vi oplever, at virksomheder har gavn af at integrere ESG-forhold og bæredygtighed i deres forretning frem for at behandle området separat. ESG-rapporteringen bør dermed ikke være det eneste formål med din virksomheds arbejde med ESG-forhold. I kan med fordel hente inspiration i både CSRD og anden lovgivning på ESG-området for at vurdere og prioritere jeres målsætninger, nøgleresultatindikatorer, handlinger og opfølgningsmekanismer.
5 trin på vejen til strategisk ESG-arbejde
Vores erfaring er, at nedenstående trin kan hjælpe virksomheder på vej til at arbejde strategisk og værdiskabende med ESG og bæredygtighed:
ESG-rapportering er omfattende
Vores erfaring på ESG-området er, at processen med at planlægge, udføre og offentliggøre en ESG-rapport involverer mange interne og eksterne interessenter. Når vi som juridisk sparringspartner indgår i sådanne processer, er det ofte i forbindelse med:
- beskrivelse af den enkelte virksomheds værdier, handlinger og governance i politikker og procedurer samt den aktuelle compliancetilstand i virksomheden eller dens værdikæde
- beskrivelse af virksomhedens lovpligtige oplysninger i henhold til disclosureforordningen, EU’s taksonomiforordning og fremadrettet CSRD samt CSDDD
- vurdering af virksomhedens udsagn af compliancemæssige hensyn, eller markedsføringsmæssige hensyn for at undgå at “colourwashe” – dét leder ofte til korrigerende og forbedrende handlinger forud for den endelige rapportering
- vurdering af eventuelle negative indvirkninger og tvistsager.