Compliance

Vi tilbyder rådgivning om compliance og compliancesager inden for blandt andet antikorruption, bestikkelse, GDPR, hvidvask og konkurrenceret. Vi har stor viden om de interne regler, politikker og kontroller, som virksomheder skal have på plads for at leve op til "best practice".

Hos Kromann Reumert betyder compliance først og fremmest, at virksomheder har de fornødne forsvarsværker til at sikre overholdelse af de love og regler, de er underlagt. Vi har særligt fokus på complianceforpligtelser, der kan koste forretning, hvis de ikke overholdes, og hvor virksomheder risikerer at blive pålagt store bøder og potentielt ifalde ledelsesansvar. 

Hos Kromann Reumert følger vi stadig udviklingen på complianceområdet tæt, så vi kan hjælpe vores klienter med at være på forkant med nye regler, standarder og praksis. 

Vores rådgivning 

Kromann Reumert rådgiver især om compliance inden for antikorruption og bestikkelse, databeskyttelse og GDPR, hvidvask i den finansielle sektor og hvidvask i den ikke-finansielle sektor. Vi rådgiver også om sanktioner og øvrige handelsrestriktioner, konkurrenceret, finansiel regulering, kapitalmarkedsret, ansættelsesret, markedsføringsret, menneskerettigheder og CSR/ESG. Vi har indgående viden om de interne regler, politikker og kontroller, som er nødvendige at have på plads for leve op til "best practice" inden for de enkelte områder.  

Udover bistand til at fastlægge retningslinjer og udarbejde fit-for-purpose complianceprogrammer hjælper vi med at uddanne medarbejdere og udarbejde handelsbetingelser, kontrakter og indeståelser. Vi foretager også mock raids, hvor virksomheder får mulighed for at afprøve deres ransagnings- eller dawn raid-beredskaber på forskellige områder. 

Vi har desuden omfattende erfaring med at bistå købere og sælgere med complianceundersøgelser i forbindelse med akkvisitioner og virksomhedsoverdragelser.   

Vi bistår blandt andet med: 

  • udarbejdelse af complianceprogrammer, politikker og interne regler
  • udarbejdelse af aftale- og handelsbetingelser og indeståelser 
  • uddannelse og e-learning
  • GDPR audits 
  • mock raids 
  • håndtering af compliancesager
  • compliance i forbindelse med M&A-transaktioner. 

Kontakt

Jens Munk Plum
Partner (København)
Dir. +45 38 77 44 11
Mob. +45 21 21 00 22
Hans Jakob Folker
Partner (København)
Dir. +45 38 77 46 23
Mob. +45 61 61 30 09
Kristian Storgaard
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 44 70
Mob. +45 20 19 74 10