Nyhed

Status på regeringens lovprogram 2023/2024 i et ansættelses-og arbejdsretligt perspektiv

2023 nærmer sig sin afslutning, og det giver anledning til at gøre status på regeringens lovprogram for folketingsåret 2023/2024, som blev offentliggjort den 3. oktober 2023. Perioden siden offentliggørelsen har både budt på vedtagelse og fremsættelse af lovforslag, herunder blandt andet fremsættelse af det meget omtalte lovforslag om arbejdstidsregistrering.

2023 - 2024 - terninger 1920x1080.jpg

Denne nyhed er en opfølgning på vores tidligere nyhed om offentliggørelsen af regeringens lovprogram.

Fremsat: Ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet

Lovforslaget om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet blev fremsat den 8. november 2023. De tre væsentligste ændringer, der følger af lovforslaget, er:

  1. krav om registrering af medarbejderes daglige arbejdstid
  2. en ny undtagelse fra arbejdstidslovens anvendelsesområde for "selvtilrettelæggere"
  3. en mulighed for "opt out"-aftale om 48 timers reglen for overenskomstdækkede medarbejdere.

I det fremsatte lovforslag er ikrafttrædelsesdatoen udskudt til den 1. juli 2024, hvilket giver virksomhederne bedre tid til at forberede sig og få implementeret nødvendige systemer. Du kan læse mere om lovforslaget i vores nyhed her.

I henhold til den fremsatte tidsplan skal Beskæftigelsesudvalget afgive betænkning den 10. januar 2024, og lovforslaget skal 3. behandles den 23. januar 2024.

Vedtaget: Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser

Folketinget vedtog den 30. november 2023 lovforslaget om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser. Formålet med loven er blandt andet at sikre en række årligt tilbagevendende justeringer, som er forudsat i lovgivningen og i forskellige trepartsaftaler på erhvervsuddannelsesområdet. Loven vil blandt andet fastsætte fleksible uddannelsesbidrag for 2024 og bidraget til finansiering af godtgørelse med videre ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Vedtaget: Ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love

Den 30. november 2023 vedtog Folketinget lovforslaget om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love. Med loven forenkles arbejdsgiverens administration af Arbejdsmarkedets Tillægspension blandt andet ved sammenlægning af arbejdsgiveres indbetaling af ATP-bidrag med øvrige arbejdsgiverbidrag i én opkrævningsmodel. Alle bidrag opkræves fremover fire gange årligt fremfor otte gange årligt.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Vedtaget: Ændring af lov om ferie og lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler

Den 7. december 2023 vedtog Folketinget lovforslaget om ændring af ferieloven og lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Med loven nedbringes summen af uhævede feriepenge ved at genindføre den tidligere ferielovs bagateludbetalingsregler tilpasset reglerne om samtidighedsferie og ved at foretage en række tekniske præciseringer og justeringer. Bagateludbetalingsreglerne betyder, at beløb på højst 5.000 kroner før skat og arbejdsmarkedsbidrag udbetales automatisk efter ferieafholdelsesperiodens udløb, hvis beløbet kan henføres til i) et ophørt ansættelsesforhold eller ii) optjent ferie ud over 4 uger. For lønmodtagere, som har uhævede feriepenge stående hos FerieKonto eller en feriekasse, er beløbsgrænsen 3.000 kroner efter skat og arbejdsmarkedsbidrag. Beløb til og med 2.500 kroner før skat og arbejdsmarkedsbidrag udbetales direkte til lønmodtageren ved fratræden. Kravet om arbejdsgiverens årlige bekræftelse af, at arbejdsgiveren fortsat vil beholde ikke-forfaldne tilgodehavende feriemidler i virksomheden, udgår med loven.

Loven træder i kraft den 31. december 2023.

Vedtaget: Ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love

Folketinget vedtog den 7. december 2023 lovforslaget om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love. Formålet med loven er blandt andet at skabe et forbedret arbejdsskadesystem samt at skabe lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen. Lovændringen går konkret ud på at fremme tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet, forkorte sagsbehandlingstider samt at øge erstatningsniveauet.

Dele af loven træder i kraft den 1. januar 2024, mens andre dele træder i kraft den 1. juli 2024 henholdsvis den 1. januar 2025.

Vedtaget: Ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring og udlændingeloven

Folketinget vedtog den 7. december 2023 lovforslaget om ændring af arbejdsmiljøloven, arbejdsskadesikringsloven og udlændingeloven. Med loven gennemføres dele af den politiske aftale fra den 30. marts 2023 om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping.

Loven medfører blandt andet en forbedret beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter mod afskedigelse, herunder også i situationer, hvor der ikke er en overenskomst inden for det faglige område, der kan danne grundlag for beskyttelse efter de eksisterende regler i arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2.

Derudover foretages ændringer i Arbejdstilsynets reaktioner og virkemidler, som medfører, at der fremover bliver én entydig reaktion ved overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, hvor virksomheder skal handle straks.

Yderligere foretages en ændring af udlændingeloven, som medfører, at virksomheder på tidspunktet for fast-track certificering ikke må have strakspåbud fra Arbejdstilsynet, som ikke er efterkommet.

Loven træder i kraft den 1. februar 2024, dog vil visse dele af loven skulle sættes i kraft af Beskæftigelsesministeren og Udlændinge- og Integrationsministeren, hvilket kan ske på et senere tidspunkt.

Vores bemærkninger

Folketingsåret 2023/2024 har allerede budt på vigtig ny lovgivning inden for det ansættelses- og arbejdsretlige område, og ifølge lovprogrammet forventes der yderligere lovforslag fremsat, som har betydning for arbejdsgivere i Danmark. Vi følger både de endnu ikke vedtagne og kommende lovforslag og holder dig orienteret om udviklingen, herunder særligt i forhold til kommende regler om registrering af arbejdstid. Husk også de lovpligtige whistleblowerordninger og forpligtelser som følge af afskaffelsen af store bededag.

Såfremt du har spørgsmål til de nye regler og kommende krav, eller har brug for rådgivning af ansættelses- og arbejdsretlig relevans, er du altid velkommen til at kontakte vores team af specialister i ansættelses- og arbejdsret, som sidder klar til at hjælpe dig.

Juridiske specialer

Kontakt

Marianne Granhøj
Partner (København)
Dir. +45 38 77 46 80
Mob. +45 24 27 48 20
Kristian Bro
Director, advokat (København)
Dir. +45 38 77 42 47
Mob. +45 51 38 17 34
Amalie Marie von Benzon
Assistant Associate, Advokatfuldmægtig (København)
Dir. +45 38 77 12 81
Mob. +45 81 61 41 51