Nyhed

Gik du glip af noget i februar?

Selv om februar er årets korteste måned, skete der en masse, du ikke må gå glip af. Vi har samlet månedens bedste indhold, så du nemt og hurtigt kan blive opdateret.

Højesteret dømmer Skatteministeriet i skelsættende transfer pricing-sag

Kromann Reumert bistod Microsoft i den allerførste højesteretssag om transfer pricing. Skatteministeriet hævdede, at Microsofts skattepligtige indkomst var sat flere millioner for lavt – dette var Højesteret dog ikke enig i, og Microsoft kunne derfor forlade retssalen som sagens vinder.

Læs vores engelske omtale af sagen.

Kromann Reumert byder velkommen til nye talenter

Den 1. februar 2019 bød vi velkommen til 17 nye juridiske talenter på kontorene i København og Aarhus.

Læs nyheden og se vores nye kollegaer.

Nyt fra EU: Work-life balance til forældre og omsorgspersoner

Ministerrådet og Europa-Parlamentet er blevet enige om indholdet af det nye work-life balance-direktiv, som skal forbedre forældre og omsorgspersoners mulighed for at balancere arbejdsliv og privatliv.

Læs mere om direktivet.

Ikke sagligt at opsige for udeblivelse fra en sygefraværssamtale

Kan man opsige en medarbejder, hvis denne ikke møder op til en sygefraværssamtale? Det spørgsmål tog Vestre Landsret stilling til i en sag, hvor en medarbejder var blevet fyret på netop det grundlag.

Læs mere om sagen.

Google idømt bøde på 50 mio. euro for at overtræde databeskyttelsesforordningen

Det franske datatilsyn mente ikke, at Google havde levet op til databeskyttelsesforordningens krav om gyldigt samtykke, gennemsigtighed og information. Derfor idømte tilsynet Google den historisk høje bøde på 50 mio. euro.

Læs nyheden.

Klage over evaluering blev (endnu en gang) ikke taget til følge

Kromann Reumerts udbudsspecialister følger Klagenævnet for Udbuds afgørelser tæt. Senest skrev de om sagen mellem TC Anlæg A/S og Assens Spildevand A/S, hvor en klage over en evaluering ikke blev taget til følge. I den forbindelse gav de et godt råd med på vejen til forbigåede tilbudsgivere.

Læs sagsomtalen.

Ny insight: Blockchain – the future is built on blocks

I februar udgav vi insighten om blockchain. Et område, som er nødvendigt at have styr på, da det er forventeligt, at teknologien inden længe bliver en integreret del af vores samfund. Læs med og bliv opdateret på begrebet, teknologien bag og dennes mange muligheder.

Læs insighten.

Kontakt

Arne Møllin Ottosen
Partner (København)
Dir. +45 38 77 44 66
Mob. +45 20 19 74 62