Ikke sagligt at opsige for ude­blivelse fra en sygefraværs­samtale

Vestre Landsrets dom den 17. oktober 2018

Sagen kort

Siden 2014 havde en medarbejder (M) været ansat hos sin arbejdsgiver (A), en tandklinik, i en fleksjobordning. Medio august 2016 sygemeldte M sig med den begrundelse, at hun var stresset på grund af det dårlige arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Ultimo august 2016 blev M flere gange kontaktet af A via SMS og telefonopkald, fordi A gerne ville holde en sygefraværssamtale i henhold til sygedagpengelovens § 7a med M. M meddelte dog, at hun ikke følte, at hun kunne deltage i samtalen.

A kontaktede M flere gange og fastholdt, at M havde pligt til at møde op til en sygefraværssamtale, og at samtalen alternativt kunne blive holdt ved M's bopæl. M meddelte, at hun ville forsøge at dukke op til en sygefraværssamtale den 5. september 2016. M udeblev imidlertid fra denne samtale uden at melde afbud. Den 7. september 2016 valgte A derfor at opsige M med den begrundelse, at M var udeblevet fra sygefraværssamtalen, og at A derfor havde vurderet, at M ikke var interesseret i at medvirke til at finde en løsning, der kunne hjælpe M tilbage til arbejdspladsen.

Den 8. september 2016 modtog A en lægeerklæring om M's uarbejdsdygtighed fra og med den 6. september 2016.

M gjorde herefter gældende, at opsigelsen var usaglig, da M havde været for syg til at deltage i sygefraværssamtalen. A argumenterede dog for, at M's udeblivelse fra sygefraværssamtalen måtte forstås som om, at M ikke længere var interesseret i at være ansat hos A.

Vestre Landsrets dom

Ved vurderingen af opsigelsens saglighed, bemærkede landsretten, at opsigelsen skyldtes, at M var udeblevet fra sygefraværssamtalen den 5. september 2016, og ikke at M var ulovligt sygemeldt eller ikke havde afleveret en lægerklæring herom.

Landsretten lagde vægt på, at A ikke havde bedt om en lægeerklæring om, hvorvidt M var ude af stand til at deltage i en sygefraværssamtale, og at A ikke havde tilbudt at gennemføre sygefraværssamtalen telefonisk, hvilket er muligt efter sygedagpengeloven. Landsretten lagde desuden vægt på, at A ikke – forud for afskedigelsen – havde advaret M om, at konsekvensen ved udeblivelse kunne være en opsigelse. Derudover bemærkede retten, at M's læge havde udtalt, at M ikke havde været i stand til at deltage i en sygefraværssamtale.

På baggrund af en samlet vurdering af sagens omstændigheder i vurderede landsretten, at A ikke havde været berettiget til at opsige M uden yderligere varsel, og at M derfor havde krav på godtgørelse for usaglig opsigelse. Landsretten omgjorde således Sø- og Handelsrettens dom, der havde frifundet A.

Hvad viser dommen?

Dommen viser, at en arbejdsgiver risikerer at blive mødt med berettigede saglighedsindsigelser, når en medarbejder, der udebliver fra en sygefraværssamtale, bliver opsagt. Dette gælder i tilfælde, hvor  arbejdsgiveren ikke – forud for opsigelsen – har bedt om lægelig dokumentation for medarbejderens manglende evne til at deltage i sygefraværssamtalen eller har forsøgt at holde samtalen telefonisk.

Derudover viser dommen, at en arbejdsgiver bør indskærpe i mødeindkaldelsen, at medarbejderen har pligt til at deltage i sygefraværssamtalen, og at udeblivelse kan medføre opsigelse, hvis der ikke kan dokumenteres et lovligt fravær.