ABR 18, vol. 4: Digital projektering

Der har eksisteret regler i byggeriet om digitale bygningsmodeller siden 2007, hvor den første bekendtgørelse for anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi blev vedtaget – en såkaldt IKT-bekendtgørelse. Her ser vi nærmere på, hvordan den digitale del af byggeriet fremover prioriteres i ABR 18.

Private bygherrers interesse for IKT stiller krav til rådgiverne

IKT-bekendtgørelserne gælder kun for offentligt byggeri, men stadig flere private bygherrer ser værdien i at anvende IKT i byggeriet og vælger derfor at anvende bygningsmodellering.

Rådgivningsvirksomhederne har derfor været tvunget til at investere i teknologien og uddanne medarbejdere i at bruge den. De virksomheder, som under og efter finanskrisen arbejdede på offentlige projekter, har været foregangsvirksomheder på markedet. For rådgiverne har det dog været en svær rolle at have både på grund af systemernes utilstrækkelighed og det faktum, at rådgivernes investering i teknologi og ressourcer ikke blev honoreret. Det merarbejde, der ligger i at udvikle teknologien og rådgivningsydelser, der knytter sig til den, er i markedet ikke blevet set som en særskilt værdi; Rådgiverne opfylder jo blot et lovkrav.

Særligt de rådgivningsvirksomheder, som har været involverede i de store, offentlige projekter har påvirket systemudviklingen og været med til at definere ydelserne i IKT-bekendtgørelserne.

IKT-ydelserne i ABR 18

IKT-ydelserne implementeres nu med § 15 i ABR 18. Med bestemmelsen synliggøres det arbejde, som har været en del af ydelserne i offentlige byggerier i årevis. Samtidig gives nu en klar beskrivelse af ansvaret for fejl i og brug af modellen, som hidtil har været en mangelvare, der har givet anledning til problemer, både mellem arkitekt og ingeniør og mellem ingeniørerne internt ved brug af fagopdelt ingeniørrådgivning.

Rådgiveren skal være særligt opmærksom på, at hvis rådgiveren stiller den digitale bygningsmodel til rådighed i byggeriet, så er det rådgiveren, der, ifølge ABR 18, § 15, stk. 5, er "ansvarlig for fejl i den digitale model, eget input samt grænseflader til andres projektering i modellen". Rådgiveren er dog ikke ansvarlig for "fejl ved brug af modellen, andres input eller i den standard software, som bruges til udarbejdelse af modellen".

Potentiale for præcision

De digitale bygningsmodeller giver mulighed for at lave mængdeudtræk, der kan bruges til at udarbejde kalkulationer som grundlag for projektbudgetter. Denne mulighed er en vigtig brik i at udbrede brugen af bygningsmodellerne. En brug, der desuden forventes at være fordelagtig i forbindelse med den efterfølgende drift og vedligeholdelse.

Akkuratessen i bygningsmodellen har stor betydning for korrekte beregninger i de mange rådgiverkontrakter, hvor rådgiveren har budgetansvar og fremover løbende skal opdatere byggebudgettet ved hver fases afslutning.

IKT i fremtidige kontrakter

Både i ydelsesbeskrivelsen og i IKT-specifikationen (retningslinjer for samarbejde, processer og de digitale leverancer) vil der også fremover være input til den egentlige ydelse, platform, fastlæggelse af IKT-ledelse etc., og en aftale herom bør fortsat være et bilag til rådgiverkontrakten, hvis parterne har aftalt at bruge IKT-ydelser.

I større byggerier vil en egentlig IKT-aftale derfor stadig være relevant, hvis den samlede IKT-anvendelse koordineres mellem de involverede parter, og der fastlægges retningslinjer for håndtering af digitale byggeobjekter, jf. IKT-bekendtgørelserne.