Regeringen har forsøgt at skærpe sanktionerne for konkurrenceovertrædelser i lang tid - senest med indførslen af civile bøder og samlingen af alle bødesager mod virksomheder hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Særligt ændringen fra marts 2021, hvorefter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu må udstede bødeforlæg og ikke skal oversende sagen til NSK, har ifølge Konkurrencerådet mere end halveret sagsbehandlingstiderne til nu et gennemsnit på 18,5 måneder. Dette har også ført til større interesse fra virksomhederne i at acceptere bødeforlæg.
Det kommende lovforslag lægger nu op til, at principperne for beregningen af bøder ændres for at sikre konkurrencereglernes afskrækkende effekt. Det må forventes, at ændringerne ikke vil ændre selve strafudmålingsbestemmelserne, men derimod de bagvedliggende retningslinjer for udmålingen. Disse blev senest tidoblet ved lovændringen i 2012, hvor blandt andet alvorlige overtrædelser som udgangspunkt skulle sanktioneres med bøder på mellem 4 og 20 mio. kr. Det ses dog sjældent i praksis, at hele bøderammen anvendes.
Muligvis vil lovforslaget lægge op til, at bødeudmålingen skal være mere i tråd med Kommissionens tilsvarende sanktioner. Kommissionen har i modsætning til de danske konkurrencemyndigheder ikke været tilbageholdende overfor at udnytte strafferammen og tildele maksimal straf. Eksempelvis er Illumina for nylig idømt en både på strafmaksimum på 10 % af koncernens verdensomsætning. Lignende bødeudmålinger findes hos vores nordiske naboer i Sverige og Norge, hvor særligt Norge ikke er tilbageholdende, eksempelvis i 2019 ved at tildele Verisure AS og Sector Alarm AS bøder på hhv. 766 mio. og 467 norske kr. for ulovlig markedsdeling eller en bøde til Telia på 788 mio. norske kr. i 2018 for misbrug af dominerende stilling. Der er ikke noget i de nuværende offentliggjorte oplysninger, der tilsiger, at vi ser ind i en tidobling af bødeniveauet ligesom tilbage i 2012, men målet er, at det nuværende spænd rent faktisk skal udnyttes.