Lovforslag om registrering af medarbejderes arbejdstid nu vedtaget

Folketinget har i dag, den 23. januar 2024, vedtaget lovforslaget, som blandt andet forpligter arbejdsgivere til pr. 1. juli 2024 at have et arbejdstidsregistreringssystem, som kan registrere medarbejdernes daglige arbejdstid.

Lovforslag om daglig registrering af medarbejderes arbejdstid nu vedtaget

Se vores tidligere nyhedsbreve om lovforslaget nederst på siden.

Hvad er nyt siden lovforslagets fremsættelse?

Der har ikke har været stillet ændringsforslag, og lovforslaget blev derfor vedtaget i uændret form. Under udvalgsbehandlingen er der dog kommet flere materielle præciseringer og/eller supplerende svar til lovforslaget. Beskæftigelsesministeren har blandt andet bekræftet, at medarbejderens daglige arbejdstid kan være forhåndsudfyldt i arbejdstidsregistreringssystemet, hvorfor kun afvigelser fra det aftalte og/eller den skemalagte arbejdstid skal registreres i systemet. Desuden har Beskæftigelsesministeren bekræftet, at lovforslaget udelukkende kræver registrering af medarbejderens daglige arbejdstid, uden krav om at specificere, i hvilket tidsrum arbejdet er udført.

Med henblik på at sikre dokumentation for overholdelse af hviletidsreglerne kan arbejdsgivere ikke desto mindre overveje et registreringssystem, der også registrerer start- og sluttidspunktet for medarbejderens daglige arbejdsdag inkl. pauser.

Arbejdsgiveres nye forpligtelser

Fra 1. juli 2024 skal arbejdsgivere have et objektivt og pålideligt arbejdstidsregistreringssystem, der som minimum opfylder følgende:

Registrerer hver medarbejders daglige arbejdstid (visse medarbejdere kan undtages, se nedenfor),
Er tilgængeligt, således at medarbejderen kan tilgå egne oplysninger i systemet, og
Opbevarer arbejdstidsregistreringerne i en løbende periode på 5 år efter referenceperiodens udløb.

Arbejdsgivere har derudover stor metodefrihed til at indrette arbejdstidsregistreringssystemet, som hver enkel virksomhed finder bedst egnet. Lovforslaget stiller ikke krav om indkøb og/eller anvendelse af et specifikt tidsregistreringssystem. Har arbejdsgiveren et allerede eksisterende arbejdstidsregistreringssystem, kan arbejdsgiveren muligvis fortsat bruge/tilpasse dette.

Kan visse medarbejdere være undtaget registreringskravet?

Registreringskravet gælder ikke for medarbejdere, som efter en konkret og individuel vurdering kan undtages. Af forarbejderne fremgår, at anvendelsesområdet er meget begrænset og ikke kan gælde for hele kategorier af medarbejdere. Kromann Reumert bemærker, at anvendelsesområdet for medarbejdere, som kan undtages registreringskravet, er omdiskuteret og kan give anledning til en del afgrænsningsproblematikker. Har I brug for at vende jeres organisationssammensætning og de enkelte medarbejderes/lederes arbejdsmønster og -frihed, er I meget velkommen til at række ud.

Hvad skal jeg ellers være opmærksom på som arbejdsgiver?

Lovforslaget regulerer ikke medarbejderens ret til betaling for erlagt arbejdstid. Retten til løn/betaling for overarbejde med videre afhænger således ikke af antallet af registrerede timer i arbejdstidsregistreringssystemet, men reguleres fortsat af den enkelte medarbejders ansættelseskontrakt og/eller gældende kollektive overenskomster.

Vores rådgivning

Vores team af specialister i arbejds- og ansættelsesret rådgiver om alle juridiske og praktiske aspekter af arbejdstidsregistreringskravet; herunder om jeres nuværende system opfylder lovens minimumsbetingelser, vurdering af hvilke af jeres medarbejdere kan være undtaget registreringskravet, og hvad der konkret er behov for at ændre i gældende ansættelsesforhold, herunder udarbejdelse af tillæg. Lovgivningen indfører væsentlige nye ændringer, hvorfor det også er oplagt at kigge ind i eksisterende personalepolitikker, som regulerer arbejdstid, og supplere med de nu vedtagne krav. Vi står klar til at hjælpe.