Udkast til lovforslag om væsentlige ændringer for arbejdstid sendt i høring

Om lovforslagets baggrund

Lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, der i dag blandt andet indeholder regler om medarbejderes ret til en pause, 48-timers reglen, natarbejde med videre, implementerer direktiv 2003/88 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (arbejdstidsdirektivet). EU-domstolen afsiger løbende domme herom.

I regi af Beskæftigelsesudvalgets Implementeringsudvalg blev der i 2020 nedsat en arbejdsgruppe, der skulle afdække, hvad domspraksis på arbejdstidsområdet fra EU-domstolen indebar i forhold til den danske arbejdstidslovgivning. I forbindelse hermed blev der også indgået en aftale mellem DA, FH og Akademikerne om mulighederne for at fravige arbejdstidsreglerne. Dette arbejde har resulteret i udkastet til lovforslaget, der blandt andet indeholder følgende ændringer:

1. Krav om registrering af medarbejderes daglige arbejdstid

Med henblik på at sikre overholdelse af reglerne om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid, foreslås det i udkastet til lovforslaget, at en arbejdsgiver skal indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den enkelte medarbejders daglige arbejdstid.

Det foreslås endvidere, at medarbejdere skal have adgang til at kunne tilgå egne oplysninger i arbejdstidsregistreringssystemet, og at arbejdsgiveren skal opbevare de registrerede oplysninger i 5 år efter den pågældende periode.

I bemærkningerne til udkastet til lovforslaget fremhæves det, at arbejdsgivere har en høj grad af metodefrihed med henblik på opfyldelse af registreringskravet. Selvom der er metodefrihed, er der selvsagt tale om en betydelig administrativ byrde for arbejdsgivere, eftersom der ikke i dag gælder noget generelt krav om registrering af arbejdstid.

Kravet om registrering af arbejdstid er en konsekvens af EU-domstolens dom af 14. maj 2019 (C-55/18).

Særlige forpligtelser vil endvidere gælde for arbejdsgivere, hvis en opt-out aftale om fravigelse af 48-timers reglen er udnyttet (se nedenfor).

2. Mulighed for "opt out"-aftale om 48-timers reglen for overenskomstdækkede medarbejdere

Med udkastet til lovforslaget vil reglen om, at den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af syvdagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder ikke må overstige 48 timer inkl. overarbejde ("48-timers reglen") fortsat være gældende i uændret form. Som noget nyt foreslås det med udkastet til lovforslaget, at de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark kan aftale, at der på det pågældende overenskomstområde er adgang til at indgå individuelle aftaler om, at lønmodtagere kan arbejde over 48 timer om ugen i gennemsnit ("opt-out").

Opt-out aftalen kan dog kun indgås for medarbejdere, som er omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter, og som udfører samfundskritiske funktioner. Den nye bestemmelse er derfor væsentligt begrænset i sit anvendelsesområde og vil, sådan som udkastet til lovforslaget er formuleret, ikke kunne anvendes ved individuel aftale uden for det overenskomstdækkede område. 

3. Ny undtagelsesbestemmelse for lovens anvendelsesområde

Derudover foreslås det, at for i) medarbejdere, hvor arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles eller fastlægges på forhånd, eller ii) medarbejdere, der kan træffe selvstændige beslutninger, eller som har ledelsesmæssige funktioner, finder lovens §§ 3 (pause), 4 (48-timers reglen) og 5 (normal arbejdstid for natarbejdere) ikke anvendelse. For de medarbejdere, der omfattes af denne undtagelse, vil registreringskravet beskrevet ovenfor ikke finde anvendelse. Det skal fremgå af medarbejderens ansættelseskontrakt, at førnævnte bestemmelser ikke finder anvendelse, og de generelle principper for beskyttelse af medarbejderens sikkerhed og sundhed skal fortsat iagttages af den enkelte arbejdsgiver. Muligheden kan være relevant for medarbejdere, der ikke er forpligtet til at være på arbejdspladsen på bestemt tidspunkter, eller som har ledelsesmæssige funktioner og betydelig frihed til selv at bestemme deres arbejdstid.

Kromann Reumert bemærker

Udkastet til lovforslaget er kun sendt i høring og skal formelt fremsættes og vedtages i Folketinget. Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, vil især den nye bestemmelse om tidsregistrering af medarbejderens daglige arbejdstid komme til at få stor betydning for alle arbejdsgivere.

Vi følger naturligvis vedtagelsesprocessen tæt men henset til den snarlige foreslåede ikrafttrædelsesdato (1. januar 2024), kan arbejdsgivere med fordel allerede nu overveje, hvordan den daglige arbejdstid skal måles og registreres og hvilke forholdsregler, der skal iagttages i forbindelse med implementering heraf.