Nyhed

Lov om afskaffelsen af store bededag er vedtaget – yderligere relevant lovgivning på vej

Folketinget har den 28. februar 2023 vedtaget lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag. Loven medfører, at store bededag fra 2024 vil være en almindelig arbejdsdag. Derudover byder 2023 på yderligere kommende relevant lovgivning inden for det arbejds- og ansættelsesretlige område. Vi giver dig et overblik.

Kalender - knappenål - dato - 3840x2160

Hvad betyder vedtagelsen af loven?

Vi henviser til vores tidligere nyhed for en nærmere beskrivelse af lovens indvirkninger. Loven blev ved tredjebehandlingen i dag vedtaget uden materielle ændringer.

Kommende relevant lovgivning på det arbejds- og ansættelsesretlige område

I løbet af 2023 er der flere kommende og særdeles relevante lovændringer på vej inden for det arbejds- og ansættelsesretlige område.

Lovprogrammet for 2023 lægger op til følgende større lovændringer, som vi løbende vil holde jer orienterede om:

  • Ny lov om ansættelsesbeviser: Lovforslaget forventes fremsat i marts 2023 
    • Der er dags dato til relevante høringsparter genfremsendt et nyt udkast til lovforslag, hvori der er inkluderet et estimat af de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Som følge heraf er der iværksat supplerende høring, som alene angår estimatet. Høringsfristen er den 6. marts 2023.
  • Lovforslag om initiativer til at modgå seksuel chikane: Lovændringen forventes at træde i kraft 1. juli 2023 
  • Lov om beskyttelse af whistleblowere: Lovændringen træder i kraft 17. december 2023

Vores bemærkninger

Der er i 2023 betydelige lovændringer på vej inden for det arbejds- og ansættelsesretlige felt. Vi står som altid klar med konkret rådgivning og yderligere hjælp til implementering af lovændringerne i forhold til jeres konkrete behov.

Juridiske specialer

Kontakt

Marianne Granhøj
Partner (København)
Dir. +45 38 77 46 80
Mob. +45 24 27 48 20
Kristian Bro
Director, advokat (København)
Dir. +45 38 77 42 47
Mob. +45 51 38 17 34