Nyhed

Lovforslag om afskaffelse af store bededag som helligdag

Beskæftigelsesministeriet har sendt et lovforslag i høring, som implementerer afskaffelsen af store bededag som helligdag, der første gang blev præsenteret den 14. december 2022 i SVM-regeringsgrundlaget.

Forår - træ - grøn - himmel-1920x1080

Afskaffelsen af store bededag som en helligdag

Med lovforslaget vil regeringen afskaffe store bededag som en almindelig helligdag, hvorefter store bededag vil blive en almindelig ekstra arbejdsdag. Lovgivningsprocessen hastebehandles, hvorfor høringsfristen er fastsat til den 19. januar 2023, med henblik på at loven kan vedtages, inden overenskomstforhandlingerne i foråret 2023 er afsluttet.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024. Loven gælder for lønmodtagere, som efter loven skal forstås på samme måde som definitionen i ferieloven, det vil sige enhver, der mod vederlag udfører personligt arbejde i tjenesteforhold.

Efter lovforslagets § 2 skal særlige regler om løn- og ansættelsesvilkår ved helligdage, der måtte være aftalt i ansættelsesaftaler, overenskomster, aftaler, kutymer eller andre regler, fra januar 2024 ikke finde anvendelse for så vidt angår store bededag. Fortolkningsreglen gælder dog ikke overenskomstbestemmelser om opsparing til søgnehelligdage, herunder opsparingsprocenter og fritvalgsordninger. Herved går regeringen imod den normale håndtering af løn- og arbejdsvilkår i den danske arbejdsmarkedsmodel, som indebærer, at løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked i videst muligt omfang fastsættes ved forhandling mellem arbejdsmarkedets parter. Lovforslaget griber efter sit indhold tillige ind i individuelt aftalte ansættelsesvilkår, hvor tiltaget har betydning for virksomheder både med og uden overenskomstdækning.

Løntillæg som følge af afskaffelsen af helligdag

Som følge af at lønmodtageres årlige arbejdstid forøges, skal  lønmodtagere i henhold til lovforslaget kompenseres for et beløb svarende til værdien af en almindelig helligdag.

Det foreslås, at lønmodtagere, som får en fast løn, får et årligt tillæg på 0,45 pct. af årslønnen. Årslønnen er den sædvanlige og fast påregnelige årlige løn, inklusiv eventuelle pensionsordningsbidrag, tillæg samt personalegoder, der ikke modtages under ferien. Der er ikke holdepunkter for at antage, at bonusser, tantiemer og lignende medfører ret til tillæg. Tillægget optjenes løbende og afregnes to gange årligt sammen med lønnen for maj og august måned og følger dermed udbetalingstidspunktet for ferietillæg i henhold til ferielovens regler. Arbejdsgivere kan også vælge løbende at udbetale tillægget samtidig med lønudbetalingen. Ved lønmodtagerens fratræden afregnes tillægget forholdsmæssigt.

Timelønnede lønmodtagere, som fremadrettet skal arbejde på store bededag, aflønnes med den sædvanlige aftalte timeløn med eventuelt tillæg for overarbejde, øvrige tillæg efter individuel aftale eller kollektiv overenskomst.

Vores bemærkninger

Lovforslaget har givet anledning til markante drøftelser og udtalelser fra arbejdsmarkedets parter, da regeringen med lovforslaget uden om arbejdsmarkedets parter fastsætter løn- og arbejdsvilkår og tilsidesætter gældende individuelle og kollektive aftaler på arbejdsmarkedet. Dette er usædvanligt, og særligt arbejdstid og løn udgør kernestof for overenskomstforhandlingerne, som netop skal gennemføres på det private arbejdsmarked i foråret 2023.

Vi følger naturligvis udviklingen tæt.

Juridiske specialer

Kontakt

Marianne Granhøj
Partner (København)
Dir. +45 38 77 46 80
Mob. +45 24 27 48 20
Kristian Bro
Director, advokat (København)
Dir. +45 38 77 42 47
Mob. +45 51 38 17 34