Nyhed

Hvordan undgår bestyrelsesmedlemmer ansvar?

Det er ikke en nyhed, at en bestyrelse kan holdes ansvarlig for dens beslutninger. Men hvordan skal de enkelte medlemmer af bestyrelsen forholde sig til et sådant ansvar – og frigørelsen fra det?

Tidligere på året udgav advokat og adjungeret professor Carsten Fode, sammen med professor Mette Neville fra Aarhus Universitet, bogen 'SMV Bestyrelsen – hele vejen rundt'. Et værk, der har til formål at hjælpe bestyrelsen og dens medlemmer med at skabe værdi og udvikling i små og mellemstore virksomheder. Du kan læse et kort uddrag af bogen i den seneste udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse:

Hvad gør man for at undgå bestyrelsesansvar? 

Friholdelse for ansvar

Uddraget handler specifikt om bestyrelsesansvaret, herunder hvordan det enkelte medlem skal forholde sig til bestyrelsesarbejdet for at kunne holde sig fri for ansvar.

"Hvem ansvaret ligger hos i sidste ende vil dog altid afhænge af en konkret vurdering. Dette gør det imidlertid ikke mindre relevant for hvert enkelt bestyrelsesmedlem at kende til sine muligheder for at undgå ansvar. Tværtimod," siger Carsten Fode.

Bestyrelsesuddannelse mindsker risici 

Det er vigtigt, at bestyrelsesmedlemmer sørger for at blive klædt godt på, så de undgår bestyrelsesansvar. For at ruste bestyrelsesmedlemmer bedst muligt engagerer Kromann Reumert sig i bestyrelsesuddannelserne på både CBS og Aarhus BSS.

"I en compliance-drevet tid med øget fokus på at kunne drage ledelsesmedlemmer til ansvar er uddannelse naturligt. Man behøver ikke være dr. jur. for at kunne sidde i en bestyrelse, men at kende nogle simple grundregler og lavpraktiske tips gør det 100 gange lettere at se advarselslamperne i tide, og det kan være vigtigt," fortæller Frank Bøggild.

I samarbejde med CBS Executive og EY har Kromann Reumert udviklet og lanceret en bestyrelsesuddannelse og et masterclass-program for erfarne bestyrelsesmedlemmer. Her forestår vi selv en del af undervisningen, som er bygget op om erfaringsbaserede cases med fokus på ledelse, strategi og værdiskabelse i bestyrelsesarbejdet.

Også på Aarhus BSS udbydes uddannelser rettet mod både bestyrelser i små og mellemstore virksomheder og mod bestyrelsesformænd. Disse uddannelser er bogens forfattere, Carsten Fode og Mette Neville, uddannelsesansvarlige for.

Kromann Reumerts rådgivning

Vi hjælper bestyrelses- og direktionsmedlemmer med at fastlægge en proaktiv risk management- og compliance-strategi og bidrager med relevante ledelsesværktøjer til at løfte opgaven. Derudover rådgiver vi om indholdet af love, internationale konventioner, relevante kodekser og etiske retningslinjer af relevans for den enkelte virksomhed.

Kontakt

Carsten Fode
Of Counsel (Aarhus)
Dir. +45 38 77 43 44
Mob. +45 20 19 74 40