Havfruedommen bliver til lov

Folketinget har i dag vedtaget et lovforslag, der overordnet har til formål at modernisere ophavsretsloven, så den bedre afspejler den teknologiske udvikling og sikrer den rette balance mellem relevante aktører og hensyn. Med loven kodificeres parodiprincippet som følge af Højesterets dom i sagen om Den Lille Havfrue, der blev afsagt den 17. maj 2023. Derudover indføres der nye regler om aftaleindgåelse i forhold til brug af ophavsretligt beskyttet indhold på internettet og foretages nogle tilpasninger med henblik på at sikre overensstemmelse med EU-retten. Lovændringerne træder i kraft den 1. juli 2024.

Havfrue - hale - hav - lilla 1920x1080.jpg

Den netop vedtagne lov om ændring af ophavsretsloven indeholder ændringer, der har til formål at modernisere loven og sikre overensstemmelse med EU-retten. I det følgende gennemgås alene udvalgte lovændringer. Ændringsloven L145 af 4. juni 2024 kan findes i fuld længde her: Lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

Kodificeringen af parodiprincippet

Med lovændringen indføres en generel parodiundtagelse, hvorefter det er tilladt at anvende alle type værker bortset fra computerprogrammer og databaser, hvis det sker med henblik på parodi, karikatur og pastiche. Ændringen kommer i kølvandet af Højesteret dom om Berlingskes brug af Den Lille Havfrue, hvor det endegyldigt blev fastslået, at der gælder et parodiprincip i dansk ret, der skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten. Læs mere om dommen i vores artikel om den lille havfrue, ophavsret og ytringsfrihed.

Undtagelsen finder anvendelse, hvis parodien vækker forestilling om et eksisterende værk, samtidig med at den udviser synlige forskelle i forhold til dette. Parodien skal derudover være udtryk for humor eller latterliggørelse, men behøver ikke have sin egen originale karakter. Brugen af parodiundtagelsen er ikke uindskrænket, idet der i hvert tilfælde skal foretages en vurdering af, om parodien indebærer en urimelig skade for rettighedshaverens legitime interesser. Herved søges skabt en balance mellem hensynet til ophaveren og hensynet til ytringsfrihed.

Såfremt der er tale om en lovlig parodi, finder kravet om kildeangivelse og beskyttelse af ophaverens ideelle rettigheder ikke anvendelse, da det ville være uforeneligt med parodiens natur og svække parodiens styrke som kommunikationsmiddel i debatter og andre samfundsmæssige relevante sammenhænge. Kravet om lovligt forlæg finder imidlertid fortsat anvendelse, hvilket eksempelvis indebærer at parodien ikke må tage udgangspunkt i et værk, der er offentliggjort uden samtykke fra ophaveren eller tilgængeliggjort ved omgåelse af tekniske foranstaltninger.

Parodibegrebet i dansk ret skal fortolkes i overensstemmelse med det EU-retlige parodibegreb, som det er defineret af EU-Domstolen i C-201/13 (Deckmyn). Begreberne karikatur og pastiche skal også fortolkes EU-konformt, men det nærmere indhold heraf er endnu ikke fastslagt af EU-Domstolen. EU-Domstolen blev dog sidste år forelagt et spørgsmål om fortolkning af begrebet pastiche (sag C-590/23), som forventes at skabe klarhed over det nærmere indhold. EU-Domstolens afgørelse, vil skulle lægges til grund for, hvordan pastiche nærmere skal fortolkes i dansk ret.

Aftalelicens om tekst- og datamining

På en række nye områder indføres der mulighed for at få bistand af en mægler i forbindelse med indgåelse af aftaler, idet mægling har vist sig at være et nyttigt instrument til at fremme processen.

Det gælder blandt andet området for brug af tekst- og dataminering, der er reguleret i ophavsretslovens §§ 11 b - c, og suppleres af den generelle aftalelicensregel i ophavsretslovens § 50, stk. 2, hvortil der indføres en generel mulighed for mægling i forbindelse med forhandling af aftalelicenser efter ophavsretslovens § 52, stk. 1. Baggrunden er, at der ved træning af modeller baseret på generativ AI, som foregår ved såkaldt scraping, sker en masseudnyttelse af værker. Der er således et stort behov for indgåelse af aftaler, der både sikrer rimelig betaling til rettighedshavere for brugen samt en let adgang til rettighedsklarering for brugerne. Samtidig findes der især på området kunstig intelligens store internationale aktører, hvor der i særlig høj grad kan være behov for at formalisere aftaleforhandlinger, hvilket mæglingsvirksomhed kan bidrage med. Aftaler vedrørende tekst- og datamining og generativ AI efter § 50, stk. 2, vil i lighed med andre aftaler under den generelle aftalelicens skulle godkendes af Kulturministeriet.

Som følge af lovforslaget har foreningen Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation ("DPCMO") allerede besluttet at udvide foreningens mandat til at indgå aftalelicenser, der omfatter tekst- og datamining samt AI.

Tilpasninger for at sikre overholdelse af EU-retten

Med loven foretages der endvidere nogle tilpasninger af ophavsretsloven med henblik på at sikre overensstemmelse med EU-retten. Det gælder blandt andet i relation til regler om direkte fremførelse af et værk, der streames gennem tv, udsendes i radioen eller lignende, hvor publikum befinder sig et andet sted end ophaveren. En sådan fremførelse kræver altid samtykke fra ophaveren, hvis den retter sig mod et betydeligt, ubestemt antal modtagere. Vurderingen heraf skal foretages konkret i det enkelte tilfælde.