Forslag skærper ansvarsvurderingen for ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder

Hovedpunkterne

Som et måske endeligt punktum på undersøgelserne af den finansielle sektor efter finanskrisen og de retsopgør, der fulgte i kølvandet på flere danske bankers konkurser, har regeringen nu på baggrund af Ansvarsudvalgets betænkning fra 2021 fremsat lovforslag om ændring af den finansielle regulering og af straffeloven.

Lovforslaget er i høj grad overensstemmende med de forslag til lovændringer, som Ansvarsudvalget stillede i sin betænkning, men indeholder også nye regler om vedtagelse og offentliggørelse af lønpolitik og vederlagsrapportering for finansielle virksomheder. Endelig foreslås også en ændring af Fit & Proper-reglerne. Disse ændringer behandles ikke yderligere i denne nyhed.

De mest markante ændringer i lovforslaget følger overordnet Ansvarsudvalgets forslag:

• Det skal være lettere at stille ledelsen i en finansiel virksomhed strafferetligt til ansvar for grove ledelsessvigt.
• Der indføres omvendt bevisbyrde for bestyrelsens erstatningsansvar for den finansielle virksomheds aftaler med andre ledelsesmedlemmer og objektivt ansvar for det ledelsesmedlem, i hvis interesse en sådan aftale indgås i strid med reglerne.
• Ledelsens tilsidesættelse af interne politikker og retningslinjer skal indgå med større vægt i vurderingen af ledelsens erstatningsansvar.
• Fratrædelsesgodtgørelser til direktører i finansielle virksomheder skal udbetales månedsvis og kan indstilles og eventuelt kræves tilbagebetalt, hvis betingelserne for at betale godtgørelsen ikke var til stede.
• Aftaler om fratrædelsesgodtgørelser, der overstiger den grænse, der anbefales af Komitéen for god Selskabsledelse (2 års løn), skal offentliggøres.  
• Finansielle virksomheders lønpolitik skal være offentligt tilgængelig på virksomhedens hjemmeside, og bestyrelsen får ansvar for at udarbejde og offentliggøre en årlig vederlagsrapport.
   

Lovændringerne træder i kraft den 1. juli 2023. For aftaler om fratrædelsesgodtgørelse gælder særlige overgangsregler, som vi har beskrevet nedenfor.

Det strafferetlige ansvar

Med lovændringen følger regeringen Ansvarsudvalgets anbefalinger om at tydeliggøre, hvilken ledelsesadfærd der kan medføre strafansvar. Hovedmålet er, at det fremover skal være lettere at placere et strafansvar for grove ledelsessvigt i den finansielle sektor, og at risikoen for straf for grove ledelsessvigt også opleves som reel.

Med lovændringen følger regeringen Ansvarsudvalgets anbefalinger om at tydeliggøre, hvilken ledelsesadfærd der kan medføre strafansvar. Hovedmålet er, at det fremover skal være lettere at placere et strafansvar for grove ledelsessvigt i den finansielle sektor, og at risikoen for straf for grove ledelsessvigt også opleves som reel.

Derfor omskrives dele af den centrale straffebestemmelse i lov om finansiel virksomhed (§ 373).

Det vil fortsat være strafpålagt for et ledelsesmedlem at begå grove eller gentagne ledelsessvigt, der medfører tab eller risiko for tab for virksomheden eller dens interessenter, men for at skabe øget klarhed om den ønskede ledelsesadfærd, indeholder lovforarbejderne konkrete eksempler på mulig strafbar adfærd.

Eksemplerne i lovbemærkningerne er de samme, som Ansvarsudvalget opstillede, og indebærer bl.a. (ikke udtømmende) bevilling af klart uforsvarlige eksponeringer, åbenbart utilstrækkelig opfølgning på eksponeringer, manglende opfølgning på oplysninger om væsentlig underbemanding, undladelse af due diligence mv.

Ansvarsudvalget mente også, at lovgivningen burde tage højde for, at grove ledelsessvigt kan have andre alvorlige følgevirkninger end de rent økonomiske, herunder omdømmetab. Regeringen har dog ikke fulgt Ansvarsudvalget på dette punkt, idet regeringen forudser bevisvanskeligheder. For at sikre, at ledelsessvigt, som ikke påfører virksomheden selv et direkte økonomisk tab eller risiko herfor, men "kun" et omdømmetab med heraf afledte konsekvenser, fordi kunderne lider tab, foreslår regeringen i stedet, at der også kan foreligge groft ledelsessvigt, såfremt kunder har lidt eller haft risiko for at lide et økonomisk tab.

Ifølge lovforslaget vil det endvidere udgøre et selvstændigt kriminelt forhold, hvis ledelsessvigtet medfører væsentligt øget risiko for, at den finansielle virksomhed udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet. Dermed bliver det selvstændigt kriminaliseret, hvis ledelsen groft forsømmer at beskytte den finansielle virksomhed mod at blive misbrugt til kriminalitet af udenforstående aktører. 

Det erstatningsretlige ansvar

Lovforslaget ændrer ikke ved ansvarsnormen for ledelsens erstatningsansvar (culpa). Lovforslaget behandler heller ikke selvstændigt spørgsmålet om ansvarsnorm, men Ansvarsudvalgets bemærkninger er gengivet. Det må forstås således, at culpaansvaret, som også gjaldt for bankledelser inden finanskrisen, i dag er skærpet grundet den professionalisering, som ledelserne i den finansielle sektor har undergået siden da, og at det har nærmet sig et egentligt professionsansvar.

Lovforslaget indeholder i overensstemmelse med Ansvarsudvalgets betænkning konkrete skærpelser af reglerne om ledelsens erstatningsansvar: Hidtil har tilsidesættelse af interne regler om en finansiel virksomheds risiko- og forretningsmodel kun i ringe grad haft betydning for domstolenes vurdering af, om et ledelsesmedlem var erstatningsansvarlig for en tabsgivende disposition. Med lovforslaget vil tilsidesættelse af interne regler blive tillagt større vægt ved vurderingen af et ledelsesmedlems erstatningsansvar.

Det vil fortsat kræve bestyrelsens godkendelse, såfremt den finansielle virksomhed bevilger eksponering, modtager sikkerhedsstillelse eller indgår aftaler med bestyrelsesmedlemmer, direktører eller disses nærtstående. Der indføres dog omvendt bevisbyrde for erstatningsansvaret, hvis den finansielle virksomhed lider tab som følge af dispositioner, der tilgodeser ledelsesmedlemmer. Bestyrelsen skal altså kunne bevise, at den pågældende bevilling eller aftale var forsvarlig.

Som en yderligere skærpelse, der også følger Ansvarsudvalgets anbefalinger, indføres et objektivt hæftelsesansvar for det ledelsesmedlem, hvis interesser tilgodeses ved bevillingen eller aftalen, hvis ikke bestyrelsen har godkendt dispositionen efter reglerne.

Fratrædelsesgodtgørelser

I overensstemmelse med Ansvarsudvalgets forslag foreslår regeringen, at opsigelsesløn og fratrædelsesgodtgørelser til registrerede direktører i finansielle virksomheder ikke skal kunne udbetales på én gang, men i stedet skal udbetales månedsvis. En fratrædelsesgodtgørelse på 12 måneders løn skal således fremover udbetales med en måneds løn hver måned over en periode på 12 måneder efter opsigelsesperiodens udløb. Fratrædelsesgodtgørelsen skal endvidere afspejle direktørens indsats og må ikke belønne forseelser eller manglende resultater. Bestyrelsen bør ifølge lovbemærkningerne sikre, at direktørens resultater inden fratrædelsen afspejles i aftalen om fratrædelsesgodtgørelse. Viser der sig efterfølgende kritisable forhold, der skyldes alvorligt ledelsesmæssigt svigt fra den fratrådte direktør, kan udestående betalinger af fratrædelsesgodtgørelse indstilles, og allerede betalte beløb kræves tilbagebetalt. Det bliver ikke muligt at fravige reglerne ved aftale. De nye regler gælder ikke væsentlige risikotagere.

Modsat Ansvarsudvalgets forslag følger det af lovforslaget, at de ændrede regler om fratrædelsesgodtgørelse ikke kun skal gælde direktører i penge- og realkreditinstitutter, men direktører i alle typer af finansielle virksomheder, herunder forsikrings- og fondsmæglerselskaber, og også institutioner som ATP og LD.

Aftaler om fratrædelsesgodtgørelse med direktører i den finansielle sektor, der er indgået på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, men endnu ikke er aktualiserede, fordi direktøren ikke den 1. juli 2023 er fratrådt eller er under opsigelse, bliver også omfattet af regelændringerne om udbetaling af opsigelsesløn og fratrædelsesgodtgørelse.

Direktører, der ikke er under opsigelse eller er fratrådt den 1. juli 2023, skal dermed tåle de nye regler om månedsvis løbende udbetaling af opsigelsesløn og fratrædelsesgodtgørelse, også selvom deres kontrakt måtte give dem ret til udbetaling af hele deres fratrædelsesgodtgørelse ved opsigelsesperiodens udløb.

De nye regler om indstilling af udbetaling og mulighed for krav om tilbagebetaling af fratrædelsesgodtgørelse gælder også for allerede indgåede aftaler om fratrædelsesgodtgørelse, dog ikke, hvis direktøren den 1. juli 2023 har et retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen. En direktør har ifølge lovforslaget et retskrav, når betingelserne for fratrædelsesgodtgørelse er opfyldt. Betingelserne anses ikke for opfyldt, hvis der foreligger kontraktbaserede forhold, der berettiger virksomheden til at undlade betaling af fratrædelsesgodtgørelse. Hvad der nærmere skal forstås herved, uddybes ikke i lovforslaget, og det rejser dermed spørgsmålet om, hvornår betingelserne for fratrædelsesgodtgørelse er opfyldt.

Det nye krav om, at fratrædelsesgodtgørelsen fremover skal afspejle de resultater, som direktøren har opnået ved varetagelse af sin stilling, gælder for fratrædelsesaftaler der indgås, forlænges eller fornys efter lovens ikrafttrædelse den 1. juli 2023. Kravet om, at fratrædelsesgodtgørelsen ikke må belønne forseelser eller manglende resultater fremgår allerede i aflønningsbekendtgørelsen.

Aftaler om fratrædelsesgodtgørelse, der overstiger den grænse, der anbefales af Komitéen for god Selskabsledelse (den samlede værdi af vederlaget i to år), skal fra den 1. juli 2023 offentliggøres straks. Aftaler indgået før den 1. juli 2023 skal også offentliggøres. Dette skal ske senest den 31. december 2023.

Nye skærpede krav om godkendelse og offentliggørelse af lønpolitik og vederlagsrapport

Med lovændringerne følger også et nyt krav om, at bestyrelser i penge- og realkreditinstitutter, investerings- forvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomheder skal udarbejde og offentliggøre en årlig vederlagsrapport.

Vederlagsrapporten skal indeholde oplysninger om det samlede vederlag, som hvert ledelsesmedlem (bestyrelsen og direktionen) har optjent fra virksomheden og fra andre virksomheder inden for koncernen i de seneste tre år, herunder som led i fastholdelses- og fratrædelsesordninger. Derudover skal bestyrelsen udarbejde en redegørelse om sammenhængen mellem ledelsens aflønning og virksomhedens strategi og mål.

Vederlagsrapporten skal godkendes af generalforsamlingen og offentliggøres på virksomhedens hjemmeside og forblive offentlig i 10 år.

Læs lovforslaget i sin fulde form her.

 

Læs også nyhed nedenfor vedr. lovforslaget: