Nyhed

AkademikerPension investerer i bosted for autister

Pensionsselskabet AkademikerPension har indgået handel om opførelse og erhvervelse af et udviklingsprojekt bestående af et bosted for voksne med autisme beliggende på Sjælland. Vi har hjulpet AkademikerPension med investeringen.

Case-Highlight-AkademikerPension-1920x1080

AkademikerPension har investeret 130 millioner kroner i et udviklingsprojekt bestående af et bosted for autister beliggende i Hvalsø på Sjælland. Det nye botilbud forventes at indeholde 46 boliger og forventes at være færdigbygget i 2024, hvorefter det lejes ud til Det Private Botilbud Højtoft.

Handlen er en del af AkademikerPensions fremadrettede ESG-strategi med investeringer med socialt og bæredygtigt fokus. Parterne har lagt stor vægt på bæredygtighed i det kommende byggeprojekt. Bostedet opføres i træmoduler, og det har blandt andet været et krav, at der opnås DGNB-certificering for byggeriet.

Investeringsmarkedet for autismespecifikke botilbud har historisk været drevet af offentlige aktører, og investeringen er derfor særligt interessant, herunder da AkademikerPension indgår en 30-årig lejekontrakt med en lejer, hvor størstedelen af omsætningen er kommunalt og statsligt finansieret.

Efterspørgslen for boliger til voksne med autisme er støt stigende, men udbuddet er lavt. I forbindelse med opførelsen af autismecenteret har AkademikerPension indgået et partnerskab med Landsforeningen Autisme. Forventningen er, at der i de kommende år skal opføres yderligere fem til ti nyopførte botilbud til voksne med autisme Danmark.

Vi har bistået AkademikerPension i hele processen.

Juridiske specialer

Kontakt

Nidda Habib
Associate, Advokat (København)
Dir. +45 38 77 22 91
Mob. +45 61 63 54 32