Pro bono-rådgivning med international impact

I forlængelse af vores nye ESG-strategi har vi i 2023 støttet blandt andre non-profit-organisationen re:arc institute. Vi har revideret og udvidet vores tilgang til pro bono-rådgivning. Vi indgår pro bono-samarbejder med organisationer, der arbejder med børn, unge og uddannelse, demokrati og retssikkerhed, samt med startupmiljøer, der har fokus på at løse nogle af verdens største problemer.

At bidrage til at sikre retfærdighed er i kernen af vores virke som advokater. Og mennesker og relationer er afgørende for vores forretning. Det danner derfor grundlag for mange af de initiativer, vi igangsætter. Vi indgår pro bono-samarbejder med organisationer, der arbejder med børn, unge og uddannelse, demokrati og retssikkerhed, samt med startupmiljøer, der har fokus på at løse nogle af verdens største problemer.

 

Pro bono rådgivning 1920x1080

 

re:arc

re:arc støtter innovative, lokalt forankrede projekter inden for feltet mellem arkitektur og klima med særligt fokus på kvinder, unge og historisk marginaliserede samfund. Organisationens fokus er effektivt at distribuere filantropiske donationer til globale projekter samtidig med, at de sikrer troværdige modtagere og minimerer risikoen for svindel.

Derfor rådgiver vi på pro bono-basis re:arc institute med juridisk due diligence for at lette distributionen af donationer. På den måde kan re:arc sende så mange penge som muligt ud til dem, som har mest brug for dem uden at ende med en stor advokatregning. Samarbejdet omfatter evaluering af potentielle donationsmodtagere i deres lokale jurisdiktioner. I 2023 hjalp vi med at undersøge 22 potentielle legatmodtagere i 16 jurisdiktioner over hele verden. Det gjorde vi i samarbejde med det globale advokatnetværk Lex Mundi, hvor vi er eneste danske medlem. Rikke Krog Hjortborg, Operations & Financial Chair i re:arc, fortæller om vores rådgivning:

"Kromann Reumerts støtte gør en kæmpe forskel! Vi håndterer donationer til primært lande udenfor Danmark og ofte også uden for Europas grænser. Adgangen til et globalt netværk af advokater igennem Kromann Reumert gør en forskel i vores due diligence-proces. Kromann Reumert fungerer også som kvalificerede sparringspartnere, hvad angår vores juriske compliance, og forhold vi skal være opmærksomme på. Vi arbejder med nye, innovative modeller indenfor filantropi, og det kræver en kreativ tilgang, også til det juridiske setup, og der har vejledning og sparring været afgørende. De sikrer desuden integritet og sikkerhed for vores finansielle partner".

Med vores rådgivning har re:arc institute effektivt kunnet distribuere 2023-donationer med reduceret svindelrisiko . Vores rådgivning har hjulpet re:arc med at styrke deres mission og fremme innovation inden for filantropisk finansiering. Vi glæder os til fortsat at hjælpe dem i 2024.

Lande hvor re:arc institute støttede lokale projekter i 2023 inkluderer blandt andet:

Argentina, Bangladesh, Brasilien, Chile, Colombia, Costa Rica, Egypten, Indien, Indonesien, Kenya, Kroatien, Mexico, Pakistan, Panama, Peru, USA

ESG-rapport

Artiklen blev første gang udgivet i vores ESG-rapport 2023. Du kan gå på opdagelse i hele udgivelsen.

Gå på opdagelse

Kontakt

Christina Bruun Geertsen
Managing Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 26
Mob. +45 20 10 63 69
Christina Helbro
CPO Chief Protection Officer (København)
Dir. +45 38 77 21 32
Mob. +45 24 86 00 27