Nyhed

Sidste bødeforlæg i kartelsamarbejde

Konkurrencerådet har nu udstedt det sidste bødeforelæg i sagskomplekset mod forretningskonceptet Nye Visioner. Bøden er den 13. af sin slags og markerer den endelige afslutning på kartelsagen.

Coaching - vision - kursus - lederskab 1920x1080.jpg

Forretningskonceptet Nye Visioner står for afvikling af kurser inden for personlig planlægning og effektivitet, mødeledelse, stressforløb og cheftræningsforløb, som udvikleren mod provision stiller til rådighed for et antal partnervirksomheder. Konkurrencerådet fandt sidste år, at fire af disse partnervirksomheder havde deltaget i et pris- og markedsdelingskartel. Kartellet bestod i, at medlemmerne af Nye Visioner havde indgået aftaler om fastsættelse af priser og fordeling af kunder i en periode på op til 7 år og 10 måneder.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efterfølgende undersøgt, om yderligere virksomheder har været omfattet af kartellet, hvilket har medført en række bødeforelæg. Sagskomplekset er nu afsluttet ved, at den trettende og sidste virksomhed har accepteret et bødeforelæg på 2.500 kr. Den største bøde i sagen lød på 90.000 kr. Alle bøderne i sagen har været begrænset af, at en bøde højst kan udgøre 10% af den enkelte virksomheds omsætning i det forudgående regnskabsår, og at virksomhederne medvirkede til sagens opklaring. Bøderne blev herefter udmål til mellem 2.500 kr. og 90.000 kr.

Læs vores tidligere nyhedsbrev om de første bødevedtagelser i sagskomplekset.

Læs Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens pressemeddelelse.

Læs bødevedtagelsen for Nye Visioner v/Susanne Christtreu.

Juridiske specialer

Kontakt

Jens Munk Plum
Partner (København)
Dir. +45 38 77 44 11
Mob. +45 21 21 00 22
Carina Czerwinski Dall
Director, advokat (Aarhus)
Dir. +45 38 77 12 18
Mob. +45 61 20 35 46
Simon Emborg Kristensen
Assistant Associate, Advokatfuldmægtig (Aarhus)
Dir. +45 38 77 10 44
Mob. +45 51 23 52 63