Design­beskyttelse – Hvordan opnår man design­registrering?

Podcast

Ikke mange ved, hvor simpelt det faktisk er at få beskyttet sit design med en designregistrering. I denne podcast kan du blive klogere på, hvad der kan designregistreres, og hvilke strategiske overvejelser du skal gøre i forbindelse med registreringsansøgningen.

I den første podcast i serien om designbeskyttelse satte vi fokus på, hvor vigtigt det er, at virksomheder registrerer – og dermed beskytter – deres designs; både i Danmark og i EU.

Ofte vil et design - i sin helhed eller dele af det - repræsentere en stor værdi for virksomheden, fordi virksomheden har brugt mange ressourcer på udviklingsarbejdet og fordi designet måske ligefrem er en integreret del af virksomhedens brandværdi.

I denne podcast giver advokaterne Tugba Karacan og Heidi Lindberg Andersen dig indblik i, hvad virksomheder kan beskytte med en designregistrering og de to betingelser designet skal opfylde for, at designregistreringen er gyldig. 

Du får også gode råd til, hvordan du afbilder et design, så det er beskyttet bedst muligt mod efterligninger, og hvordan du kan bruge afbildningerne til at fremhæve eller begrænse beskyttelsen af designets særlige elementer.

Lyt med, og bliv skarp på, hvordan du og din virksomhed kan beskytte jeres designs og værne om deres værdi.