Varemærkeretlige temaer ved navngivning af bygninger og bydele
Det er blevet en udbredt trend, at nye bygninger og bydele i forbindelse med byudviklingsprojekter navngives, så bygningen eller bydelen får et særligt kendetegn. Den slags navne kan være nyskabende og opfundet for at sætte et særligt præg på den enkelte bygning eller bydel, men det ses også ofte, at bydele eller bygninger navngives efter de virksomheder, der oprindeligt blev drevet på stedet, så navngivningen skaber en forbindelse til områdets historie. Særligt den sidstnævnte type af navngivning giver anledning til en række varemærkeretlige overvejelser.
Indgåelse af en licensaftale kan være nødvendig ved navngivning af bydele
Både herhjemme og i udlandet ses det ofte, at ældre kvarterer eller havneområder med gamle lagerhaller, forladte produktionsfaciliteter og andre ældre erhvervsbygninger omdannes til moderne bydele med boliger, kontorer, butikker, uddannelses- og daginstitutioner, restauranter, caféer og lignende, der hører til et moderne byliv. For at skabe en forbindelse til den industri eller virksomhed, der historisk set har præget sådanne bydele, er der ofte i forbindelse med byudviklingsprojektet et ønske om at navngive bydelen efter den virksomhed, der har haft sin base netop der.
Nogle eksempler på dette er Coop Byen i Albertslund og Ceres Byen i Aarhus. Begge steder er tidligere industriområder blevet forvandlet til nye bydele med boliger, butikker og grønne områder. Coop Byen husede tidligere Coops lagerhaller, mens Ceres Byen var hjemsted for Ceres-bryggeriet. I Göteborg har byens gamle skibsindustri langs Götaelven også gennemgået en stor forandring. Nu er der erhverv, bolig og byliv i kvartererne, som har fået navne efter de værfter, de erstattede.
Når man ønsker at navngive en bydel på denne måde, er det vigtig at holde sig for øje, at man ofte kan få behov for at gøre brug af et eksisterende varemærke eller kendetegn. Det vil forudsætte, at der indgås en aftale mellem indehaveren af de eksisterende varemærker og den virksomhed, der forestår byudviklingen, og/eller den nye ejer af de pågældende ejendomme. Er man på den anden side en virksomhed, som gerne vil være med til at lægge navn eller varemærke til ny brug af en bydel eller en bygning, så er der også god grund til at være opmærksom på, hvad der gives adgang til, og hvordan man sikrer virksomhedens brand, selvom det bruges i en ny sammenhæng.
Dækker den eksisterende varemærkeregistrering?
En af de første overvejelser bør være, om de eksisterende (registrerede) rettigheder dækker brugen for en bydel eller bygning (ejendomsudvikling og -drift), eller om der er behov for at supplere den eksisterende varemærkeregistrering. En eksisterende varemærkeregistrering vil som oftest primært være registreret for varer og tjenesteydelser, der falder ind under indehaverens kernevirksomhed. Det er ikke givet, at dette er tilstrækkeligt, hvis varemærket også skal anvendes som navn for en ny bydel med tilhørende aktiviteter i form af butikker, restauranter, uddannelsesinstitutioner og andre hverv - i hvert fald ikke hvis virksomheden og/eller ejendomsudvikleren også skal kunne opnå en effektiv og bred beskyttelse for den nye anvendelse.
For at sikre, at den eneret, som varemærket er udtryk for, er dækkende, kan det derfor være relevant at indlevere yderligere varemærkeansøgninger med henblik på at registrere varemærket for yderligere relevante varer og tjenesteydelser, herunder særligt aktiviteter relateret til byudvikling, ejendomsdrift, ejendomsudlejning m.v.
Selvom den oprindelige varemærkeregistrering ikke dækker de ejendomsrelaterede områder, så betyder det omvendt ikke, at der er frit spil for ejendomsudviklere til at navngive uden en aftale. De eksisterende mærker kan være velkendte og dermed dække bredere, ligesom markedsføringslovens kendetegnsregler også efter omstændighederne kan hindre dette. En virksomhed, som har planer om at sælge eller udvikle sine gamle bygninger eller områder, bør under alle omstændigheder sikre, at varemærkeregistreringen er tilstrækkelig, før udviklingen sættes i gang. Det vil være til fordel for både virksomheden og udvikleren, at navnet, der bruges for det udviklede område har en solid beskyttelse.
Licensens omfang bør overvejes nøje
Når rettighederne er på plads, er der behov for at indgå en licensaftale, der sikrer, at de nye ejere af de pågældende ejendomme er berettiget til at anvende det eksisterende varemærke som led i navngivningen. Parterne bør dog overveje nøje, hvilket omfang en sådan licens skal have - og hvilke forudsætninger licensen gives under.
Først og fremmest bør indehaveren af det oprindelige varemærke overveje de forhold, der typisk også gør sig gældende i andre former for licensaftaler. Blandt andet bør det overvejes, om licensen skal være eksklusiv (eller måske eksklusiv for et bestemt geografisk område - eksempelvis nationalt) eller ikke-eksklusiv, og om licenstager alene skal være berettiget - eller også forpligtet - til at anvende varemærket i forbindelse med navngivningen.
Det skal også overvejes, om licensen alene gives til selve navnet (altså et eksisterende ordmærke), eller om licenstager også må benytte eksisterende figurmærker eller lade et eksisterende ordmærke indgå i nye figurmærker. I sidstnævnte tilfælde bør det overvejes, om der skal fastsættes nærmere retningslinjer for etableringen af sådanne nye figurmærker, ligesom det bør reguleres, hvilken part der har ret til at registrere sådanne nye figurmærker. Endelig bør det også overvejes, om - og i hvilket omfang - licenstageren skal være berettiget til at anvende varemærket som led i domæner og i forbindelse med anden markedsføring af den pågældende bydel.
Detaljeret regulering af licensens omfang kan være nødvendig
I denne type af licensaftale bør man dog typisk gøre sig nogle yderligere tanker om licensens omfang. Selvom licensgiveren som udgangspunkt er indstillet på, at det pågældende varemærke kan anvendes til navngivning af en ny bydel, kan der være grænser for, hvilke konkrete aktiviteter licensgiver ønsker, at varemærket skal anvendes i relation til. Licensgiver kan for eksempel have brug for, at visse erhverv bliver fritaget fra licensen, eller at det i hvert fald sikres, at varemærket ikke må anvendes i forbindelse med de kerneydelser eller -produkter, som varemærket oprindeligt blev anvendt til.
Er det eksisterende varemærke for eksempel registreret for bestemte fødevarer eller drikkevarer, kan det være relevant at overveje at præcisere i licensaftalen, om restauranter, caféer og butikker i den bydel, der brandes med det pågældende varemærke, må være specialiseret eller dedikeret til netop sådanne kerneprodukter. Det kan også være relevant at overveje, om det pågældende varemærke indirekte kan blive brugt til markedsføring af andre virksomheder, der udgør en direkte konkurrence til kerneydelserne, og derfor regulere, at det pågældende varemærke ikke må anvendes i forbindelse med sådanne konkurrenters kendetegn.
I nogle tilfælde kan der være planer om eksempelvis en café eller butik i bydelen, der på en særlig måde ønsker at skabe forbindelse til historien ved at bruge fotos, produktionsmaskiner, produkter eller lignende med relation til varemærket eller licensgiver, og i så fald er det også hensigtsmæssigt med yderligere regulering og eventuel involvering i processen. Der kan være elementer af brugen, som er vanskelig at regulere eller forhindre, hvis der er tale om ren henvisningsbrug - men under alle omstændigheder vil det være anbefalelsesværdigt at lave så klare aftaler som muligt for at afstemme parternes forventninger og ønsker.
Licensgiver bør overveje adgangen til at opsige licensaftalen
I tillæg til en præcis afgrænsning af licensens omfang er en detaljeret regulering af licensgivers opsigelsesadgang også en måde, hvorpå licensgiver kan kontrollere brugen af varemærket. Licensgiver bør derfor overveje, om det vil være relevant at indarbejde yderligere bestemmelser om opsigelse end blot et sædvanligt opsigelsesvarsel.
Som led i markedsføringen af en nyudviklet bydel kan der fra udviklerens side ofte være interesse for at henvise til nogle af de grundlæggende principper og værdier, som den oprindelige virksomhed i området (og dermed licensgiveren) var garant for. Herved kan der bygges bro mellem den originale benyttelse og visionerne for og tankerne bag den nye bydel. Dette kan have en positiv brandingværdi for licensgiver, men det kan dog også være værd at overveje, om licensgiver skal have ret til at bringe aftalen til ophør, hvis området udvikles i strid med sådanne grundlæggende værdier og principper.
Som supplement til en præcis afgrænsning af licensens omfang kan det også være hensigtsmæssigt for licensgiver at kunne opsige licensaftalen, hvis der i området introduceres erhverv eller virksomheder, der er i direkte konkurrence med licensgivers kerneprodukter eller -ydelser. Tilsvarende kan det også for udvikleren have værdi at kunne opsige eller ophøre med at bruge navnet, hvis de begrænsninger, der følger af licensen, ikke (længere) gør det kommercielt attraktivt at udvikle området.
Denne artikel er en del af vores IP-magasin fra september 2023. I denne udgave af magasinet beskriver vi, hvordan to parallelle sager om samme patent endte med forskellige udfald. Vi ser på spørgsmål om forbrugerrettigheder og returneringspolitikker i forbindelse med online shopping samt bekymringer om misbrug af disse rettigheder. Endelig dykker vi ned i emnet konsumption og de regler, der begrænser varemærkeindehaveres rettigheder og sikrer, at der ikke sker en kunstig opdeling af det indre marked i EU.
Kontakt
