Reglerne om konsumption - og hvorfor de er vigtige for indehavere af varemærker at kende til
Stiftelse af en varemærkeret giver indehaveren en eneret. Indehaveren kan derfor - som udgangspunkt - forbyde andres uhjemlede brug af sit varemærke. Både varemærkeloven og -forordningen indeholder dog en meget væsentlig indskrænkning i varemærkeindehaverens eneret - nemlig reglerne om konsumption, der blandt andet skal sikre, at der ikke sker en kunstig opdeling af EU's indre marked. Bliv klogere på, hvad konsumption dækker over, og hvorfor det er vigtigt for dig som varemærkeindehaver at kende reglerne på området.
Konsumptionsreglerne indebærer, at indehaveren af et varemærke ikke kan modsætte sig eksempelvis videresalg, udlån, leje eller bortgivelse af konkrete eksemplarer af varer, der er påført et beskyttet varemærke, og som er (1) markedsført indenfor EØS-området (2) af indehaveren selv eller med dennes samtykke.
Markedsføringskravet
Konsumption indtræder, i det omfang varerne er markedsført inden for EØS. Det afgørende for, om markedsføring er sket, er, om der foreligger et salg af varerne. Sker der en bortgivelse af varerne, for eksempel som testere, vil det ikke udgøre markedsføring, hvorfor der ikke vil indtræde konsumption.
Import eller udbud af varerne til salg er ikke tilstrækkeligt til, at der indtræder konsumption. Det afgørende for konsumptions indtræden er nemlig, at rådighedsretten af varerne er overgået til tredjemand. Det skyldes, at den økonomiske værdi af varerne først bliver realiseret ved salg. Har en varemærkeindehaver eksempelvis udbudt en række varer til salg i Tyskland, kan indehaveren - såfremt varerne ikke bliver solgt - trække varerne tilbage fra det tyske marked og sælge disse varer billigere i Australien uden at være nervøs for, at en tredjemand senere parallelimporterer varerne lovligt og billigt til EØS.
Samtykkekravet
I en nyere dom fra Sø- og Handelsretten blev en varemærkeindehaver, som bl.a. solgte emhætter og vaske, opmærksom på, at tredjemand anvendte indehaverens varemærke og varenumre i forbindelse med salg af produkter på egen hjemmeside. Under retssagen gjorde tredjemand blandt andet gældende, at der var indtrådt konsumption. Sø- og Handelsretten konkluderede, at allerede fordi tredjemand ikke havde dokumenteret, hvordan de pågældende varer blev erhvervet, havde tredjemand ikke sandsynliggjort, at der var indtrådt konsumption af indehaverens varemærkerettigheder. Læs afgørelsen her.
Samtykkekravet indebærer, at varemærkeindehaveren skal have give samtykke til markedsføring inden for EØS for hvert enkelt eksemplar eller parti af varen. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at varemærkeindehaveren tidligere har givet samtykke til markedsføring af identiske eller lignende varer.
Bevisbyrden for, at varerne er solgt inden for EØS med varemærkeindehaverens samtykke ligger som udgangspunkt hos parallelimportøren, da importøren typisk vil have nemmest ved at dokumentere, hvor denne har erhvervet varerne. Bevisbyrden kan dog vende i de situationer, hvor parallelimportøren er i stand til at godtgøre, at der er risiko for markedsopdeling, såfremt parallelimportøren bliver pålagt bevisbyrden. Kan parallelimportøren påvise dette, er det således varemærkeindehaveren, som skal påvise, at varerne oprindeligt blev bragt på markedet uden for EØS. Løfter varemærkeindehaveren herefter denne bevisbyrde, vil bevisbyrden vende tilbage til parallelimportøren, som nu skal påvise, at der foreligger samtykke fra indehaveren til markedsføring af varerne inden for EØS.
Undtagelsen til konsumptionsreglerne
Både varemærkeloven og -forordningen indeholder en undtagelse til konsumptionsreglerne. Varemærkeindehaveren kan således - på trods af, at der er indtrådt konsumption - modsætte sig markedsføring af varerne, såfremt indehaveren har en rimelig grund, særligt hvor varernes tilstand er ændret eller forringet, efter de er markedsført.
Sø- og Handelsretten har i en kendelse fra december 2020 taget stilling til, hvorvidt en dagligvarekoncern kunne forbydes at markedsføre og sælge tørklæder og net, der blev kendetegnet som luksusvarer. Varemærkeindehaveren påstod blandt andet, at indehaveren havde rimelig grund til at modsætte sig dagligvarekoncernens markedsføring af varerne, idet dennes varemærke ville lide væsentlig renommemæssig skade, hvis varerne blev markedsført og solgt i dagligvarekoncernens butikker.
Sø-og Handelsretten konkluderede, at dagligvarekoncernens markedsføring af luksusvarerne var sket på en måde, som måtte anses for at være sædvanlig i branchen. Dagligvarekoncernens markedsføring adskilte sig desuden ikke væsentlig fra den markedsføring, som nogle af varemærkeindehaverens autoriserede forhandlere benyttede. Sø- og Handelsretten fandt herefter, at det ikke var sandsynliggjort, at dagligvarekoncernens brug af varemærket i sin markedsføring af varerne medførte alvorlig skade på varemærkets omdømme. Derfor kunne varemærkeindehaveren ikke modsætte sig dagligvarekoncernens markedsføring.
For at salg af luksusvarer - eksempelvis gennem dagligvarebutikker - skal kunne forbydes, skal varemærkeindehaveren sandsynligøre en konkret skadevirkning. Som en klar hovedregel vil der derfor ikke foreligge en konkret skadevirkning, hvis varerne bliver markedsført på samme måde som hos de officielle forhandlere.
Reglerne om konsumption kan være svære at finde rundt i, men de har ikke desto mindre stor betydning for dig, der markedsfører og/eller sælger varer inden for EØS. Har du spørgsmål til reglerne om konsumption eller andre IP-relaterede udfordringer, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Denne artikel er en del af vores IP-magasin fra september 2023. I denne udgave af magasinet beskriver vi, hvordan to parallelle sager om samme patent endte med forskellige udfald. Vi ser på spørgsmål om forbrugerrettigheder og returneringspolitikker i forbindelse med online shopping samt bekymringer om misbrug af disse rettigheder. Endelig tager vi fat på den voksende tendens inden for byudviklingsprojekter, hvor områder og bygninger navngives efter tidligere virksomheder, hvilket rejser varemærkeretlige spørgsmål om brandbeskyttelse.
Kontakt
