Hvornår er en advokatundersøgelse relevant?

Når der i en virksomhed, en myndighed eller en organisation opstår mistanke om alvorlige uregelmæssigheder, kan der være behov for, at mistanken bliver undersøgt til bunds af eksterne advokater.

En del undersøgelser af mulige uregelmæssigheder, herunder alvorlige krænkelser, kan gennemføres internt eller i et nærmere aftalt samarbejde mellem klient og advokat. I de mere alvorlige tilfælde kan der imidlertid være behov for at hele undersøgelsen placeres hos en ekstern advokat. Dette kan ofte være tilfældet, hvis interne kontrolfunktioner eller den øverste ledelse har (eller burde have haft) en rolle i det forløb, der skal undersøges, eller hvis der er et nært kendskab mellem den eller de personer, der indgår i undersøgelsen og den del af organisationen, der normalt ville gennemføre den pågældende undersøgelse. Tilsvarende kan der i problemsager, der er offentligt kendt, være behov for at placere en besluttet undersøgelse uden for den undersøgte virksomhed eller myndighed og samtidig fortælle offentligheden, hvordan undersøgelsen vil forløbe.

Almindelige og uvildige advokatundersøgelser

Når der skal gennemføres en advokatundersøgelse, skal det ske inden for rammerne af de advokatetiske regler. Dette indebærer blandt andet, at de advokatetiske regler om interessekonflikter skal efterleves, og at en advokat ikke må påtage sig en undersøgelse i strid hermed.

Nogle gange kan der imidlertid opstå et behov for, at der gennemføres en undersøgelse, hvor der sikres en ”armslængde” mellem den myndighed eller virksomhed, der skal have gennemført undersøgelsen og den advokat, som forestår undersøgelsen, og at denne armslængde signaleres til offentligheden. I disse tilfælde kan virksomheden eller myndigheden anmode om en 'uvildig' advokatundersøgelse.

For at kunne betegne en advokatundersøgelse som 'uvildig' skal advokatundersøgelsen opfylde en række betingelser. Opfyldelsen af disse betingelser har blandt andet til formål at sikre, at der reelt set foreligger den armslængde mellem opdragsgiver og advokaten, som betegnelsen af advokatundersøgelsen signalerer. Blandt andet er det derfor en betingelse for at kunne betegne en advokatundersøgelse som 'uvildig', at advokaten, der forestår advokatundersøgelsen, ikke har et fast klientforhold til opdragsgiver eller verserende sager for opdragsgiver, ligesom at advokaten under og efter udførelsen af advokatundersøgelsen ikke må påtage sig sager for opdragsgiver, som udspringer af undersøgelsen.

...

Hvorfor kan en advokatundersøgelse være en fordel?

Virksomheden eller myndigheden får handlet på de indtrufne forhold og håndteret disse.
Virksomheden eller myndigheden får mulighed for at indrette sig, så forholdene ikke gentager sig eller bliver håndteret bedre næste gang.
Virksomheden eller myndigheden får genskabt den tillid, som kan være tabt eller svækket i forhold til medarbejdere, kunder, borgere og andre

Hvorfor sikrer uddelegering af en undersøgelse til en advokat validitet i resultatet?

Undersøgelsen bliver gennemført med den fornødne faglige kompetence.
Undersøgelsen bliver gennemført på et mere selvstændigt og objektivt grundlag og med en vis afstand til organisationen, der bliver undersøgt.
Personer kan bidrage med viden under trygge rammer. Trygge rammer skaber incitament for flere henvendelser og bedre oplysning af forholdene

Rammer for gennemførelse af advokatundersøgelser

Advokatundersøgelser er ikke underlagt en fast definition i dansk ret. Karakteren af en advokatundersøgelse, herunder formål, emne, type og proces, varierer i praksis. Kendetegnende for alle advokatundersøgelser er dog, at en eller flere advokater skal undersøge og fastlægge et faktisk hændelsesforløb, og at advokaten i den forbindelse typisk får til opgave at forestå indsamlingen af oplysninger til brug herfor.

Kendetegnende for alle advokatundersøgelser er også, at undersøgelserne bliver indledt på baggrund af et skriftligt kommissorium, som advokaten og den rekvirerende virksomhed eller myndighed typisk udarbejder sammen, samt at undersøgelserne bliver afsluttet med en skriftlig afrapportering til rekvirenten. Kommissoriet udgør i den forbindelse et formaliseret opdrag fra den virksomhed eller myndighed, som ønsker undersøgelsen, og fastlægger formålet, afgrænsningen og de overordnede rammer for undersøgelsen. Sammen med de advokatetiske regler og den øvrige regulering, der finder anvendelse på advokatundersøgelser, bestemmer kommissoriet den proces, som undersøgelsen tager afsæt i.

Overvejelser i forbindelse med en advokatundersøgelse

Behovet for at gennemføre en advokatundersøgelse kan være begrundet i et eller flere forskellige forhold i en virksomhed eller myndighed. Antallet af forholdene samt karakteren af disse er afgørende for omfanget af og rammerne for advokatundersøgelsen.

I nogle situationer kan karakteren af de undersøgte forhold gøre det påkrævet, at advokatundersøgelsen foregår i fuld fortrolighed. I andre situationer kan karakteren af de undersøgte forhold begrunde, at undersøgelsen bliver gennemført mere transparent overfor offentligheden i forhold til baggrund, formål og konklusion.
I nogle tilfælde kan karakteren af de undersøgte forhold gøre, at der som led i advokatundersøgelsen bør blive oprettet en indberetningsordning, hvor det er muligt for bidragsydere at indberette anonymt. I andre tilfælde vil undersøgelsen alene kunne baseres på et skriftligt grundlag.
Anonymitet i forbindelse med en advokatundersøgelse bør altid overvejes. Såfremt personer kan deltage anonymt i en advokatundersøgelse, vil dette ofte – afhængigt af karakteren af de undersøgte forhold – skabe den bedste sandsynlighed for, at advokaten modtager bidrag fra de personer, som måtte ligge inde med relevante oplysninger. Omvendt vil det skulle indgå i den bevismæssige vurdering af oplysningerne, at de er afgivet anonymt.

...

Indsamling af oplysninger

Afhængigt af kommissoriet vil en advokatundersøgelse typisk indebære en indsamling, systematisering og bevismæssig vurdering af en omfattende række oplysninger. På baggrund heraf vil advokaten udlede et samlet faktum, som vil blive genstand for en analyse og vurdering i juridisk kontekst. På baggrund heraf vil advokaten identificere en eller flere typisk komplekse juridiske problemstillinger, som gør sig gældende i sagen. Advokaten vil også identificere de eventuelle retlige følger, som problemstillingerne giver anledning til. Kommissoriet har betydning for, hvordan den konkrete indsamling af oplysninger i advokatundersøgelsen foregår. I kommissoriet vil det være bestemt, hvilke spørgsmål undersøgelsen skal besvare. I den forbindelse vil det fremgå, om spørgsmålene alene ønskes undersøgt på baggrund af indhentelse af skriftligt og digitalt materiale, eller om undersøgelsen også skal omfatte indhentelse af indberetninger via en indberetningsordning samt afvikling af mundtlige interviews.

Rapportering og konklusioner i advokatundersøgelser

Advokaten vil udarbejde rapporten, når indsamlingen og systematiseringen af oplysninger er afsluttet, og advokaten har analyseret oplysningerne og identificeret de retlige problemstillinger og eventuelle retlige følger heraf. Kommissoriet for undersøgelsen vil i den forbindelse bestemme, hvordan og hvornår afrapportering til opdragsgiver skal finde sted. I forlængelse heraf vil kommissoriet bestemme, om det er hensigten, at advokatundersøgelsens konklusion, eller dele af denne, skal offentliggøres eller ej. Derudover vil advokaten i samarbejde med virksomheden eller myndigheden overveje, om bestemte personer skal underrettes om undersøgelsens afslutning og konklusion forud for afrapportering eller en eventuel offentliggørelse.

Læs publikationen

Download vores insight-publikation om advokatundersøgelser. Her kan du læse mere om de overvejelser, man bør gøre sig, når en advokatundersøgelse skal igangsættes, herunder om processen, samt om vores rådgivning og bistand i forbindelse med gennemførelsen af advokatundersøgelser.