Elektroniske underskrifter

Vores aftaler underskrives digitalt. Det er både effektivt, sikkert og et godt eksempel på, hvordan digitalisering bidrager til øget effektivisering af arbejdsgange.

Ved digital underskrivelse af dokumenter bruger vi DocuSign til at gennemføre godkendelser og aftaler. Det sikrer en fuldt digital underskrivelsesproces, som ikke kræver hverken køb eller installation af software.

Via Klientportalen og Contract Management System kan vi blandt andet koble jer til DocuSign. Det betyder, at I kan sende, underskrive og have fuldt overblik over de dokumenter I har sendt til digital signering.

Krav til digitale signaturer

Der er i udgangspunktet ingen formkrav til indgåelse af aftaler efter dansk ret.

Aftaler, som indgås elektronisk gennem elektronisk mailkorrespondance eller ved at benytte en elektronisk underskrift (Penneo, DocuSign eller tilsvarende), anerkendes derfor som udgangspunkt af danske domstole og kan håndhæves i Danmark.

Det er naturligvis væsentligt at være opmærksom på krav, inden aftaler og dokumenter underskrives ved brug af elektronisk signatur. Det gælder særligt i relation til aftaler, som indgås med parter hjemmehørende i andre EU-medlemslande, hvor der kan gælde andre formkrav til indgåelse af aftaler end i dansk ret.

Har du spørgsmål hertil, er du velkommen til at kontakte os. 

De klare fordele

Brug af digital underskrivelse af dokumenter giver jer en række fordele:

  • En fuldt digital underskrivelsesproces, som hverken kræver køb eller installation af software.
  • Fuldt overblik over dokumenter, der er sendt til digital signering.
  • Sikker og effektiv håndtering af godkendelser og aftaler.
     

Lyder digitalisering af din virksomheds underskrifter som noget, der kan sikre og effektivisere jeres hverdag, så kontakt Martin Spittau Dupont eller Jacob Brønnum-Schou.  

Kontakt

Martin Spittau Dupont
IT Business Consultant (København)
Dir. +45 70 12 12 11
Jacob Brønnum-Schou
Head of IT (København)
Dir. +45 70 12 12 11