FIDIC i entreprisebranchen

FIDIC-kontrakter indenfor entreprise vinder større og større udbredelse - også blandt danske parter med et internationalt og globalt udsyn.

Hvorfor bruge FIDIC-kontrakter blandt entreprisevirksomheder?

FIDIC er et sæt internationale standardkontrakter, som er udbredt og anerkendt på tværs af landegrænser og jurisdiktioner. Dét gør dem nemme at anvende for virksomheder, der enten har store projekter med udenlandske aktører eller selv ønsker at udføre opgaver i udlandet. Anvendelse af FIDIC-kontrakter indenfor entreprise sikrer nemlig en vis ensartethed, idet kontraktformatet er udarbejdet efter den samme standard, dog med mulighed for tilpasninger i forhold til parterne og projektet. 

Skriv dig op til FIDIC-indhold

Tilmeld dig vores FIDIC-nyhedsbrev og modtag nyt om alt fra lovgivning til praktiske råd direkte i indbakken.

Tilmeld dig nu

...

Opnå en solid juridisk ramme og et klart aftalegrundlag

FIDIC-kontrakterne er klare og omfattende, og det er således muligt at opnå en solid juridisk ramme, som sikrer et klart aftalegrundlag, herunder i forhold til eksempelvis betaling, ændringsarbejder, tidsfristforlængelser, kvalitet, ansvarsfordeling m.m. 

Det fordelagtige alternativ til AB-kontrakter

En udenlandsk entreprenør vil typisk opleve det som meget byrdefuldt at skulle arbejde under de danske AB-kontrakter - bl.a. fordi disse langt hen ad vejen understøttes og udfyldes af uskrevne regler i dansk entrepriseret. Det kan potentielt helt afholde den udenlandske entreprenør fra at byde på et projekt, hvilket naturligvis er ærgerligt, hvis netop den entreprenør var den bedste og/eller billigste.

Er der omvendt tale om en dansk entreprenør, der ønsker at arbejde i udlandet, er AB-kontrakterne irrelevante. I stedet vil der skulle anvendes alternative kontraktformer, og her vil FIDIC-kontrakterne ofte være løsningen.

Faldgruber ved brug af FIDIC-kontrakter i entreprisebranchen

1) Husk at tilpasse til lokal lovgivning

FIDIC-kontrakterne er en international standard og dermed ikke tilpasset den lokale lovgivning, herunder dansk ret. Da FIDIC-kontrakten udgør et gennemreguleret sæt af regler, kræves der ofte tilpasning til det konkrete projekt. Som dansk part, der er vant til at benytte for eksempel AB-systemet, skal man for eksempel være opmærksom på, at FIDIC-arbejder med ret faste form- og tidsfrister i sidste ende kan have stor betydning for udførelsen og for fremsættelsen af krav.

2) Faglige termer i engelsksprogede versioner kan skabe misforståelser

Anvendelsen af FIDIC-kontrakterne, som alene er udarbejdet på engelsk, kan også være en udfordring, hvis din virksomhed ikke er helt fortrolig med de engelske faglige termer. Det kan give anledning til misforståelser mellem parterne og i sidste ende resultere i en tvist. 


Netop tvister (og hvordan disse skal håndteres) er ofte også et punkt, som parterne overser eller bruger mindre tid på ved kontraktindgåelsen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at FIDIC-kontrakterne er internationale og som udgangspunkt henviser til voldgift ved International Chamber of Commerce (ICC) i Paris. De henviser altså ikke det danske Voldgiftsnævn, som byggebranchens danske parter vil kende fra det danske AB-system. I praksis kan det naturligvis håndteres ved at ændre voldgiftsbestemmelsen, men hvis man glemmer det, kan det ende i en omkostningstung og tidskrævende international voldgiftssag i et andet land. 

Sådan kan vi hjælpe din virksomhed

Vi kan hjælpe din virksomhed i hele processen med FIDIC, herunder de indledende skridt, afklaring og forhandling af vilkårene (herunder i forhold til AB-systemet), korrespondance med øvrige interessenter m.v.

Vi har stor erfaring med såvel FIDIC- som AB-systemet og "oversættelsen" mellem disse. Vi kan derfor bistå jer, uanset om det er jeres første FIDIC-kontrakt, eller om I er vant til at indgå internationale entreprisekontrakter. Så ræk endelig ud til os, hvis I har spørgsmål eller ønsker sparring om brugen af FIDIC i entrepriseprojekter.

FIDIC i andre brancher

FIDIC teknologibranchen 1920x1080.jpg
Speciale

FIDIC-kontrakter anvendes i stigende grad til længerevarende teknologiprojekter, hvor leverandøren skal levere et system, der skal...

FIDIC energi 1920x1080.jpg
Speciale

FIDIC er i dag den mest anvendte standardkontrakt inden for vindprojekter, men kontrakterne anvendes også i stigende grad inden for...

Kontakt

Anders Baaner Skjærbæk
Director, advokat (København)
Dir. +45 38 77 45 59
Mob. +45 24 86 00 66