FIDIC i energibranchen

FIDIC er i dag den mest anvendte standardkontrakt inden for vindprojekter, men kontrakterne anvendes også i stigende grad inden for andre typer projekter i energibranchen som eksempelvis olie- og gasprojekter.

Hvorfor bruge FIDIC-kontrakter blandt energivirksomheder?

FIDIC-kontrakterne har hvert deres anvendelsesområde og dermed forskelligt sigte. Et energiprojekt vil ofte omfatte kontrakter med forskellige parter (f.eks. kabel- og fundamentleverandører og underleverandører), som skal kunne virke i sammenhæng for, at projektet bliver vellykket. FIDIC-kontrakterne, navnlig FIDIC Yellow Book, FIDIC Red Book og FIDIC Green Book, kan med fordel anvendes ved indgåelse af kontrakter på tværs af spor i energiprojektet. Det kan sikre sammenhæng mellem kontrakterne, herunder særligt i forhold til grænsefladespørgsmål og tvister.

Anvendelse af FIDIC-kontrakterne er også særlig fordelagtigt ved større energiprojekter, hvor det er almindeligt, at internationale parter byder ind på projektet, og ved energiprojekter, der opføres i udlandet.

Et alternativ til FIDIC kan være at anvende standardkontrakter vedrørende maskinleverancer som Orgalim, I så fald skal man dog være opmærksom på, at disse vilkår typisk er noget mere leverandørvenlige og samtidig ikke håndterer mange kontraktuelle processer i detaljer.

Skriv dig op til FIDIC-indhold

Tilmeld dig vores FIDIC-nyhedsbrev og modtag nyt om alt fra lovgivning til praktiske råd direkte i indbakken.

Tilmeld dig nu

...

Faldgruber ved brugen af FIDIC-kontrakter i energibranchen

FIDIC-kontrakterne er oprindeligt udarbejdet til brug for internationale entrepriseprojekter. Der vil derfor så godt som altid være forhold i et konkret energiprojekt, som FIDIC-kontrakterne ikke tager højde for. 

Når kontrakterne i et energiprojekt skal udarbejdes, er det derfor relevant at overveje, om der er behov for at tilpasse FIDIC-kontrakterne til de projektspecifikke forhold, herunder eksempelvis: 

  • særlige vejrforhold ("adverse weather conditions")  
  • lokale lovkrav, herunder "local content- regulering"
  • ejerskab til energiproduktion   i testperioden
  • garantier for energiproduktion
  • løbende service (kan håndteres i en separat serviceaftale)

Ved offshore- energiprojekter bør FIDIC-kontrakterne tilpasses væsentligt, da FIDIC er udarbejdet til onshore-projekter og derfor ikke regulerer offshore-specifikke forhold som skibstransport og særlige vejrforhold på havet.

Sådan kan vi hjælpe din virksomhed

Vores FIDIC-team har omfattende erfaring med tilpasning og forhandling af alle typer af FIDIC-kontrakter på tværs af sektorer. Særligt indenfor energibranchen kombinerer vi vores indgående juridiske kendskab til FIDIC-kontrakterne med dyb branchekendskab og erfaringer fra en energisektor i konstant udvikling.

Vi har mange års erfaring med at tilpasse og forhandle FIDIC-baserede kontrakter (typisk FIDIC Yellow Book) til energiprojekter bl.a. i forbindelse med indkøb af onshore- og offshore- vindmøller, fundamenter mv. både i og udenfor Europa. Kontakt os, hvis vi skal snakke FIDIC.

FIDIC i andre brancher

FIDIC Entreprise 1920x1080.jpg
Speciale

FIDIC-kontrakter indenfor entreprise vinder større og større udbredelse - også blandt danske parter med et internationalt og globalt...

FIDIC teknologibranchen 1920x1080.jpg
Speciale

FIDIC-kontrakter anvendes i stigende grad til længerevarende teknologiprojekter, hvor leverandøren skal levere et system, der skal...

Kontakt

Jan Hvarre
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 43 38
Mob. +45 20 19 74 23
Nicolai Helms
Director, advokat (København)
Dir. +45 38 77 46 96
Mob. +45 24 86 00 39
Jesper Hvitfeldt Juul
Director, advokat (Aarhus)
Dir. +45 38 77 20 12
Mob. +45 23 29 74 21