Produktansvar, produktsikkerhed og producentkrav

Vi har et dedikeret hold af specialister inden for produktlovgivning og producentkrav. Vi har stort kendskab til produktregulering, produktsikkerhed og produktansvar, og vi rådgiver både producenter og distributører omkring alle faser af et produkts livscyklus.

Den teknologiske udvikling går stærkt. Efterhånden som verden bevæger sig i en mere klimabevidst retning, forventes producenter og distributører i stigende grad at levere sikre produkter og etablere klimavenlige arbejdsgange. Nationale og internationale myndigheder har aldrig været mere optaget af forbrugerrettigheder og producentansvar. Og det bliver stadig vigtigere for producenter og distributører at have indgående kendskab til lovgivningen.

Vi har specialiseret os i at rådgive producenter og distributører inden for alle områder af produktlovgivningen og i alle faser af produktets livscyklus. Det gælder alt fra produktion til distribution til slutbrugeren, herunder i forhold til det producentansvar, som gælder efter forbrugerleddet.

  • Vi har indgående kendskab til de lovkrav, der gælder for produkter, herunder i relation til markedsføring, emballering, mærkning og forbrugervejledning. Vi bistår jævnlig producenter i forbindelse med lancering af nye eller opdaterede produkter.
  • Hvis der konstateres mangler eller uforudsete risici ved et produkt, har vi et team af specialister inden for produktsikkerhed. Dét team har stor erfaring med at håndtere både frivillige og påbudte korrigerende foranstaltninger. Det kan være i forbindelse med tilbagekaldelse af produkter og i forhold til at kommunikere med myndigheder og forsikringsselskaber.
  • Såfremt der fremsættes krav fra aftaleparter eller slutbrugere, står vores produktansvarsteam klar til at håndtere alle former for indenretlige og udenretlige tvister. Vi kan hjælpe både ved krav fra skadelidte og i forhold til forsikringsselskaber.


Blandt vores seneste sager kan nævnes følgende:

  • Vi vandt en sag, hvor vi repræsenterede en legetøjsproducent, der havde modtaget et påbud om tilbagekaldelse af et produkt fra Sikkerhedsstyrelsen.
  • Vi repræsenterede en global tech-virksomhed i en produktanvarssag, der involverede brand- og el-teknisk syn og skøn.
  • Vi rådgiver løbende producenter om kravene til emballage, mærkning, brugsanvisninger og udvidet producentansvar

Få en 5-trinshandlingsplan til produktsikkerhed

Hvad gør du, hvis din virksomhed får sendt et farligt produkt på markedet? Vi har lavet en handlingsplan, som du kan skrive dig op til at modtage i din indbakke her: 

Skriv dig op

...

Produktkrav: Hvad går det ud på?

Krav til sikre, miljøvenlige produkter og arbejdsgange skærpes hele tiden, og producenter og distributører stilles derfor løbende over for nye udfordringer i forbindelse med overholdelse af produktkrav. Det handler blandt andet om:

  • hvilke kemikalier og ingredienser produkter må indeholde
  • hvordan produkter skal emballeres
  • hvilke oplysninger der skal fremgå af indlægssedler og manualer.

Produktkrav gælder ikke kun for producenter men i et vist omfang også for distributører, som er underlagt krav i forbindelse med markedsføring, salg af produkter og perioden efter salg. Overholdes reglerne ikke kan det medføre sanktioner i form af påbud eller bøder.

Produktsikkerhed: Pligten til at sikre ikke-farlige produkter

Er din virksomhed involveret i produktion eller distribution af et produkt, har du pligt til at sikre, at dit produkt ikke er farligt. Produktet må altså ikke udgøre en risiko for forbrugerne, når de tager produktet i brug.

Opdager du, at din virksomhed har bragt et farligt produkt på markedet, skal du tage handling:

Handlingsplan for produktsikkerhed

Produktsikkerhed handlingsplan

Produktansvar: Hvad er det, og hvad betyder det for din virksomhed?

Alle producenter har et ansvar for de produkter, de producerer. Og ansvaret omfatter i et vist omfang også distributører. Det er det, vi kalder produktansvar: ansvaret for at et produkt forvolder skade enten på andre ting eller på mennesker.

Produktansvarsloven bestemmer reglerne

Reglerne for produktansvar følger af produktansvarsloven og retspraksis, og reglerne er strenge. Der skal meget lidt til, før du som producent eller distributør har et ansvar. Du bør derfor kende reglerne i produktansvarsloven og vide, hvornår og hvordan du kan begrænse din virksomheds ansvar. Du bør også forsikre dig for de tilfælde, hvor ansvaret ikke kan begrænses.

Ræk ud til os, hvis din virksomhed har brug for rådgivning om produktkrav, produktsikkerhed eller produktansvar.

Relevante nyheder for området

Emballage - genbrug - 1920x1080
Nyhed

Den 1. januar 2025 træder nye regler om udvidet producentansvar for erhvervsemballage i kraft. Det indebærer, at virksomheder...

Coverbillede på artikel om erhvervsdrivendes forpligtelser og  ansvar ved sikkerhedsmangler
Nyhed

Lov om produkter og markedsovervågning forpligter erhvervsdrivende til kun at bringe sikre produkter i omsætning og til at...

Kemikalier - farlige - farver 1920x1080.jpg
Nyhed

Fund af PFAS (per- og polyfluoralkylstoffer) i en række fødevarer har på det seneste fyldt i danske medier som følge af de...

kaffekopper - pap - genanvendelig - bæredygtigt 1920x1080.jpg
Nyhed

EU-Kommissionen har fremsat et forslag til en forordning om emballage og emballageaffald, der erstatter emballagedirektivet...

Kontakt

Jakob Dahl Mikkelsen
Partner (København)
Dir. +45 38 77 46 12
Mob. +45 61 20 11 67
Anne-Sophie Kofoed Rasmussen
Assistant Associate, Advokatfuldmægtig (København)
Dir. +45 38 77 12 10
Mob. +45 51 38 17 31