Et whistleblower­direktiv er på vej

Ministerrådet udgør sammen med Europa-Parlamentet den lovgivende magt i EU. Efter vedtagelsen af whistleblowerdirektivet i Ministerrådet ‒ forventeligt i løbet af efteråret 2019 ‒ vil medlemsstaterne have en frist på to år til at vedtage nationale regler, der implementerer direktivet.

Direktivets indhold

Direktivet fastsætter en række minimumsstandarder, der skal være med til at sikre en effektiv beskyttelse mod repressalier, herunder disciplinære sanktioner over for whistleblowere på en række specifikke områder. Der er især tale om områder, hvor overtrædelser potentielt kan medføre alvorlig skade på offentlighedens interesse – herunder hvidvaskning af penge, offentlige indkøb, finansielle tjenesteydelser, produkt- og transportsikkerhed, folkesundhed og forbruger- og databeskyttelse.  

Direktivet vil både forpligte den private og den offentlige sektor til at etablere systemer (whistleblowerordninger), som er tilgængelige for alle medarbejdere, og som gør det muligt for de enkelte medarbejdere at indberette i fortrolighed. En whistleblowerordning kan enten administreres af virksomheden selv eller af en ekstern tredjepart (se art. 8 stk. 5).

Private virksomheder vil kun være omfattet af direktivet, hvis virksomheden har mindst 50 medarbejdere, medmindre andet følger af anden EU-lovgivning (se art. 8 stk. 3 og stk. 4). Direktivet giver herudover medlemsstaterne mulighed for at fastsætte regler om, at direktivets regler skal finde anvendelse i virksomheder med færre end 50 ansatte (se art. 8 stk. 7).

Med whistleblowerdirektivet bliver langt flere arbejdsgivere forpligtet til at etablere en whistleblowerordning. Direktivet udvider samtidig området for, hvornår der som minimum skal kunne ske indberetning. Indberetningen vil derfor ikke længere være begrænset til overtrædelser af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed eller anden særlovgivning. 

Whistleblowerordningen giver mulighed for, at medarbejdere kan vælge at foretage indberetninger via virksomhedens egen whistleblowerordning eller direkte til en kompetent myndighed. Hvis virksomheden ikke har en whistleblowerordning, kan medarbejderen indberette direkte til den kompetence myndighed. 

Beskyttelsen mod repressalier fra arbejdsgiveren gælder, uanset om medarbejderen indberetter via virksomhedens whistleblowerordning og/eller (direkte) til en kompetent myndighed. Whistleblowerdirektivet beskytter ikke kun den medarbejder, der foretager indberetningen, men også medarbejderens pårørende og den indberettende medarbejders kolleger. 

Såfremt forslaget bliver godkendt i sin nuværende form af Ministerrådet, skal alle medlemsstater udpege kompetente myndigheder, der kan håndtere indberetninger fra medarbejdere. 

Kromann Reumerts rådgivning 

Hos Kromann Reumert har vi mange års erfaring med rådgivning om etableringen af whistleblowerordninger og generel persondataretlig rådgivning. Vi administrerer også whistleblowerordninger på vegne af en lang række klienter. I den forbindelse samarbejder vi med danske Got Ethics A/S, der er en af de førende virksomheder i verden indenfor levering af whistleblowerløsninger. Som databehandler bruger vi med andre ord Got Ethics A/S som underdatabehandler.

Vi bistår både nationale og internationale virksomheder – såvel store som små og i forskellige brancher – i forbindelse med etableringen og administrationen af whistleblowerordninger. Derudover har vi bistået i en lang række interne undersøgelser, hvor vi blandt andet har været med til at udarbejde de fornødne politikker og procedurer samt ydet rådgivning om, hvordan reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven bedst muligt iagttages i tilknytning til en whistleblowerordning.  

Hvis din virksomhed er forpligtet til at etablere en whistleblowerornding eller frivilligt ønsker at få etableret en, så er I velkomne til at kontakte os, så vi sammen kan finde en løsning.

Læs Europa-Parlamentets pressemeddelelse