Nyhed

Vi glæder os til at se dig på Folkemødet 2023 i Allinge

Igen i år indtager vi Allinge og bidrager til den demokratiske debat på årets Folkemøde. Vi stiller med et hold af skarpe advokater, der både lægger op til debat og deltager i netværksarrangementer i løbet af Folkemødet 2023. Vi giver dig et overblik over, hvor du kan møde os. Måske du vil være med?

Folkemøde-2023-1920x1080.jpg

Mød os i Allinge

Med på Bornholm er partnerne Martin Dahl Pedersen, Jeppe Lefevre Olsen, Anders Stubbe Arndal, Jens Lund Mosbek og Christian Lundgren samt CCO Annika Krogh Colombo og seniorkommunikationskonsulent Søren Vesterager. Ræk endelig ud til os, hvis du vil mødes!

Folkemødet-2023-debattører.png

Er danskernes basale frihedsrettigheder under pres?

Fredag den 16. juni kl. 13.30 - 14.30 inviterer vi til debat på Grønbechs Hotel:

Sverige har det seneste års tid set et væld af koranafbrændinger i ytringsfrihedens tegn. Store sager med offentlighedens interesse, som eksempelvis FE-sagen, foregår bag lukkede døre. Og ungdommens yndlingsmedie, det sociale medie TikTok, har sat gang i rygterne om overvågning og sikkerhedstrusler.

Vi sætter spot på frihedsrettigheder under pres og søger at finde svar på spørgsmål som: Er ytringsfriheden under reelt pres i Danmark? Skal koranafbrændinger kunne forbydes af sikkerhedsmæssige grunde? Bør offentlighedens interesse vægte tungere end i dag i forhold til retssager, der behandles bag lukkede døre? Bør politikerne gribe mere ind i afvejningen af sikkerhedstrusler, tryghed og frihedsrettigheder - og i givet fald hvordan? Hvorfor er skiftende regeringer enige om at begrænse aktindsigten i medfør af offentlighedsloven? Er der sammenhæng mellem tryghed, frihed og overvågning?

Det er nogle af de problemstillinger, panelet skal debattere. Panelet består af:

  • Jan E. Jørgensen, kulturordfører for Venstre
  • Rosa Lund, retsordfører for Enhedslisten
  • Christian Jensen, ansvarshavende chefredaktør for Politiken
  • Anne Sofie Allarp, journalist og debattør ved Berlingske

Partner Martin Dahl Pedersen er moderator.

16. juni 2023 13:30 - 14:30, N7 - Altinget, Restaurant Grønbechs

Udover at invitere på ovenstående arrangement har et par af vores partnere rollen som moderator i andre arrangementer:

Buzzword-bingo og debat om grønne offentlige indkøb

Hvert år køber den offentlige sektor ind for mere end 400 mia. kroner. Indkøbene varierer fra fødevarer i daginstitutioner til opførelse af større bygge- og anlægsarbejder. Det gør kommuner, regioner og staten til en kæmpe katalysator for den grønne omstilling. Men giver det egentlig altid mening at lade klima indgå som et led i konkurrencen om de offentlige opgaver? Og hvordan sikrer vi, at de grønne krav i et indkøb har en reel effekt og ikke blot fremstår som grønne?

Partner Jeppe Lefevre Olsen svinger taktstokken, når der skal spilles buzzword-bingo om grønne offentlige indkøb. Arrangementet giver dig et overblik over de væsentligste grønne begreber lige nu, og debattørerne giver deres bud på, hvordan vi får skabt bedre og mere grønne og klimavenlige løsninger i det offentlige.

15. juni 2023 17:00 - 17:50, G30 - Københavns Universitet

Beskytter vi rettigheder til arkitektur og design godt nok?

Arkitektur og design er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder. Men det er enormt dyrt at føre en retssag. Sagsbehandlingstiden er mange år. Og der er mange arkitekter og designere, der oplever de erstatninger, de får i krænkelsessager, som latterligt små. Er det godt nok? Hvis nej, hvordan kan vi så forbedre systemet?

Partner Martin Dahl Pedersen er moderator.

16. juni 2023 10:30 - 11:15, K8 - Akademikernes hus

Kontakt

Martin Dahl Pedersen
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 88
Mob. +45 24 86 00 17
Annika Krogh Colombo
CCO Chief Commercial Officer (København)
Dir. +45 38 77 11 76
Mob. +45 40 82 40 44
Søren Vesterager Pedersen
Seniorkommunikationskonsulent (København)
Dir. +45 38 77 42 82
Mob. +45 51 38 15 40