Varemærket "EtOH" nød kun snæver beskyttelse for alkoholholdige produkter

Sagens baggrund

Sagen handlede om, hvorvidt Nordic Ethanol ApS' anvendelse af ordet "EtOH" som varemærke og "Nordic EtOH" som forretningskendetegn ved salg af alkoholiske drikke var i strid med EtOH Spirits ApS' rettigheder 1) til figurmærket "EtOH", registreret som EU-varemærke, 2) en eventuel opnået ibrugtagen varemærkeret til ordmærket "EtOH" i Danmark, og 3) selskabsnavnet "EtOH Spirits ApS".

EtOH Spirits ApS argumenterede for, at der skulle nedlægges midlertidige forbud. Nordic Ethanol ApS argumenterede derimod for, at EtOH Spirits ApS's anmodning skulle nægtes fremme.

Sø- og Handelsrettens dom

Sø- og Handelsretten afviste EtOH Spirits ApS' anmodning om midlertidige forbud mod Nordic Ethanol ApS' anvendelse af "EtOH" og "EtOH Nordic" som varemærke og forretningskendetegn, ligesom retten afviste, at registreringen af binavnet "Nordic EtOH ApS" var i strid med selskabsloven og kunne forbydes.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt Nordic Ethanol ApS krænkede EtOH Spirits ApS' registrerede EU-rettigheder til figurmærket "EtOH", lagde Sø- og Handelsretten til grund, at ordelementet i figurmærket måtte anses som beskrivende for varen "whisky", da den almindelige forbruger vil opfatte figurmærket som en reference til alkohol, når det anvendtes i forbindelse med alkoholiske drikke. Retten fandt, at EtOH Spirits ApS' EU-figurmærke alene nød en snæver beskyttelse, og da der var tale om et figurmærke, var det kun mærkets figurative fremtoning i sit hele - og ikke ordet "EtOH", der nød beskyttelse. Sø- og Handelsretten fandt herefter at betingelserne for at nedlægge forbud som følge af EtOH Spirits ApS' EU figurmærkerettigheder ikke var opfyldt.

Dernæst fandt Sø- og Handelsretten det ikke godtgjort, at EtOH Spirits ApS havde etableret en varemærkeret til ordet "EtOH" ved brug i Danmark. "EtOH" er en medicinsk eller videnskabelig forkortelse for ethanol, som findes i alkoholholdige drikkevarer. Retten fandt derfor, at ordet måtte anses som beskrivende for alkoholiske drikke. På den baggrund havde "EtOH" i den foreliggende sammenhæng en sådan mangel på særpræg, at etablering af en varemærkeret ville kræve intensiv indarbejdelse i markedet. Allerede fordi en sådan intensiv indarbejdelse hverken var godtgjort eller sandsynliggjort, fandt retten heller ikke betingelserne for at nedlægge forbud opfyldt.

Herefter tog Sø- og Handelsretten stilling til spørgsmålet om overtrædelse af markedsføringsloven. Retten fandt af de allerede anførte grunde og henset til de sparsomme oplysninger om EtOH Spirits ApS' position på markedet, at beskyttelsen af EtOH Spirits ApS' produkter under anvendelse af ordet "EtOH" måtte være ganske snæver. Herefter og henset til den væsentlige forskel på den visuelle udformning af parternes produkter og markedsføringsmateriale, var der ikke en lighed, der generelt kunne antages at fremkalde forveksling. Retten bemærkede i den forbindelse, at eventuelle forvekslinger er en påregnelig risiko, når man anvender et beskrivende ord som "EtOH" i sin markedsføring af alkoholiske produkter. Retten fandt herefter ikke, at Nordic Ethanol ApS ved sin markedsføring havde handlet i strid med markedsføringsloven, og der var således ikke udvist en adfærd i forhold til markedsføringsloven, som kunne begrunde, at der blev nedlagt forbud.

Sidst afviste Sø- og Handelsretten, at Nordic Ethanol ApS' registrering af binavnet "Nordic EtOH ApS" var i strid med selskabslovens § 2, stk. 2, da der - som retten allerede havde redegjort for - ikke var noget særegent ved anvendelsen af ordet "EtOH" i forbindelse med en virksomhed, der producerer alkoholiske drikke. Der var derfor ikke grundlag for at nedlægge forbud vedrørende Nordic Ethanol ApS' brug af binavnet.

Når en varemærkeregistrering ikke i sig selv er nok

Sagen illustrerer et tilfælde af de håndhævelsesvanskeligheder, der kan være ved svage mærker, dvs. mærker der har en lav grad af særpræg. Selvom EtOH Spirits ApS har registreret "EtOH"-logoet som figurmærke i EU, fandt Sø- og Handelsretten, at varemærket havde en lav grad af særpræg og dermed et snævert beskyttelsesomfang, idet ordelementet var beskrivende, ligesom varemærkets figurlige elementer var af begrænset karakter. Det var således uden betydning, at der var en høj grad af lighed mellem varerne, som parterne markedsfører.

Kendelsen kan også ses som et bidrag til vurderingen af den varemærkeretlige beskyttelse over for beskyttelsen af forretningskendetegn efter markedsføringsloven. Rettens bemærkning om, at eventuelle forvekslinger er en påregnelig risiko, når man anvender et beskrivende ord i sin markedsføring, afspejler, at sondringen mellem "stærke" og "svage" varemærker også påvirker den markedsføringsretlige beskyttelse.

Når virksomheder udtænker strategier for, hvilke varemærker, de ønsker at beskytte, er det vigtigt at overveje, om det valgte ord eller logo kan betragtes som "svagt", f.eks. mærker, der indeholder beskrivende ord og/eller svage figurlige elementer. Foretages disse strategiske overvejelser på et tidligt tidspunkt i virksomhedens brandudvikling, kan det øge sandsynligheden for, at virksomheders varemærkerettigheder succesfuldt kan håndhæves over for tredjemands brug af lignende kendetegn.

Se kendelsen her.