Nyhed

Tysk mediehus og dets advokat får stor bøde for ulovlig samarbejdsaftale

De tyske konkurrencemyndigheder har pålagt mediehuset DuMont en bøde for at indgå en ulovlig markedsdelingsaftale med deres konkurrent, Bonner General-Anzeiger. Også den advokat, der rådgav DuMont i forbindelse med udarbejdelsen af aftalen, blev pålagt en bøde.

Af advokat Sonny Gaarslev og advokatfuldmægtig Emil Petri

De to tyske mediehuse, DuMont og Bonner General-Anzeiger, indgik, i december 2000, en aftale, som forpligtede begge parter til at udfase deres tilstedeværelse på nogle aftalte områder i Bonn-regionen. Ved på den måde at opdele regionen imellem sig havde DuMont og Bonner General-Anzeiger været i stand til at eliminere den konkurrence, som tidligere havde udspillet sig mellem dem. 

De tyske konkurrencemyndigheder fandt, at aftalen havde haft til formål at udfase konkurrencen på avismarkedet i Bonn-regionen, og at den derfor havde udgjort en ulovlig konkurrencebegrænsning.

I et forsøg på at skjule markedsdelingen for myndighederne var den ulovlige aftale blevet udfærdiget og notarpåtegnet i Schweiz. Myndighederne blev derfor først bekendt med aftalen efter en straflempelsesansøgning fra Bonner General-Anzeiger. Ansøgningen førte til, at myndighederne, i december 2017, foretog et uanmeldt kontrolbesøg på DuMonts hovedkontor og på det advokatkontor, hvor den advokat, som havde rådgivet DuMont i forbindelse med udarbejdelsen af den ulovlige aftale, arbejdede.

Både DuMont og virksomhedens advokat tilstod anklagerne om indgåelse af den ulovlige markedsdelingsaftale med Bonner General-Anzeiger. De blev herefter, i fællesskab, pålagt en bøde på 16 mio. euro af de tyske konkurrencemyndigheder. På grund af anmodningen om straflempelsen blev Bonner General-Anzeiger ikke pålagt en bøde.

Læs de tyske konkurrencemyndigheders pressemeddelelse.

Juridiske specialer

Kontakt

Jens Munk Plum
Partner (København)
Dir. +45 38 77 44 11
Mob. +45 21 21 00 22
Erik Bertelsen
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 43 11
Mob. +45 20 19 74 12
Morten Kofmann
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 35
Mob. +45 24 86 00 40