Nyhed

Storbritannien bliver et tredjeland i persondata­retlig forstand

EU-Kommissionen har i en meddelelse den 19. januar 2018 udtalt, at virksomheder såvel som offentlige institutioner skal forberede sig på, at Storbritannien fra og med Brexit bliver et tredjeland.

Brexit forventes at blive en realitet fra 31. marts 2019 med en efterfølgende overgangsperiode. Derfor skal de garantier og procedurer, som normalt gør sig gældende ved overførsel af personoplysninger til et tredjeland, iagttages. Der kan i den forbindelse henvises til den vejledning, som Justitsministeriet i samarbejde med Datatilsynet og Erhvervs- og Digitaliseringsstyrelsen udgav ultimo 2017. Heri står der, hvilke procedurer og garantier der skal iagttages ved tredjelandsoverførsler.
 

Læs meddelelsen fra EU-Kommissionen.

Kromann Reumerts bemærkninger

Meddelelsen fra EU-Kommissionen er et klart signal til alle virksomheder og institutioner, der overfører personoplysninger mellem Storbritannien og et EU-land om, at hjemmelsgrundlaget for en overførsel efter Brexit skal være på plads. Det er således nødvendigt at kigge nærmere på de oplysninger, der overføres, og i givet fald i hvilket omfang, der er hjemmel hertil. Jo før denne proces startes, jo bedre. 

Er man interesseret i retsvirkningerne af Brexit, kan vi henvise til vores hjemmeside, som indeholder informative og aktuelle oplysninger om Brexit. Her finder man de nyeste opdateringer på den retlige udvikling i forbindelse med Brexit samt analyser af konkrete problemstillinger.

Gå til Kromann Reumerts Brexit-side.

Juridiske specialer

Kontakt

Daiga Grunte-Sonne
Director, advokat (København)
Dir. +45 38 77 41 18
Mob. +45 61 20 99 95
Heela Lakanval
Director, advokat (København)
Dir. +45 38 77 46 61
Mob. +45 61 55 21 94