Større aftalefrihed for aktiebaserede incitamentsordninger

I det fremsatte forslag lægger beskæftigelsesministeren op til at ophæve aktieoptionslovens begrænsninger for, hvad der er muligt at aftale om optioner/warrants i forbindelse med lønmodtageres fratrædelse.

I dag medfører aktieoptionslovens "good leaver/bad leaver"-regulering, at en lønmodtager, som selv opsiger sit ansættelsesforhold, mister alle sine optioner/warrants. Derimod beholder en lønmodtager, som bliver opsagt af sin arbejdsgiver, alle sine optioner/warrants og har ret til en forholdsmæssig andel af de tildelinger, som lønmodtageren ville have haft ret til i henhold til aftale eller sædvane.  

Øget fleksibilitet for arbejdsgiver

Ophævelsen af "good leaver/bad leaver"-reguleringen skaber en langt større grad af aftalefrihed og fleksibilitet i forbindelse med udformningen af aktieoptionsordninger. Det vil eksempelvis gyldigt kunne aftales, at ikke-udnyttede optioner bortfalder ved fratrædelsen uanset opsigelsesinitiativ og årsag til opsigelsen.

Det vil også kunne aftales, at der gælder en kortere udnyttelsesperiode efter fratrædelsen i forhold til vestede optioner, som endnu ikke er udnyttet.

Hvis der er tale om en ordning med deltagere i flere lande, skal man naturligvis fortsat være opmærksom på, at der kan være en særskilt leaver-regulering i udlandet.

Ændringen vil imidlertid betyde, at danske datterselskaber i udenlandske koncerner i langt højere grad vil kunne benytte de udenlandske ordninger uden særlige "danske" tilpasninger af vilkårene. Det vil dog fortsat være et krav, at der udarbejdes arbejdsgivererklæring på dansk.

Med aftalefriheden bliver det, i endnu højere grad end hidtil, nødvendigt at tage stilling til, hvad der skal gælde i fratrædelsessituationen, når aktieoptionsordningerne udformes.

Aktier erhvervet via optionsordning

Lovforslaget indeholder også en regulering af, hvad der kan aftales om aktier, der er erhvervet som følge af en optionsordning.

Beskæftigelsesministeren foreslår i den forbindelse, at arbejdsgiveren og lønmodtageren ikke kan aftale, at arbejdsgiveren kan tilbagekøbe aktier til en lavere pris end markedsprisen, hvis aktierne er erhvervet i henhold til en ordning, der er omfattet af loven. Det betyder, at det ikke er muligt i en aktieoptionsordning at aftale et fast beløb for tilbagekøb ved lønmodtagerens fratrædelse.

Reguleringen af tilbagekøb er noget uklar.

I bemærkningerne til lovforslaget står der, at aftaler om tilbagekøb af aktier til markedspris forudsætter, at der er grundlag for at fastlægge markedsprisen. 
Grundlaget vil, ifølge bemærkningerne, eventuelt kunne fastlægges i forbindelse med, at der indgås en aftale om tilbagekøb af aktierne til markedspris ved fratrædelsen.

Er der derimod tale om aktier, der slet ikke er omsættelige på det åbne marked, vil en klausul om tilbagekøb til markedspris, ifølge bemærkningerne, ikke kunne effektueres. I sådanne tilfælde vil et eventuelt tilbagekøb ved en fratrædelse kunne ske i overensstemmelse med de almindelige aftaleretlige principper, der er fastlagte i aftaleloven og udviklet i retspraksis.

Markedsprisen i unoterede selskaber vil typisk være genstand for stor usikkerhed. Samtidig er det uklart, hvad der i lovforslaget menes med aktier, "der slet ikke er omsættelige på det åbne marked".

Det forekommer også uhensigtsmæssigt at have særskilt regulering for aktier, som en lønmodtager har erhvervet via en aktieoptionsordning og for aktier, der er erhvervet uden for aktieoptionslovens område, eksempelvis gennem lønmodtagerens investering i aktierne.

Timing

Lovforslaget er fremsat med henblik på ikrafttrædelse den 1. januar 2019.

Eksisterende aktieoptionsordninger berøres ikke af forslaget.

På grund af den foreslåede større aftalefrihed og fleksibilitet bør arbejdsgivere allerede nu overveje udformningen af deres ordninger fremadrettet. Det er samtidig relevant at overveje, om der skal laves ændringer i eksisterende ordninger – og i hvilket omfang sådanne ændringer kan foretages.