Sø- og Handelsretten ophæver dele af afgørelser om koordinering af rabatter

Sagens baggrund

Clear Channel Denmark A/S og AFA JCDecaux A/S er to af de største aktører på markedet for outdoor-medier, såsom billboards og reklamestandere i bybilledet ved blandt andet busstoppesteder og supermarkeder. Virksomhederne havde indgået en skriftlig aftale om koordinering af fælles rabatsatser for medieprovision, sikkerhedsstillelse, informationsgodtgørelse og i en del af perioden også en kontantrabat. De havde ligeledes drøftet kundernes reaktioner på rabatsatserne i perioden. De skriftlige aftaler udløb den 31. december 2010. Forinden var kontakten mellem virksomhederne ophørt. I den efterfølgende periode havde virksomhederne i overvejende grad anvendt de samme rabatsatser, indtil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i april 2015 foretog en kontrolundersøgelse. Kontantrabatten var dog ikke blevet anvendt efter ophøret. Konkurrencerådet fandt efterfølgende, at denne fortsatte ensartethed udgjorde en ulovlig samordnet praksis.

Virksomhederne indbragte afgørelsen for Konkurrenceankenævnet og gjorde gældende, at aftalen var baseret på en branchenorm, og at en eventuel konkurrencebegrænsende adfærd under alle omstændigheder var ophørt ved udgangen af aftalens udløb. Konkurrenceankenævnet tog ikke dette til følge, og særligt for så vidt angår påstanden om den samordnede praksis, lagde ankenævnet vægt på, at virksomhederne ikke aktivt havde taget afstand fra at ville fortsætte med at anvende satserne fra den udløbne aftale efter dens ophør.

Sø- og Handelsrettens dom

Virksomhederne indbragte herefter sagen for Sø- og Handelsretten. Clear Channel Denmark A/S indbragte dog kun sagen for så vidt angår perioden efter udløbet af den skriftlige aftale.

Retten stadfæstede afgørelsen om den konkurrencebegrænsende aftale for så vidt angår perioden indtil den 31. december 2010. Sø- og Handelsretten valgte imidlertid at ophæve afgørelsen om den samordnede praksis og fandt, at denne adfærd ikke var i strid med konkurrencereglerne. For denne periode fandt Sø- og Handelsretten det ikke godtgjort, at parternes adfærd var udtryk for en ulovlig samordnet praksis om rabatsatser, men derimod at der udelukkende forelå en parallel adfærd. Sø- og Handelsretten understregede, at en parallel adfærd udelukkende kan udgøre en samordnet praksis, såfremt samordningen er den eneste sandsynlige forklaring på en sådan adfærd.

Retten lagde også afgørende vægt på, at den sidste kontakt mellem virksomhederne havde været mere end et år før den parallelle adfærd, at kontantsatsen ikke var videreført, at satserne for medieprovision og sikkerhedsstillelse var udtryk for vidt udbredte branchestandarder, og at den forudgående aftale var tidsbestemt.

Vores bemærkninger

Afgørelsen er særlig interessant, idet den viser, at der kræves konkrete og positive bevisfaktorer for, at der kan fastslås grundlag for en samordnet praksis. Dermed begrænser retten myndighedernes anvendelse af begrebet "samordnet praksis". Afgørelsen hjælper dermed til at sikre forudsigeligheden og retssikkerheden for de virksomheder, som opererer på markeder, hvor der ikke er stort spillerum for differentieret adfærd.

Dommen fastslår, at det ikke er tilstrækkeligt til at konstatere en overtrædelse, at der ikke tages afstand fra en tidligere ulovlig koordinering, men at konkurrencemyndighederne skal kunne bevise, at der har udspillet sig en reel adfærdskoordinering.

Læs vores tidligere nyhedsbrev om Konkurrenceankenævnets afgørelse.

Læs Sø- og Handelsrettens afgørelse.