Nyhed

Privat virksomhed indstillet til bøde på 400.000 kroner

Datatilsynet har netop indstillet en virksomhed til en bøde på 400.000 kr., for uberettiget at have videregivet en forhenværende medarbejders personoplysninger til to af virksomhedens kunder. Der var blandt andet tale om oplysninger om, at medarbejderen havde begået strafbare forhold under ansættelsen. Vi ser nærmere på sagen her.

En virksomhed kan have en legitim interesse i at videregive oplysninger om strafbare forhold. Men i den pågældende sag lagde Datatilsynet vægt på, at virksomheden videregav detaljerede beskrivelser af anklager om økonomisk svindel mod en forhenværende medarbejder. Blandt andet oplysninger om at den tidligere medarbejder skulle have erkendt det strafbare forhold ved en afhøring hos politiet og om, hvor stort et beløb den tidligere medarbejder havde svindlet for. Datatilsynet fandt ikke, at disse detaljerede beskrivelser var nødvendige for at varetage virksomhedens legitime interesse.

Derfor har Datatilsynet politianmeldt virksomheden og indstillet til en bøde på 400.000 kr. Datatilsynet har lagt vægt på to forhold i sin vurdering af, om der bør pålægges en bøde:

  1. Der var tale om videregivelse af oplysninger om strafbare forhold. 
  2. Oplysningerne er videregivet til samarbejdspartnere indenfor et relativt afgrænset geografisk område (Bornholm), hvor den forhenværende ansatte fortsat var bosiddende og skulle fortsætte sit arbejdsliv.

Praksis om udmåling af bøder for overtrædelse af databeskyttelsesforordningen er stadig sparsom, og derfor er sagen værd at følge. 

Læs Datatilsynets nyhed om afgørelsen.
 

Juridiske specialer

Kontakt

Kristian Storgaard
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 44 70
Mob. +45 20 19 74 10
Heela Lakanval
Director, advokat (København)
Dir. +45 38 77 46 61
Mob. +45 61 55 21 94