Priskoordinering i energisektoren

Sagens baggrund

Foruden de store elproducenter på det danske elmarked er der også en række mindre aktører, der leverer reservekapacitet til elsystemet, såfremt der sker udfald hos de sædvanlige producenter. Reservekapaciteten bliver solgt gennem auktioner hver time til det statsejede Energinet, der driver den danske elforsyning.

I denne sag havde 49 mindre vestjyske kraftværker indgået individuelle, men grundlæggende ens aftaler med virksomheden Effekthandel om, at Effekthandel skulle stå for at byde for de enkelte kraftværker. Effekthandel havde herefter fastsat de priser, som de enkelte kraftværker dermed bød ind med. Omsætningen fra de enkelte auktioner blev fordelt til en samlet pulje af alle værkerne ud fra den kapacitet, som de havde indmeldt til Effekthandel, efter at Effekthandel havde taget en provision. Dette skete i hvert fald i perioden september 2019 til august 2022.

Selvom værkerne havde indgået individuelle aftaler med Effekthandel, var det dog ifølge Konkurrencerådet også åbenlyst for værkerne, at der skete en ulovlig koordinering med henblik på at hæve priserne på markedet i Vestdanmark. Effekthandel sendte således regelmæssige fælles mails til værkerne om koordineringen, samt at formålet med puljeordningen var at hæve priserne på markedet. Derudover fik værkerne regelmæssige opdateringer om de enkelte værkers indmeldte kapacitet og en fordelingsnøgle af hvert værks udbetalinger.

Vores bemærkninger

Når en række uafhængige virksomheder går sammen, skal virksomhederne være varsomme med, at deres samarbejde ikke medfører ulovlige pris- og budkarteller. Det gælder særligt, når det handler om fælles salg. I tilfælde af samarbejder mellem konkurrenter kan det være underordnet, at konkurrenterne ikke selv koordinerer kartellet, men lader alt koordinering med videre foregå af en tredjepart, såfremt det må stå dem klart, og de accepterer det. At en tredjepart faciliterede et kartel, blev for nylig anset for en overtrædelse af konkurrencereglerne i forbindelse med Ecit Account A/S' rådgivning til en række diskoteker, hvor både diskotekerne og ECIT som koordinerende rådgiver blev anset for at overtræde kartelforbuddet. Særligt på auktionsmarkeder er det altafgørende, at de forskellige budgivere hverken udveksler fortrolig information, herunder særligt information om deres kapacitet og/eller pris, eller direkte koordinerer deres bud, såfremt de måtte være konkurrenter.

Det er dog ikke al slags budkoordinering mellem uafhængige virksomheder, som er ulovlig. Budgivere må således godt samarbejde om at byde på en kontrakt eller auktion, såfremt de ikke anses som konkurrenter, hvilket Kommissionen nu også har uddybet i de opdaterede horisontale retningslinjer. Er budgiverne således ikke i stand til selv at opfylde hele eller dele af kontrakten selv, eller er forholdet, at de ikke teknisk kan afgive bud alene, må de godt indgå i et bydende konsortium om kontrakten, uden at det bliver et budkartel. Forskellen er dog her, at virksomhederne byder samlet overfor køberen - og således skaber en ekstra aktør i konkurrencen - og altså ikke har indgået et skjult samarbejde for at hæve priserne.

Endelig bliver det interessant at følge, hvorvidt tilsynsmyndighederne på forsyningsområdet får en mere aktiv rolle i forbindelse med eksempelvis kartelovertrædelser. Konkret har Forsyningstilsynet i begyndelsen af 2023 udgivet en vejledning, hvori tilsynet præciserer, at såkaldte balanceansvarlige aktører, der byder ind på energimarkeder på vegne af markedsaktører, kan blive straffet i regi af REMIT-forordningen, hvis der er sket markedsmisbrug eller (forsøg på) markedsmanipulation.

Læs Konkurrencerådets midlertidige afgørelse.

Læs Kommissionens opdaterede horisontale retningslinjer.

Læs vores tidligere nyhedsbrev om Ecit Account.

Læs om Forsyningstilsynets vejledning.