Opsigelse var berettiget, da tjenestemands bibeskæftigelse medførte habilitetsproblemer
En tjenestemand arbejdede i et par år som kvalitetschef og bestyrelsesmedlem i et andet selskab end sit arbejdsgiverselskab til trods for, at arbejdsgiveren havde fortalt, at dette var uforeneligt med hans eksisterende job. Østre Landsret vurderede derfor, at arbejdsgiveren havde ret til at opsige tjenestemanden.
Østre Landsrets dom den 9. november 2017
Sagen kort
En tjenestemand (M) besad en stilling som luftfartshavariundersøger i Havarikommissionen (A).
I januar 2012 fik M at vide, at der ville ske personalenedskæringer, og i den forbindelse stiftede M i fællesskab med andre personer et selskab (V). V's formål var at udføre kontrolflyvninger med henblik på at kalibrere lufthavnes landbaserede udstyr. Opgaven med kontrolflyvninger blev udliciteret hvert fjerde år, og den daværende kontrakt med et svensk selskab udløb ved udgangen af marts 2013, hvorefter det var planen, at V ville byde på opgaven.
M underrettede den 12. marts 2012 A om, at V var blevet stiftet. A påpegede, at det muligvis kunne medføre habilitetsproblemer, men at A ville undersøge det nærmere. I et brev den 26. september 2012 meddelte A, at A fandt bibeskæftigelsen uforenelig med M's arbejde som luftfartshavariundersøger hos A.
Dog fortsatte M sit engagement i V, herunder som kvalitetschef og som medlem af V's bestyrelse, og M afsluttede først sit engagement i februar 2013, da V ikke blev tildelt den udliciterede koncession for kontrolflyvninger.
A opsagde M den 26. august 2013 med den begrundelse, at M's bibeskæftigelse siden den 26. september 2012 havde udgjort en tjenstlig forseelse.
Sagen blev bragt for domstolene, hvor spørgsmålet var, om M's bibeskæftigelse i V var en tjenstlig forseelse af en sådan grovhed, at opsigelsen af M var berettiget.
Østre Landsrets dom
Østre Landsret fastslog indledningsvis, at det – i hvert fald efter A's brev den 26. september 2012 – måtte have stået M klart, at A anså M's fortsatte engagement i V som uforeneligt med den tjenestestilling, han havde hos A.
Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at M, også efter den 26. september 2012, fortsatte sit engagement i V, og at engagementet først blev endeligt afsluttet i februar 2013.
Landsretten vurderede derfor, at M, ved sin bibeskæftigelse, havde gjort sig skyldig i en tjenstlig forseelse af en sådan grovhed, at opsigelsen af M var berettiget. Landsretten udtalte endvidere, at dommens resultat forblev uændret, selv om M mente, at der ikke var risiko for, at bibeskæftigelsen kunne medføre habilitetsproblemer, og selv om bibeskæftigelsen ikke konkret havde medført habilitetsproblemer.
Hvad viser dommen?
Dommen understøtter det ansættelsesretlige princip om, at en arbejdsgiver ikke skal tolerere en medarbejders bibeskæftigelse, når bibeskæftigelsen er eller kan være til ulempe for arbejdsgiveren, eksempelvis hvis bibeskæftigelsen kan medføre eller konkret medfører habilitetsproblemer.
Dommen understreger endvidere, at det kan medføre ansættelsesretlige konsekvenser, herunder opsigelse af ansættelsesforholdet, hvis en medarbejder ikke ophører med en sådan bibeskæftigelse, når medarbejderen er blevet gjort opmærksom på, at bibeskæftigelsen anses for uforenelig med den stilling, medarbejderen varetager.