Opsigelse af tillids­repræsentant på grund af sygdom skyldtes tvingende årsager

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag af 28. januar 2019

Kort om sagen

En medarbejder (M) blev ansat i en virksomhed (A) i 2008 og blev i 2015 valgt som tillidsrepræsentant. I juni 2016 måtte M sygemelde sig på grund af stress. I mulighedserklæringen af 12. juli 2016 hed det, at alle hendes jobfunktioner var påvirket, og at hun og A foreslog en langsom opstart. I mulighedserklæringen af 5. januar 2017 hed det, at M kunne varetage næsten alle sine tidligere funktioner, dog ikke i længere tid ad gangen, ligesom hun blev let distraheret og glemte igangværende handlinger. 

Lægen fastsatte herefter en forventet dato for normal arbejdstid til den 1. marts 2017, men tilkendegav, at det ville være hensigtsmæssigt at fortsætte med de nævnte skånehensyn også efter denne dato. 

Den 15. januar 2017 henvendte A sig til sin arbejdsgiverforening angående M's fortsatte ansættelse, hvorefter der den 20. januar 2017, i overensstemmelse med tillidsrepræsentantaftalen, blev afholdt et møde mellem overenskomstens parter. Det førte til, at M den 27. januar 2017 blev opsagt på grund af "langvarigt sygefravær". Den 8. februar 2017 blev M sygemeldt på fuld tid, og hun genoptog ikke arbejdet i opsigelsesperioden.

Opmandens afgørelse

Opmanden fandt, at det var ubestridt, at opsigelsen af M var uden forbindelse til hendes stilling som tillidsrepræsentant, men alene var begrundet i hendes langvarige sygefravær. På den baggrund fandt opmanden, at den beskyttelse mod opsigelse, der i henhold til overenskomsten tilkom hende som tillidsrepræsentant, i hvert fald ikke væsentligt adskilte sig fra andre medarbejderes beskyttelse mod opsigelse i tilfælde af sygdom. 

Efter bevisførelsen lagde opmanden til grund, at M's funktionsnedsættelse på grund af sygdommen var meget betydelig under hele hendes delvise tilbagekomst til A. Det fandtes endvidere godtgjort, at M's arbejdsresultater langt fra svarede til hendes tidligere og de øvrige medarbejderes arbejdsindsats. Efter lægens udtalelser den 12. januar 2017 måtte A endvidere påregne, at de skånehensyn, der havde skullet iagttages ved tilrettelæggelsen af M's arbejde, ikke i uvæsentlig grad ville gøre sig gældende også efter hendes forventede tilbagekomst på normal arbejdstid den 1. marts 2017. Endvidere tillagde opmanden det vægt, at A var en forholdsvis lille virksomhed med få ansatte. 

På den baggrund fandt opmanden, at der havde været de fornødne tvingende årsager til opsigelsen af M den 27. januar 2017. Derfor blev A frifundet for M's påstand om godtgørelse og yderligere opsigelsesvarsel.

Hvad viser afgørelsen?

Afgørelsen viser, i tråd med tidligere retspraksis, at en opsigelse uden forbindelse til hvervet som tillidsrepræsentant, men som alene er begrundet i langvarigt sygefravær, ikke adskiller sig væsentligt fra andre medarbejderes beskyttelse mod opsigelse i tilfælde af sygdom. Desuden viser afgørelsen, at langvarigt sygefravær med langsom opstart og skånehensyn kan udgøre de fornødne tvingende årsager til opsigelse.