Nyhed

Østre Landsret opretholder forbud mod anvendelse af pesticider i boringsnære beskyttelsesområder

Østre Landsret har den 1. april 2022 stadfæstet Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser i tre principielle sager om forbud mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler på ejendomme inden for et boringsnært beskyttelsesområde i Egedal Kommune. Læs mere om sagernes præmisser og dommen i denne nyhed.

Plantebeskyttelsesmidler - sprøjtemiddel - landbrug - mark

Sagernes baggrund

Egedal Kommune meddelte i 2016  en række forbud mod at anvende, håndtere og opbevare plantebeskyttelsesmidler på ejendomme inden for et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) ved Bjellekær Kildeplads, som var fastlagt af kommunen. Afgørelserne, der angik både landbrugsarealer og parcelhuslignende ejendomme, blev truffet i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1.

Afgørelserne blev påklaget af lodsejerne til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der i 2017 stadfæstede de meddelte forbud. Lodsejerne indbragte herefter nævnets afgørelser for domstolene med påstand om ugyldighed, med henvisning til at:

  • afgørelserne savnede hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24  
  • den foretagne risikovurdering hvilede på et fejlagtigt fagligt grundlag
  • afgørelserne var i strid med forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitetsprincippet.

Sagerne, som var anlagt af ejerne af de berørte landbrugsejendomme, blev undervejs hævet, men sagerne, som var anlagt af ejerne af de parcelhuslignende ejendomme, blev fastholdt.

Mange sager rundt omkring i landet har afventet domstolenes principielle stillingtagen til de spørgsmål, som er rejst i sagerne, herunder i særdeleshed hjemmelsspørgsmålet.

Østre Landsrets præmisser og dom

I Østre Landsrets dom er det nu fastslået, at de meddelte forbud har fornøden hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24:"Landsretten finder …, at miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, sammenholdt med § 63 indeholder hjemmel til at nedlægge forbud mod et i øvrigt lovligt forhold mod fuld erstatning, hvis der foreligger en fare for et vandindvindingsanlæg, og at der kan være tale om en ”fjernere fare” for forurening."

Landsretten fandt endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets og Egedal Kommunes faglige vurderinger, herunder de centrale vurderinger om grundvandsdannelse, sårbarhed og risiko. I den forbindelse er det værd at bemærke, at landsretten i den vurdering udtrykkeligt så bort fra en skønsmands erklæring og forklaring, der imødegik myndighedernes risikovurdering, da landsretten på flere punkter fandt skønsmandens vurdering mangelfuld.

Endelig fastslog landsretten, at de meddelte forbud var i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, og at "selv en fjernere fare i form af en begrænset risiko for utilsigtede hændelser ved private grundejeres brug af plantebeskyttelsesmidler kunne begrunde et forbud mod anvendelse og håndtering heraf."

I forhold til forbuddet mod "opbevaring" afviste landsretten lodsejernes bekymring for ransagninger af privat ejendom, med henvisning til at lodsejerne "ikke havde sandsynliggjort, at et opbevaringsforbud ville medføre tilsyn og ransagninger på deres ejendomme, medmindre tilsynsmyndigheden måtte blive opmærksom på forhold, der tydede på, at forbuddene ikke overholdes."

Hvad viser dommen?

Med dommen er de almene vandforsyninger og kommuner blevet bekræftet i, at kommunerne har hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, til at nedlægge forbud ud fra et "farekriterium" også i forhold til en fjernere fare. Landsretten har altså udtrykkeligt fastslået, at bestemmelsen ikke er begrænset til arealer lige omkring boringerne, og at den forsyningsmæssige og almene interesse i at sikre rent drikkevand skal tillægges væsentlig betydning ved risikovurderingen og proportionalitetsvurderingen.

Det er uvist, om dommen ankes til Højesteret.

Erstatningsspørgsmålet blev parallelt med retssagen behandlet i den almindelige taksationsproces.

Advokat Kim Trenskow repræsenterede i sagskomplekset HOFOR Vand København A/S, der som ejer af den konkrete kildeplads var indtrådt som biintervenient til støtte for Miljø- og Fødevareklagenævnet i sagen.

Du er velkommen til at kontakte advokat Kim Trenskow eller advokat Mads U. Østergaard vedrørende dommen.

Hvad er et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO)?

Et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) er en administrativt udpeget beskyttelseszone omkring almene vandforsyningsboringer, hvor der er en øget risiko for forurening. Der skal derfor i disse områder gennemføres en særlig indsats for at beskytte drikkevandet.

Der er i alt udpeget næsten 5.000 BNBO'er rundt omkring i landet med et samlet areal på ca. 20.000 ha, og med landsrettens dom er der for første gang sket en domstolsprøvelse af konkrete myndighedsindgreb efter miljøbeskyttelsesloven i forhold til beskyttelsen af en BNBO.

Juridiske specialer

Kontakt

Kim Trenskow
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 43 99
Mob. +45 20 19 74 26
Mads U. Østergaard
Director, advokat (Aarhus)
Dir. +45 38 77 44 54
Mob. +45 61 61 30 28