Den nye varemærkelov: 5 ændringer du skal være opmærksom på

1. Dyrere at ansøge om varemærkeregistrering i tre klasser

Med den nye lov er strukturen for ansøgningsgebyret ændret. Ansøgningsgebyret for én klasse i Nice-klassifikationen skal fremadrettet udgøre 2.000 kr. For hver klasse, som overstiger første klasse, skal der betales et tillægsgebyr. Ekstragebyret for den første tillægsklasse kommer herefter til at udgøre 200 kr. Tillægsgebyret for hver klasse herudover kommer til at udgøre 600 kr. Med ændringen bliver gebyrstrukturen i Danmark harmoniseret, så gebyrstrukturen bliver den samme som for ansøgninger om EU-varemærker ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO).

Ansøgningsgebyret har hidtil bestået af et grundgebyr på 2.350 kr., der indbefatter tre klasser i Nice-klassifikationen. En virksomhed, der ønsker at registrere sit varemærke i tre klasser, skal dermed, fra den 1. januar 2019, betale 2.800 kr. i gebyr til Patent- og Varemærkestyrelsen.

Inden du ansøger om registrering, anbefaler vi, at du nøje overvejer, hvilke produkter og/eller tjenesteydelser du bruger eller planlægger at bruge dit varemærke til. På den måde undgår du ekstra omkostninger på registreringen af dit varemærke for varer og/eller tjenesteydelser, som du slet ikke kommer til at bruge dit varemærke til.

Det kan eksempelvis være, at en virksomhed, der vil anvende sit varemærke til markedsføring og salg af beklædningsgenstande, også ansøger om at få sit varemærke registreret for "annonce- og reklamevirksomhed" i klasse 35 i Nice-klassifikationen. Det kan skyldes, at virksomheden selv udarbejder reklamer for beklædningsgenstandene. I dette tilfælde vil registreringen af varemærket i klasse 35 være en unødvendig ekstraomkostning for virksomheden. Tjenesteydelsen "annonce- og reklamevirksomhed" består nemlig i, at man udøver denne virksomhed for andre, eksempelvis ved udarbejde reklamer og/eller rådgive andre virksomheder om reklamer.

2. Varemærkebeskyttelsen styrkes

For at styrke varemærkebeskyttelsen og bekæmpe forfalskning af varemærker mere effektivt er der, som noget helt nyt, indført en bestemmelse om, at indehaveren af et varemærke kan forhindre, at tredjemand fører krænkende varer fra tredjelande ind i det danske toldområde. Denne mulighed eksisterer også, selv om varerne ikke skal markedsføres i Danmark. Det vil sige, at det er nok, hvis de krænkende varer eksempelvis skal opbevares midlertidigt i Danmark.

Der er dog indført to krav, der skal være opfyldt, før en indehaver af et varemærke kan stoppe indførslen af et krænkende produkt. Kravene er, at:

1. indehaverens varemærke skal være registreret
2. varerne er ført ind i det danske toldområde i erhvervsmæssigt øjemed, da varemærkeloven ikke omfatter private handlinger.  

Kravet om indehaverens registrerede varemærke

Har indehaveren en varemærkerettighed, der er stiftet ved ibrugtagning, kan indehaveren ikke gøre brug af reglerne. Dette skyldes – formentlig – at en ibrugtagen rettighed, i modsætning til en registreret rettighed, ikke er nærmere defineret i et registreringsbevis eller i et officielt varemærkeregister. Indehaveren af et registreret varemærke kan derfor lettere dokumentere sin ret, end én der har opnået eneret til et varemærke gennem ibrugtagning.

Havde lovgiver givet adgang til at forhindre varer i transit med henvisning til en ibrugtagen ret, vil det først og fremmest kræve, at de kompetente myndigheder tog stilling til, om virksomhedernes rettigheder overhovet er gyldige.

Dette ville ikke kun være tidskrævende, men også medføre tab for den virksomhed, hvis varer var suspenderet eller tilbageholdt, hvis det viste sig, at virksomheden, der påstod at have en ibrugtagen varemærkerettighed, ikke reelt havde en sådan.

Har du derfor ikke registreret dit varemærke, selvom du har taget det i brug, er der nu derfor endnu en god grund til at få det registreret. Et registreringsbevis, hvor din rettighed er defineret, vil nemlig bringe dig i en stærkere position i en krænkelsessituation.

3. Ikke længere krav om grafisk gengivelse af varemærket

Det gældende krav om, at et varemærke skal kunne gengives grafisk, besværliggør – hvis ikke hindrer – varemærkebeskyttelsen af de utraditionelle varemærker som f.eks. lyde og film.  Patent- og Varemærkestyrelsen har i dag specifikke retningslinjer for, hvordan disse lydmærker og bevægelige mærker skal angives for at kunne blive registreret. Eksempelvis opfylder et lydmærke i dag betingelsen om grafisk gengivelse, hvis det angives i form af et nodesystem, der er opdelt i takter med angivelse af nøgle, musiknoder og pauser.

Med lovændringen er det ikke længere et krav, at et varemærke skal gengives grafisk. I stedet skal varemærket blot kunne gengives i varemærkeregisteret på en måde, der gør det muligt at fastslå varemærkerettighedens indhold klart og præcist. Det betyder blandt andet, at en varemærkeansøgning af lyd- og filmklip fremover kan gennemføres ved at indlevere lyd- eller videofiler.

4. Ny fast track-ordning

Når Patent- og Varemærkestyrelsen behandler ansøgninger om varemærkeregistreringer, søger styrelsen i dag efter ældre rettigheder, som kan være i konflikt med det ansøgte varemærke. Finder styrelsen kolliderende rettigheder, udarbejder og sender styrelsen en søgningsrapport til ansøgeren.

Det er op til ansøgeren selv at vurdere, om ansøgeren skal fortsætte registreringen af varemærket. Patent- og Varemærkestyrelsen kan altså ikke afvise ansøgningen med henvisning til kolliderende rettigheder.

Ordningen om søgerapporter er videreført til den nye lov, men rapporten skal fremover kun udarbejdes, hvis ansøgeren har bedt om det. Muligheden for at fravælge søgningsrapporten skal sikre en hurtigere og mere effektiv behandling af ansøgningen.

En søgningsrapport tager ikke højde for ibrugtagne rettigheder, fordi de – i sagens natur – ikke står i noget register. Derfor er en søgningsrapport ikke en garanti for, at du som ansøger ikke krænker ældre rettigheder, herunder ibrugtagne rettigheder. På trods af dette er en søgningsrapporten en god indikator for, hvad der findes af registrerede rettigheder. Søger du samtidig selv på internettet efter ibrugtagne rettigheder, kan du være rimelig godt dækket.

Er du professionel bruger af varemærkesystemet, eller er din virksomhed repræsenteret af en rådgiver, når I indleverer ansøgningen, kan du fravælge søgningsrapporten. I modsat fald anbefaler vi, at du beder om en søgningsrapport.

5. Krænkelse af virksomhedsnavne

Lovgivere har besluttet, at det i den nye lov skal præciseres, i hvilket omfang et virksomhedsnavn kan hindre en registrering og brug af varemærker.

For at et virksomhedsnavn kan hindre en registrering og brug af et varemærke, skal virksomhedsnavnet være:

1. registreret i Det Centrale Virksomhedsregistre (CVR) og have mere end lokalt afgrænset karakter
2. identisk eller forveksleligt med varemærket 
3. anvendt for identiske eller lignende varer eller tjenesteydelser, som varemærket vedrører. 

Når du vælger et varemærke, skal du derfor stadig være opmærksom på, om dit varemærke kan krænke en andens virksomheds navn. 

Kromann Reumerts rådgivning

Hos Kromann Reumert kan vi hjælpe dig med løsninger og klare råd om dit varemærke. Vi har indgående erfaring med beskyttelse og håndhævelse af varemærker, så hvis du har spørgsmål til den nye varemærkelov eller til beskyttelse og håndhævelse af dine varemærker, er du altid velkommen til at kontakte os.

Læs også vores tidligere omtaler af varemærkeloven:

• Lovforslag om ændring af varemærkeloven sendt i høring
• Status på den nye varemærkelov anno 2019