Nye typer alternative investerings­fonde giver mulighed for investering i nye aktivklasser

De to nye former for alternative investeringsfonde i Danmark er ikke underlagt begrænsninger med hensyn til investerbare instrumenter og kan derfor investere i alle aktivklasser, herunder lån, fast ejendom og i andre fysiske aktiver. På dette punkt adskiller de nye former for alternative investeringsfonde sig væsentligt fra kapitalforeningen¹. De nye former for alternative investeringsfonde foreslås i øvrigt i al væsentlighed omfattet af de samme strukturbestemmelser i FAIF-lovens kapitel 23, som gælder for kapitalforeninger. 

En i praksis væsentlig begrænsning på anvendeligheden af kapitalforeninger er, at de kun må investere i de finansielle instrumenter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed bilag 5.

En AIF-SIKAV og en AIF-værdipapirfond er inspireret af en SIKAV henholdsvis en værdipapirfond, som begge er kendte fra UCITS-reguleringen. 

En AIF-SIKAV er en selvstændig juridisk person med egen bestyrelse, hvorimod en AIF-værdipapirfond ikke er en selvstændig juridisk person, men derimod en økonomisk selvstændig enhed af den pågældende forvalter – dette betyder, at investorerne ingen direkte indflydelse har på driften af en AIF-værdipapirfond. 

For begge nye former for alternative investeringsfonde gælder det, at formuen er variabel, og at den alternative investeringsfond kan opdeles i afdelinger, som kan opdeles i andelsklasser. Ligeledes kan der i vedtægterne/fondsbestemmelserne for både en AIF-SIKAV og en AIF-værdipapirfond tages stilling til, hvilken strategi der skal følges, og hvilke instrumenter der skal investeres i. 

Både danske forvaltere af alternative investeringsfonde og investeringsforvaltningsselskaber med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde kan administrere de nye former for alternative investeringsfonde. Da en AIF-værdipapirfond – modsat en AIF-SIKAV – ikke er en selvstændig juridisk enhed, kan en AIF-værdipapirfond ikke oprettes af en forvalter med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land.

Indførelsen af de to nye former for alternative investeringsfonde er bl.a. motiveret af ønsket om at øge eksporten af dansk kapitalforvaltning og at lette erhvervsvirksomhedernes adgang til kapital.
 

Anvendelsen af de nye alternative investeringsfonde i praksis

I praksis vil det for udbydere af alternative investeringsfonde nu være relevant at overveje at anvende en AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond som ramme for udbud af en række forskelligartede investeringsstrategier, der nu ikke længere er begrænset til likvide værdipapirer, men ligeledes kan rumme f.eks. fast ejendom, infrastrukturaktiver eller lignende, til en flerhed af investorer, der ikke nødvendigvis ønsker eksponering eller samme eksponering med alle aktivklasser. Dette vil kunne ske nemmere, hurtigere og billigere end hidtil. 

Ejendomsfonde er i vidt omfang kendetegnet ved, at en bestyrelse med repræsentanter for investorerne træffer beslutning om at foretage de investeringer, som forvalteren har identificeret. Denne governance-model passer som udgangspunkt ikke til den afdelingsstruktur, som er en af fordelene ved en AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond, fordi hver enkelt afdeling ikke vil have sin egen bestyrelse eller sine egne vedtægter. 

Denne udfordring vil dog antageligt i praksis kunne håndteres ved, at der indgås en investeringsaftale mellem investorerne, forvalteren og den relevante AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond, der søger at regulere en række af de temaer, som ellers vil være reguleret i en K/S-aftale for en mere traditionel alternativ investeringsfond, der måtte være organiseret som et kommanditselskab, herunder at investeringsbeslutninger kræver godkendelse af en investeringskomite, hvor investorer er repræsenteret m.v.   

¹En kapitalforening er en særlig type dansk alternativ investeringsfond reguleret i kapitel 23 i FAIF-loven. Fordelen ved denne form for alternativ investeringsfond er hovedsagelig, at der inden for den samme juridiske person kan etableres en række afdelinger med forskellig investeringsstrategi, investorsammensætning, porteføljeforvalter m.v., og at hver af disse afdelinger anses for selvstændige økonomiske enheder med særhæften for alle andre forpligtelser end de fælles forpligtelser, der påhviler hele kapitalforeningen.
Samtidig vil det kun være nødvendigt med én bestyrelse for kapitalforeningen, ét sæt vedtægter, én forvalter (og tilhørende forvalteraftale) og én depositar (og tilhørende depositaraftale), hvilket selvsagt har en positiv indvirkning på omkostningsprofilen. Grundet disse attraktive karakteristika er kapitalforeningen hurtigt blevet udbredt i finanssektoren.