Nye skærpede vilkår for russisk exit øger fokus på danske investorers tabsbegrænsning

Reglerne for godkendelse af vestlige investorers salg af virksomhed i Rusland er i forvejen vidtgående: Virksomheden må maksimalt sælges til 50% af markedsværdien; sælger skal acceptere, at købesummen betales i afdrag over en 2-årig periode; og der skal betales et "frivilligt" bidrag til det russiske statsbudget på mellem 5-10% af salgsprisen.

Nye (vidtgående) regler

Det nye russiske dekret forventes at indføre yderligere indgribende krav til en dansk exit, navnlig følgende:

• Rusland vil, hvis en (vestlig) virksomhed sættes til salg, opnå forkøbsret til virksomhedens aktiver.
• Hvis Rusland udnytter forkøbsretten, skal et salg til Rusland ske til en betydelig rabat.
• En eventuel tilbagekøbsklausul (buy-back) for sælger må maksimalt løbe i 2 år.
• Exit-skatten skal betales inden for tre måneder fra russisk godkendelse af salg.

Derudover skal udenlandske (dvs. ikke-russiske) købere i udgangspunktet afskæres fra at deltage i en eventuel budproces om en udenlandskejet virksomhed for at sikre, at virksomheden bliver 100% russisk ejet. Alternativt skal der vedtages en KPI (Key Performance Indicator) om russisk overtagelse som forudsætning for myndighedsgodkendelse. Yderligere restriktioner for overførsel af midler (capital outflow) til eksempelvis banker i EU forventes ligeledes indført.

Hvad bør danske investorer overveje?

De nye regler øger udsigterne til betydelige økonomiske tab for danske virksomheder med aktiviteter i Rusland, som enten påtænker – eller er i proces med en exit fra Rusland.

Ifølge Danmarks investeringsaftale med Rusland må Rusland ikke ved urimelige eller diskriminerende foranstaltninger skade danske investeringer i Rusland, herunder forhindre overførsel af betalinger fra investeringen.

Ydermere gælder der et forbud mod at nationalisere, ekspropriere eller træffe foranstaltninger med tilsvarende virkning, medmindre der omgående betales "fyldestgørende og effektiv erstatning". Ved brud på aftalen vil en dansk investor kunne rejse krav mod Rusland ved voldgift, herunder for Voldgiftsinstituttet ved Handelskammeret i Stockholm (SCC).

Danske investorer i Rusland bør derfor sikre dokumentation for et muligt krav, herunder indsamle og opbevare dokumentation vedrørende ejerskab, værdiansættelse, virksomhedens aktiver, kontrakter med samarbejdspartnere m.v. og kommunikation med myndigheder.

Samtidig bør det også konkret overvejes, om det allerede i lyset af de nuværende russiske foranstaltninger (og desto mere efter det nye dekret bliver vedtaget) vil være opportunt at fremsætte en "skriftlig notifikation" om brud på dansk investorbeskyttelse for at iværksætte 6-måneders betænkningsperioden i investeringsaftalen og derved reservere muligheden for at forfølge et krav ved voldgift.

Vi har tidligere orienteret om, at russiske foranstaltninger over for danske investorer i Rusland vil kunne føre til betydelige tab for danske investorer og udgøre brud på Danmarks investeringsbeskyttelsesaftale.

Det nye russiske dekretet er endnu ikke endeligt vedtaget, og der kan erfaringsmæssigt forekomme ændringer i den endelige ordlyd. Russiske myndigheder vil ofte også fortolke reglerne en anelse tilfældigt og uensartet, hvilket skaber en yderligere usikkerhed ved konsekvenserne af dekretet.

Vi følger fortsat udviklingen nøje, og vores specialister inden for international tvistløsning / investeringsvoldgift rådgiver danske virksomheder og investorer om de relevante aspekter af bevissikring og forberedelsen af mulige krav.