Nye lovændringer og bekendtgørelser skal understøtte udbygningen af vedvarende energi

Den 1. juli 2024 trådte en række nye bekendtgørelser og lovændringer i kraft, der får betydning for både myndigheder og private aktører i energibranchen. Forskrifterne skal sikre implementering af relevant EU-lovgivning og realisere mål fremlagt i Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023.

Nye bekendtgørelser skal fremme lokal opbakning

Udviklere og opstillere af energianlæg er, i henhold til VE-lovens kapitel 2, forpligtet til at kompensere naboer og uddele tilskud til lokalområdet, hvor anlæggene opsættes. Formålet med ordningerne er at fremme lokal og kommunal opbakning til udbygning af vedvarende energianlæg.  

Grøn pulje er en kommunalt forvaltet pulje, som opstillere af vedvarende energianlæg skal indbetale til efter idriftsættelse af anlægget i henhold til faste satser. Kommunalbestyrelsen administrerer midlerne i puljen og uddeler disse til lokale borgere og foreninger efter ansøgning. Lovændring om justering af satserne for grøn pulje blev vedtaget den 4. juni 2024.

Ved den nye lovændring er det blevet muligt at foretage indbetalingen til grøn pulje via årlige rater over højst 7 år. Samtidigt er det blevet muligt for kommunalbestyrelsen af træffe beslutning om deling af midler med nabokommuner. Det kan frit aftales mellem kommunalbestyrelserne, hvordan midlerne deles. Lovændringen er ledsaget af en ny bekendtgørelse om grøn pulje, der blandt andet tager højde for de nye regler om ratebetaling og deling af midler. 

VE-bonusordningen foreskriver, at opstillere af vedvarende energianlæg skal udbetale en skattefri årlig bonus til naboer baseret på energianlæggets produktion og elpris. VE-bonussen opgøres på baggrund af anlæggets produktionsevne. Med den nye bekendtgørelse om VE-bonusordningen forøges VE-bonussatsen fra 6,5 til 9,75 kW pr. VE-teknologi, men den vil fortsat afhænge af elprisen. 

De nye bekendtgørelser om grøn pulje, VE-bonusordningen samt værditabs- og salgsoptionsordningen er alle udvidet med en oplysningspligt, hvorefter opstillere og kommunalbestyrelser skal indberette oplysninger til Energistyrelsen. Bekendtgørelserne trådte i kraft den 1. juli 2024. 

De nye satser og muligheden for rateindbetaling gælder dog ikke for projekter, hvor den pågældende kommune har udstedt en byggetilladelse før den 1. juli 2024, eller havvindmølleprojekter i et område udpeget til kystnære havvindmølleparker eller havvindmøller uden for udbud, hvis Energistyrelsen har udstedt en forundersøgelsestilladelse før den 1. juli 2024.

Bekendtgørelse om indberetning og offentliggørelse af lokale gevinster

Bekendtgørelse om indberetning og offentliggørelse af lokale gevinster omhandler de lokale gevinster, som ikke følger af kompensationsordningerne efter VE-lovens kapitel 2. Bekendtgørelsen skal bidrage til at skabe synliggørelse og gennemsigtighed omkring de lokale gevinster, der udloddes i forbindelse med ansøgningsrunder samt kortlægge udviklingen i brugen af ikke-lovpligtige gevinster.

Når kommunen træffer afgørelse om etablering af vedvarende energianlæg efter planloven, er kommunen som udgangspunkt afskåret fra at "kræve" eller modtage økonomiske tilskud, medmindre der er hjemmel hertil. 

Planloven giver dog mulighed for, at opstillere kan tilbyde kommunen at afholde visse udgifter til infrastrukturanlæg ved indgåelsen af såkaldte udbygningsaftaler. Udbygningsaftaler skal dog varetage planlægningsmæssigt saglige og relevante hensyn og opfylde en række formalia. 

Bekendtgørelsen skal dermed medvirke til at sikre gennemsigtighed omkring, hvilke tilskud myndighederne modtager fra opstillere af vedvarende energianlæg.

Kommuner og opstillere skal fremover indberette oplysninger til Energistyrelsen om de lokale gevinster, der er lagt vægt på ved kommunens behandling af ansøgning om opførsel af et vedvarende energianlæg. Energistyrelsen kan på eget initiativ offentliggøre oplysningerne. Bekendtgørelse om indberetning og offentliggørelse af lokale gevinster stiller nye krav til virksomheder og myndigheder, som er begrundet i et ønske om at skabe mere gennemsigtighed på området, hvilket skal bidrage positivt til den kommunale ansøgningsproces. 

Kommunernes adgang til at efterspørge og modtage lokale gevinster (bidrag) som led i udvælgelsen af og planlægningen for vedvarende energianlæg er også et emne, som har påkaldt sig meget opmærksom på det seneste. Senest har Ankestyrelsen behandlet emnet i deres af udtalelse af 12. juni 2024. Ankestyrelsen udtaler sig blandt andet om kommuners adgang til efter planloven at opsætte direkte eller indirekte krav om økonomiske modydelser i forbindelse med ansøgningsrunder for nye vedvarende energiprojekter. 

Fastsættelse af regler om fravigelse af miljø- og naturbeskyttelsesregler

Folketinget har netop også vedtaget lovændring omkring bemyndigelse til gennemførelse af EU-regler om fremme af vedvarende energi. Ændringsloven er gennemført med henblik på implementering af VEIII-direktivet samt nødforordningen om fremskyndelse og udbredelse af vedvarende energi, der har til formål understøtte balance mellem miljø- og naturhensyn og hensynet til fremskyndelse af vedvarende energiprojekter. 

Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2024.

Lovændringen skal ses i sammenhæng med den nye bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til nødforordningen for fremskyndelse af vedvarende energi, som indeholder mere detaljerede bestemmelser herom. Tilladelsesprocesser og Energistyrelsens beføjelser er nærmere reguleret i ny bekendtgørelse om VE-tilladelsesprocessen. 

Effektivisering af Miljø-og Fødevareklagenævnets samt Planklagenævnets klagesagsbehandling

Sidst - men ikke mindst - er der vedtaget en ny ændringslov vedrørende Miljø- og Fødevareklagenævnet samt Planklagenævnet.

Lovændringen har til formål at sikre, at tvister vedrørende etablering af vedvarende energi afgøres hurtigt og effektivt, så projekterne ikke forsinkes unødigt. Ændringerne skal konkret understøtte, at sagsbehandling i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet gennemføres inden for det fastsatte sagsbehandlingsloft. 

Med lovændringen skal Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet ved klager over afgørelser, der har betydning for etablering af vindmølle- og solcelleprojekter, begrænse deres prøvelse til de forhold, der er klaget over. Visse forhold, såsom EU-retten, skal fortsat prøves ex officio, men nævnene kan nu bedre tilskære prøvelsen. 

Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet får generelt mulighed for at fastsætte en frist for klager til at skaffe et tilstrækkeligt grundlag for, at klagen kan behandles. Nævnene kan også fastsætte frister for afgivelse af udtalelser og fremlæggelse af oplysninger fra sagens parter og berørte myndigheder. Ved fristoverskridelse afviser nævnene klagen, medmindre der foreligger særlige forhold. Det gør det muligt at afskære "foreløbige" (ufyldestgørende) klager. 

Nævnene får mulighed for at beslutte, at en klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter, og at sagens parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger, når nævnene vurderer, at sagen er tilstrækkelig oplyst.

Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2024. De nye tiltag gælder dog ikke for verserende klagesager, men først er gældende for afgørelser truffet af førsteinstansen efter den 1. juli 2024.

Skriv til os 

Er du i tvivl om, hvordan de nye lovændringer og bekendtgørelser vil påvirke din virksomheds eller myndigheds praksis på området? Vores specialister i energi- og miljøret har stor erfaring med etablering af vedvarende energianlæg og er klar til at besvare dine spørgsmål.