Nye EU-regler om adgangen til gruppesøgsmål på vegne af forbrugere

I oktober 2022 fremsatte erhvervsministeren et forslag til lov om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser, der implementerer direktivet i dansk ret. Loven skal senest være vedtaget d. 25. december 2022 og træder i kraft i juni 2023.

Det er endnu svært at sige, præcis hvilken betydning de nye regler vil få for erhvervsdrivende, men udvidelsen af reglerne om gruppesøgsmål i hele EU og det generelle fokus på håndhævelse af forbrugerrettigheder er en udvikling, som erhvervsdrivende bør følge nøje.

Gældende regler om gruppesøgsmål i Danmark

Gruppesøgsmål anlægges af en gruppe af personer, der repræsenteres af en grupperepræsentant. I Danmark har forbrugere allerede mulighed for at anlægge et gruppesøgsmål mod en erhvervsdrivende efter reglerne i retsplejeloven. Retten godkender grupperepræsentanten ad hoc, og retsplejeloven stiller særlige krav til den person, organisation eller myndighed, der ønsker at blive udpeget. Eksempelvis kan en offentlig myndighed kun være gruppe-repræsentant i et gruppesøgsmål, hvis myndigheden ved lov har beføjelse til at agere grupperepræsentant. I dag er det kun Forbrugerombudsmanden, der ved lov er tillagt den beføjelse.

Ved gruppesøgsmål sondrer man mellem opt-out- og opt-in-søgsmål. Udgangspunktet i dansk ret er, at gruppesøgsmål er opt-in-søgsmål, hvilket vil sige, at gruppemedlemmer aktivt skal tilmelde sig søgsmålet, før de er en del af det. I retsplejeloven findes en snæver undtagelse, idet der er mulighed for at anlægge et opt-out-søgsmål (det vil sige et søgsmål, hvor gruppemedlemmerne skal framelde sig, hvis de ikke vil være en del af det), hvis der er tale om meget små krav, som man ikke kan forvente ville blive forfulgt ved individuelle søgsmål.

Gruppesøgsmål rykker – sammenlignet med individuelle søgsmål – balancen mellem parterne med hensyn til den økonomiske risiko ved retssagen, fordi forbrugere, der rejser krav i et gruppesøgsmål, som udgangspunkt løber en meget lille risiko i forhold til den erhvervsdrivende, der mødes med et krav, der samlet set kan være meget stort. Det kan føre til, at krav bliver rejst på et meget spinkelt grundlag, fordi det reelt ikke koster forbrugerne noget at tabe, samtidig med at konsekvenserne for den erhvervsdrivende kan blive så store, at den erhvervsdrivende kan føle sig tvunget til at indgå forlig, selvom risikoen for, at sagen tabes, er lille.

De nye regler

Med lovforslaget vil der fremover være to forskellige regelsæt for gruppesøgsmål – det allerede gældende efter retsplejeloven, og det regelsæt, der nu foreslås på EU-niveau. De nye regler udvider adgangen til gruppesøgsmål markant, blandt andet fordi det bliver muligt at føre grænseoverskridende gruppesøgsmål.

Anvendelsesområde

Loven vil finde anvendelse på gruppesøgsmål, der anlægges som følge af en erhvervsdrivendes overtrædelse af EU-retlige forbrugerbeskyttelsesregler. Anvendelsesområdet er bredt og omfatter eksempelvis regler inden for databeskyttelse, urimelige forbrugeraftaler, vildledende reklame, urimelig handelspraksis samt særregler inden for f.eks. finansielle tjenesteydelser, rejser og turisme, energi og telekommunikation.

Ved gruppesøgsmål efter de nye regler vil der kunne nedlægges påstand om påbud, forbud og/eller genopretning, der f.eks. kan indebære erstatning eller tilbagebetaling.

Modellen for gruppesøgsmål efter de nye regler følger udgangspunktet i retsplejeloven om opt-in-søgsmål. Det er dog ikke en betingelse for en afgørelse om påbud eller forbud, at de berørte forbrugere faktisk har tilmeldt sig søgsmålet, og gruppesøgsmål kan derfor føres uden nogle tilmeldte gruppemedlemmer. Godkendte grupperepræsentanter får derfor en ret vid adgang til at føre søgsmål med påstand om påbud eller forbud.

Godkendelse af grupperepræsentanter

Til forskel fra de almindelige regler i retsplejeloven skal grupperepræsentanten efter det nye regelsæt ikke udpeges ad hoc af retten, og myndigheder skal ikke have beføjelse ved lov til at agere som grupperepræsentanter.

I stedet kan myndigheder og organisationer anmode om godkendelse hos erhvervsministeriet, hvorefter de optages på en liste over godkendte grupperepræsentanter. Der er dog en række betingelser, der skal være opfyldt, før godkendelse kan ske. Organisationer skal eksempelvis kunne påvise 12 måneders aktivitet inden for beskyttelse af forbrugernes interesser, ligesom organisationen skal være uafhængig og ikke må arbejde med fortjeneste for øje. Som eksempel på en organisation, der potentielt kan søge om godkendelse, er Forbrugerrådet Tænk.

Grænseoverskridende søgsmål

Hver medlemsstat skal respektere godkendelser af myndigheder og organisationer foretaget af andre medlemsstater, hvilket betyder, at en godkendt organisation eller myndighed i et andet EU-land fremover vil kunne anlægge sag mod en erhvervsdrivende i Danmark.

Forbrugere får også mulighed for at tilmelde sig gruppesøgsmål, der anlægges i andre medlemsstater, hvis de er berørt af søgsmålet. Konkret får det stor betydning for forbrugere, idet danske forbrugere eksempelvis ikke fik adgang til erstatning efter Volkswagen-skandalen, fordi Forbrugerombudsmanden ikke ville rejse sagen. Med de nye regler ville forbrugerne kunne have tilmeldt sig gruppesøgsmål i andre medlemsstater, hvor forbrugerne opnåede erstatning via gruppesøgsmål. Det bliver således muligt at indlede store europæiske gruppesøgsmål mod erhvervsdrivende.

Betydning for erhvervsdrivende

Den udvidede adgang til gruppesøgsmål, som lovforslaget lægger op til, kan få stor betydning for erhvervsdrivende, der risikerer at blive genstand for et gruppesøgsmål, der omfatter forbrugere i hele EU. Kravenes samlede størrelse kan derfor potentielt blive væsentligt større, end hvis gruppesøgsmålet alene (som hidtil) omfattede danske forbrugere. Udviklingen i Danmark og resten af EU er derfor især relevant for de erhvervsdrivende, der opererer i flere EU-lande.

I lovforslaget og i direktivet er der dog gjort et forsøg på at skabe en balance mellem på den ene side at øge adgangen til håndhævelse af forbrugerrettigheder og på den anden side at forhindre, at en erhvervsdrivende mødes med uberettigede krav. Balancen er forsøgt opnået ved eksempelvis at indføre en række krav til organisationer, der vil godkendes, herunder krav om uafhængighed, der blandt andet skal modvirke, at organisationerne påvirkes af økonomiske interesser fra tredjemænd, ligesom retten f.eks. kan afvise åbenlyst ubegrundede gruppesøgsmål.

Direktivet er et minimumsdirektiv, hvilket betyder, at medlemsstaterne har mulighed for at vedtage eller opretholde mere vidtrækkende nationale bestemmelser. Danmark har valgt en meget direktivnær implementering i modsætning til eksempelvis Holland, der blandt andet har udvidet adgangen til opt-out-søgsmål og givet mulighed for, at juridiske personer kan tage del i gruppesøgsmålet. Derfor bør danske erhvervsdrivende ikke kun orientere sig om ændringerne i dansk ret, men også om ændringerne i resten af EU, hvis de risikerer at blive genstand for gruppesøgsmål dér.