Ny lov om ophavsret er trådt i kraft i dag

Udgivere af pressepublikationer 

Med den nye ophavsretslov indføres der en ny supplerende ret for udgivere af pressepublikationer, dvs. journalistiske publikationer, som udgives via ethvert medie, for eksempel i papirform. Udbydere af pressepublikationer skal fremover indhente samtykke fra presseudgivere for at anvende deres materiale online. Udgiverne tildeles hermed en eneret i forhold til udbyderne af pressepublikationer. 

Loven indeholder også konkrete undtagelser til samtykkekravet. Udbyderne skal ikke indhente samtykke i situationer, hvor der er: 

1. forløbet to år efter udgangen af det år, hvor udgivelsen fandt sted
2. linket til indholdet (udbyderne skal dog alligevel indhente samtykke, hvis linket i sig selv indeholder større dele af publikationen og dermed gør det unødvendigt at klikke sig ind på den oprindelige hjemmeside)
3. anvendt enkelte ord eller meget korte uddrag af publikationen.

Nyhed

3. juli 2023

Ny ændring af ophavsretsloven

Den 1. juli 2023 trådte de seneste ændringer til ophavsretsloven i kraft. Hovedpunkterne i ændringsloven, som blev vedtaget...

Aftalelicens for pressepublikationer

Loven giver danske rettighedsorganisationer mulighed for at indgå kollektive aftaler om licens (aftalelicens) med udbydere af pressepublikationer, som f.eks. medieovervågningstjenester, søgemaskiner eller sociale medieplatformstjenester, med henblik på eksemplarfremstilling og tilrådighedsstillelse on-demand. 

Indgåelsen af aftalelicens er frivillig. Det indebærer, at presseudgivere eller rettighedshavere til værker, som måtte indgå i en pressepublikation, har mulighed for at stå uden for aftalelicensen og dermed hindre, at deres rettigheder benyttes i henhold til den pågældende aftale. 

Udvidelse af reglerne om retransmission

Loven udvider retransmissionssystemet, som hidtil var begrænset til retransmission over kabel- og radioanlæg, herunder visse former for tranmission over internettet. Ændringerne betyder, at alle former for transmissioner omfattes af den obligatoriske kollektive licensering (aftalelicens). Med de nye regler udvides aftalelicensen dermed også til at omfatte selvstændige streamingtjenester som f.eks. Netflix. Det indebærer blandt andet også, at tv-distributører fremover kan videreudsende kanaler, der udelukkende sendes online, og dermed drage nytte af aftalelicensordningen på dette punkt ‒ i stedet for at skulle indgå individuelle aftaler. 

Udbydere af onlineindholdsdelingstjenesters ansvar

I loven er der indført en ny bestemmelse, som skal sikre rettighedshaverne en bedre retstilling i forhold til at indgå aftale med onlinetjenester, som eksempelvis YouTube. Loven anerkender nemlig, at onlinetjenester er direkte ansvarlige for deres brugeres upload af ophavsretligt beskyttet indhold på deres platforme. En forudsætning for en eventuel ansvarsfritagelse for onlinetjenesterne er, at disse først har forsøgt at indhente tilladelse fra rettighedshaverne.

Rettighedshavernes samtykke til onlinetjenesterne vil også dække de handlinger, der udføres af onlinetjenesternes brugere, som ikke handler i kommercielt øjemed. Det vil eksempelvis sige brugere, der deler ophavsretligt beskyttet indhold uden nogen form for fortjeneste for øje. 

Rettighedshavere er dog ikke forpligtet til at give tilladelse til onlinetjenesterne, hvilket der kan være mange gode grunde til. Eksempelvis kan en rettighedshaver ønske at have kontrol over distributionen af sit ophavsretligt beskyttede indhold og derfor ikke ønske at give tilladelse til, at onlinetjenesternes brugere skal have mulighed for at uploade indholdet. 

Har en rettighedshaver ikke givet tilladelse til en onlinetjeneste, kan onlinetjenesten alene blive ansvarsfri, såfremt denne har opfyldt samtlige af følgende betingelser: 

1. Onlinetjenesten skal have gjort sit bedste for at opnå tilladelse fra rettighedshaveren.
2. Onlinetjenesten skal ‒ i overensstemmelse med høje branchestandarder ‒ have gjort sit bedste for at sikre, at det ophavsretlige indhold, for hvilke en rettighedshaver har givet udbyderen de relevante og nødvendige oplysninger, ikke i fremtiden er tilgængeligt på tjenesten.
3. Onlinetjenesten skal handle hurtigt efter at have modtaget tilstrækkeligt begrundet meddelelse fra rettighedshaveren om at fjerne eller forhindre tilgængeligheden af et ophavsretligt beskyttet indhold. Ligeledes skal onlinetjenesten sikre, at indholdet ikke bliver uploadet igen.

I loven er der desuden indført en lempelig ansvarsordning for nye onlinetjenester, hvor disse alene skal have gjort deres bedste for at opnå tilladelse fra rettighedshavere, ligesom disse er forpligtet til at handle hurtigt på notice and take-down-anmodninger fra rettighedshavere. Onlinetjenester, som er omfattet af den lempelige ansvarsordning, skal have været til rådighed i den Europæiske Union i mindre end tre år samt have en årlig omsætning på under ti mio. euro.

Baggrunden for den nye lov

Den nye lov gennemfører to direktiver, nemlig artikel 15 og 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (DSM-direktivet) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/789 af 17. april 2019 om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse af tv- og radio selskabernes onlinetransmissioner samt retransmissioner af tv- og radioprogrammer og om ændring af Rådets direktiv 93/83/EØF (SatCabII-direktivet).