Nyhed

Miljømæssige krav i alment byggeri skal accelerere den grønne omstilling

Den 1. januar 2023 ændredes bygningsreglementet (BR18). Nyt byggeri skal nu opfylde krav om livscyklusberegninger (såkaldte "LCA") og en maksimal CO2-udledning (CO2-grænseværdier). I denne artikel stiller vi skarpt på udfordringer, som den almene bygherre står overfor med de nye krav.

Forcering af den grønne omstilling på baggrund af den nye forsyningsmæssige og sikkerhedsmæssige virkelighed

Hvad betyder de nye krav for opførelsen af nye almene boliger? 

Almene boligorganisationer er pålagt en målsætning om, at alment byggeri skal have en god miljø- og energimæssig kvalitet. Det er derfor ikke overraskende, at der igennem en årerække har været fokus på stadigt grønnere byggeri i den almene sektor.

De nye krav i BR18 sætter en ny standard, som nyt byggeri skal opfylde for at få udstedt ibrugtagningstilladelse, og bidrager derved til acceleration af den grønne omstilling og bæredygtigt byggeri. Vedtagelsen af de nye krav er dog ikke uden omkostninger for almene bygherrer.

De nye krav: CO2-grænseværdier 

Større byggerier må i fremtiden kun udlede en bestemt mængde CO2. Det medfører, at byggeriet skal tilrettelægges med stadig større omhu, herunder i relation til materialevalg og processer.

Ved tilrettelæggelsen af et kommende alment byggeprojekt er det derfor afgørende, at de nye miljøkrav tænkes ind fra start i de tidlige stadier, bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af projektmaterialet og helhedsplaner. De nye krav er endvidere en god anledning til at indgå i dialog med byggetekniske rådgivere om at nytænke de vante og sædvanlige processer for at optimere CO2-regnskabet - eksempelvis ved overvejelser om:

  • hvor højt og hvor tæt der bebygges
  • fortætning af bebyggelse frem for nyt byggeri 
  • transformering frem for nybyg
  • videreudvikling af eksisterende byggeri - eksempelvis etablering af flere etager.

De nye krav: Livscyklusberegninger ("LCA")

I nye byggerier, hvor der indleveres byggeansøgning efter 1. januar 2023, skal der laves beregninger over, hvor stor en klimapåvirkning byggeriet har i sin levetid - såkaldte livscyklusberegninger ("LCA"). 

Klimapåvirkningen beregnes på baggrund af bygningens CO2-udledning "fra vugge til grav" (defineret som en 50-årig betragtningsperiode) og omfatter:

  • udledning i forbindelse med produktion og transport at byggematerialer
  • CO2-udledning i driftsfasen
  • klimapåvirkning ved affaldsbehandling efter endt levetid.

Det anslås i den politiske aftale af 5. marts 2021 om national strategi for bæredygtigt byggeri, der ligger til grund for de nye krav, at LCA-beregninger vil påføre byggeriets parter en merudgift på samlet  DKK 218 mio. De øgede udgifter kommer særligt til udtryk ved, at de øgede krav medfører øget administration i forbindelse med indsamling af dokumentation.

Hvem har ansvar for overholdelse af de nye miljøkrav? 

Den ansvarlige part for at overholde de nye krav afhænger af entrepriseformen og den konkrete aftale. 

I en sædvanlig totalentreprise er totalentreprenøren ansvarlig for indsamling og overholdelse af kravene, mens rollen i en sædvanlig hoved-, stor-, eller fagentreprise påhviler bygherren. 

Selvom et alment byggeri opføres i totalentreprise, hvor totalentreprenøren konkret udfører opgaverne forbundet med de nye krav, så vil den øgede administrationsomkostning hos totalentreprenøren medføre en højere entreprisesum. 

Økonomisk udfordring for almene byggerier

Almene boligorganisationer er underlagt et maksimumbeløb, som sætter en overgrænse for, hvad den almene boligorganisation må bygge for. Merudgiften forbundet med de nye krav vil skulle afholdes i maksimumbeløbet. 

Hvis de højere priser medfører, at maksimumbeløbet overskrides, kan det betyde, at de nye almene byggerier ikke bliver gennemført, at de må afvente, eller at der må gås på kompromis med andre forhold for at få de økonomiske ender til at mødes. BL har blandt andet udtrykt bekymring for, at konsekvensen bliver, at flere byggerier ikke vil blive gennemført.

Den grønne omstilling 

Den grønne omstilling er vigtig og venter ikke. 

De nye krav medfører specifikke udfordringer for den almene sektor. Et af målene i den politiske aftale er, at de økonomiske byrder forbundet med de nye miljøkrav skal udlignes af byrdelettelser.

På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvordan disse byrdelettelser vil se ud, eller hvordan lovgiver vil håndtere udfordringer i forhold til maksimumbeløbet. 

Vi følger udviklingen inden for området tæt og holder særligt øje med nye politiske initiativer til byrdelettelser, som er essentielle for at opretholde udviklingen af alment byggeri.

Vi anbefaler, at de almene boligorganisationer fastlægger en strategi for håndtering af de nye krav, herunder hvordan de "ekstra trin" i byggeprocessen håndteres og hvordan opfyldelse af kravene prissættes. Strategien bør indeholde fokus på tidlig planlægning og kontraktindgåelsen, hvor en god kontrakt kan medvirke til at sikre et godt samarbejdsmiljø, klare processer og et omkostningsforsvarligt byggeri. De nye krav giver særligt anledning til nytænkning, og det bliver spændende at følge, hvordan nye løsninger og metoder udvikles i kølvandet på de nye klimakrav.

Hvis du har spørgsmål, ønsker en uformel drøftelse en-til-en eller har behov for rådgivning om alment byggeri eller bæredygtigt byggeri i øvrigt, er du mere end velkommen til at kontakte os.   

Læs i øvrigt vores uddybende gennemgang af bygningsreglementets klimakrav.

Kontakt

Jacob Møller
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 43 63
Mob. +45 20 19 74 05
Henrik Bang Thorning
Partner (Aarhus)
Dir. +45 38 77 53 09
Mob. +45 61 20 99 98
Frederik Bjerre von Fintel
Senior Associate, Advokat (Aarhus)
Dir. +45 38 77 43 71
Mob. +45 61 63 54 28