Nyhed

Kromann Reumerts patent litigation-team får nu fast tilstedeværelse i London

Kromann Reumert ønsker en fast tilstedeværelse i det strategisk vigtige patentmiljø i London. Kromann Reumerts patentspecialister vil derfor fremover også indgå som en del af Kromann Reumerts Londonkontor.  

London - Big ben - England - London - britisk flag

Sidste år annoncerede Kromann Reumert, at Londonkontoret blev udvidet til at omfatte flere specialer som led i intensiveringen af et internationalt fokus. Nu kommer patentspecialet til, og Nicolaj Bording og Nicolai Lindgreen vil indgå i gruppen af partnere med fast base i både London og Købenavn.

"Vores Londonkontor er en unik mulighed for at etablere et fast brohoved til det vigtige Londonmarked og patentmiljøet i London, både det faglige og det forretningsmæssige. Vi ser frem til at få fast base i både London og København og til at være med til yderligere at styrke og udvikle Kromann Reumerts position som et af de førende kontorer inden for patent litigation," siger Nicolaj Bording og uddyber: "Patentspecialet er meget internationalt orienteret, og meget af forretningen kommer ud af London. Dertil kommer, at London har et meget sofistikeret miljø for patent litigation, som vi gerne vil endnu tættere på." 
 
"London har historisk set været meget vigtig for det internationale patentmiljø og dermed også for patentmiljøet i Danmark. Jeg forventer, at det vil fortsætte, trods Brexit, og trods det at England kommer til at stå uden for UPC (den nye fælles patentdomstol) og det nye fælleskabspatent. Min vurdering er sådan set, at det vil være endnu vigtigere at være i London, når UPC en gang træder i kraft, sådan at vi bevarer vores stærke tilknytning til det engelske marked og miljøet i London," siger Nicolai Lindgreen og uddyber: "Med en fast repræsentation i London kan vi dyrke patentmiljøet på en helt anden måde, end ved alene at operere ud fra København. Vi kan arbejde med langsigtet relationsopbygning på en bedre og mere naturlig måde."
 

I brochuren kan du læse om vores Londonkontor.

 

Kontakt

Nicolaj Bording
Partner (København)
Dir. +45 38 77 45 87
Mob. +45 61 63 54 38
Nicolai Lindgreen
Partner (København)
Dir. +45 38 77 43 70
Mob. +45 40 61 14 82