Nyhed

Kromann Reumert bistår fynsk robotvirksomhed med seed-investering

Kromann Reumert har bistået Coalescent Mobile Robotics i den netop offentliggjorte seed-investering på over 11 millioner kroner med Vækstfonden i spidsen.

Coalescent Mobile Robotics har netop lukket en større seed-runde med investeringer fra blandt andre Vækstfonden, PreSeed Ventures og en række prominente robotveteraner.

Coalescent Mobile Robotics, der af medierne udråbes som den næste fynske robotsucces, har udviklet en selvkørende robot til detailhandlen, som blandt andet skal flytte varer fra lageret og ud i butikken og til plukkelagre. Robotterne er således tiltænkt at skulle spare personale for det hårde arbejde med at køre tunge vogne, og være en del af løsningen på den mangel på arbejdskraft, der opleves i branchen.

Kapitalindsprøjtningen skal nu bruges til at udvikle robotten og gennemføre pilotprojekter i store supermarkeder omkring Odense frem mod en forventet A-runde i 2022.

Læs mere:
Nu kommer der også robotter i supermarkedet: Stort gennembrud for fynsk robot-kvinde (Fyens.dk)
Fynsk startup rejser stor millioninvestering: Robotter skal hjælpe supermarkederne (Techsavvy.media)

Kontakt

Torben Waage
Partner (København)
Dir. +45 38 77 45 60
Mob. +45 40 61 08 86
Amalie Paludan
Senior Associate, Advokat (København)
Dir. +45 38 77 42 59
Mob. +45 20 19 74 04
Emil Carstensen
Associate, Advokat (København)
Dir. +45 38 77 32 60
Mob. +45 24 96 85 06