Nyhed

Klimate modtager investering på 3,5 millioner euro til yderligere styrkelse af deres bidrag til indsatsen mod klimaforandringer

Klimate er en startup-virksomhed, der tilbyder CO2-håndteringsløsninger, som hjælper virksomheder med at opnå CO2-neutralitet ved at tilbyde dem en platform, der giver mulighed for at indkøbe CO2-fjernelsesløsninger af høj kvalitet fra forskellige projekter rundt om i verden. Ved gennem finansiering at skabe forbindelse mellem udbud og efterspørgsel på disse løsninger hjælper Klimate med at skalere CO2-fjernelsesindustrien. Blandt de ydelser, Klimate tilbyder sine kunder, er også detaljerede analyser, storindkøb, projektfinansiering og integrerede platformstjenester.

Deal-Highlight-Klimate 1920x1080.jpg

Investeringsrunden

Vi har bistået Klimate ApS med at forhandle og lukke en investeringsrunde på 3,5 millioner euro fra Eneco Smart Ventures, Eneco-koncernens venturekapitalafdeling, og Helen Ventures, venturekapitalafdelingen i Helen Oy, et finsk energiselskab. Investeringsrunden blev ledet af Eneco, og også de eksisterende investorer Rockstart og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) gik med. 

Med investeringen i hus vil Klimate kunne udvide sit team, skalere internationalt og videreudvikle sin softwareplatform, der gør det muligt for virksomheder at sikre sig CO2-fjernelsesløsninger af høj kvalitet.

Vores bistand

Vores juridiske bistand omfattede:

  • Forhandling af vilkår
  • Bistand i forbindelse med juridisk due diligence
  • Udarbejdelse, gennemgang og forhandling af transaktionsdokumenterne
  • Rådgivning om alle juridiske aspekter af investeringsrunden
  • Koordinering med de øvrige parter og facilitering af underskrivelse og closing af aftalen.

Vi er glade for, at Klimate har nået denne milepæl, som vil hjælpe dem med at fremme deres mission om at bekæmpe klimaforandringer og opskalere kapaciteten på CO2-fjernelse.

Vi havde brug for en kompetent partner med betydelig viden om startups, fundraising, warrant-programmer osv. Fra vores allerførste samtale med Kromann Reumert følte vi, at vi havde fundet en sådan partner.

Vi sætter stor pris på altid at kunne ringe til jer eller bede om en kort diskussion, hvis der er et område, vi ønsker at afdække, før vi dykker dybere ned i det. Efter at have arbejdet sammen i flere år, oplever vi også, at den fælles historik gør problemløsning lettere, da det ikke kræver meget introduktion.

Vi er yderst tilfredse med samarbejdet og håber at fortsætte samarbejdet i mange år.
- Katja Grothe-Eberhardt, CEO and Co-founder at Klimate
Juridiske specialer

Kontakt

Torben Waage
Partner (København)
Dir. +45 38 77 45 60
Mob. +45 40 61 08 86
Amalie Paludan
Senior Associate, Advokat (København)
Dir. +45 38 77 42 59
Mob. +45 20 19 74 04
Peter Hobitz Juel
Assistant Associate, Advokatfuldmægtig (København)
Dir. +45 38 77 31 51
Mob. +45 61 20 18 58