Hvordan skal mindstekravet forstås?
Nyt fra Klagenævnet for Udbud: Klagenævnet har på ny taget stilling til et spørgsmål om forståelsen af et mindstekrav. Med en konkret begrundelse fandt Klagenævnet i den pågældende sag mellem B. Braun Medical A/S og Region Midtjylland, at klager ikke berettiget kunne have været i tvivl om mindstekravet. Sagen er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er, at ordregivere formulerer sig præcist i udbudsmaterialer.
Klagenævnets kendelse af 16. september 2019 - B. Braun Medical A/S ("Braun") mod Region Midtjylland
Sagen drejede sig om et offentligt udbud vedrørende to delaftaler om indkøb af perifere venekatetre. I kravspecifikationerne i udbudsmaterialet var følgende mindstekrav angivet:
"Det er et mindstekrav, at et 20 gauge kateter kan klare et minimumstryk på 300 PSI."
Braun havde under udbudsprocessen stillet spørgsmål til dette mindstekrav. Braun havde spurgt, hvordan belastningstesten skulle foregå, dvs. hvordan det skulle måles, at mindstekravet var overholdt. Regionen svarede, at testen skulle foregå ved brug af en forlængerslange og ikke direkte på kateteret.
Braun blev ikke tildelt nogen af delaftalerne. Braun indgav derfor klage med påstand om, at regionen havde handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet i udbudslovens § 2 ved at fortolke og anvende mindstekravet i strid med ordlyden, da belastningstesten skulle ske ved brug af en forlængerslange. Det var derfor ikke klart, hvilket tryk selve kateteret skulle kunne klare. Klagenævnet tog ikke påstanden til følge. Klagenævnet fandt, at tilbudsgiverne på baggrund af kravspecifikationen og svaret på Brauns spørgsmål ikke berettiget kunne have været tvivl om, hvordan kravet skulle forstås. Klagenævnet fandt også, at regionen havde anvendt mindstekravet i overensstemmelse med udbudsmaterialet.
Braun nedlagde endvidere påstand om manglende overholdelse af nogle frister, hvilket regionen erkendte, og at vinderens tilbud var ukonditionsmæssigt. Det fik Braun ikke medhold i.
Kromann Reumerts vurdering
Kendelsen er udtryk for en konkret vurdering af de faktiske omstændigheder i sagen, herunder formuleringen af det omstridte mindstekrav med tilhørende præcisering undervejs i processen, og der er som sådan ikke nyt under solen her. Kendelsen er dog et godt eksempel på, at det er vigtigt for en ordregiver at være meget præcis i sin beskrivelse af mindstekrav (og krav i øvrigt). Særligt så ordregiver er sikker på, at det konkrete behov bliver dækket af den udbudte aftale, men også for at undgå klager herom efterfølgende.
Kontakt
